Fra glughullet fosser
det fælt med mælkebøttens sølvfaner
søstrene æder toppen
af alt der kommer
selv en pollenbasse malker de
for støv
før dådyrene langsomt skrider igennem
som bomuldsskyer -
fra havens øverste fakkel
iagttager stærene
kastanjetræets opadstigende
talebobler
det er alt
der er at sige
til den blå himmel
fra frimærkehavens rand.
No comments:
Post a Comment