Jeg kravler op på dagbogshesten igen
jeg mindes en sød kom-sammen hvor rigtig mange
kys kravlede ud af grøftens æselører
du skrev breve på min nakke, som
jeg først læste, da hele kollektivet
allerede var trillet i grøften
i en fuldspækket bindingsværksmoris
støjen havde været så høj at lillemembranen så syner
min stedssans og min rækkevidde var nået til sin ende
fire byer var vi røget forbi i en sky
da der fra hver af vores tæer lød
en stille latter som kun langsomt svækkedes
knæ nåede op til de syge visioner
som en vindblæst bjergfyr
fuld af salt i hver eneste kropshulning
klokken tre havde vi endnu ikke lukket et øje
din tunge var som et frimærke mod min hud.
