Æske:

*

Selvom så livet alene betragtes ud fra en økonomisk anskuelse, bliver der trods økonomisk funderede advarsler stadig født menneskebørn; og sådan er det også med digte, også de har efter min mening en eksistensberettigelse i sig selv. Om nogen vil lege med dem eller ej, ændrer ikke på dette. De tanker, der er sat ind i verden, forsvinder ikke - heller ikke selvom de ikke er at finde på et stykke papir eller i noget andet medie; tankerne er levende og findes omkring os, som de kroppe vi engang i fremtiden vil bebo.

[}

}[

}[

[}[}

}[

* Havet blomstrer med vådeskud våger genføder øjne brændinger durk gennem pandebrask skyller synet med salt storkjover hænger parate over strandens sorte tang intet kan vække dit slumrende jeg sugekroppen har talt. {} {] }{

Italiensk for begyndere

* Det er mig, der er Jupiters måne. *

Kristentroen har i lange perioder været gået under jorden. De troende og deres tro er rent konkret underlagt det omkringliggende samfunds betingelser, men på et metafysisk plan er de og den også under indflydelse af det, vi kunne kalde tidsånden.

Iøvrigt er kristendommen i især sin katolske udformning pt da vist set taget med bukserne nede.

De kristendomstro og de buddhismetro og de asatro - er de der er tro mod henholdsvis kristendommen, buddhismen eller aserne. Udtrykket De asatro synes jeg ud fra en poetisk betragtning lyder dejligt af blomster i håret og mindre af blodsofre og blodshævn, så det.

I religiøs henseende synes folkekirken forlængst at have tabt sit lod i folkedybets bundløse og uudgrundelige brønd; måske netop fordi synlighed ikke altid eller sjældent er lig med åndelighed.

Undertrykt har asatroen ihvertfald været, selve indførelsen af juleaftens-traditionen er en konkret og decideret vedvarende snu afkobling af traditionen som oprindeligt et ingovonsk ritual. At Hertha-Nerthus-ingovon-kulten også har haft andre grunde til at have blegnet, er sikkert uomtvisteligt. Kulture blomstre op og kulture blomstre af - men kulture - og også religiøse kulture betinger hinanden og bliver hinandens forudsætninger eller opfyldelse på en helt anden og mere overvældende måde end vi overhovedet kan forestille os.

Kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at den oldnordiske mytologi og den norrøne digtning ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt sete udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt i porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed'.

Det handler netop IKKE om, at danerne blev katolikker eller protestanter, men om tiden før alting blev lavere til loftet, for nu at sige det på lige-til-måde. Jeg deler ikke den opfattelse, at folketro = lavt til loftet. Men det er måske fordi, jeg netop ikke anser katolikkers helgendyrkelse eller protestantismens svælgen i djævleafsværgelse (ved dåben t.eks.) som udtryk for den oprindelige folketro.

Dog har den katolske kirke givet husly til mystikere, der ellers ikke fandt nåde andre steder, trods deres indviede tilgang til en åndelig skuen.

Jeg vil umiddelbart antage, at den jødiske mysticisme er selve det gamle testamentes fundament, at essæerne som Jesus fødtes iblandt endvidere bar en mysterietradition, Jesus tildels gjorde op med - tildels var et udtryk for. Bibelen er i sig selv - og i sin oprindelse og oprindelige form - mystik både i form og indhold, på en sådan måde, at indholdet først åbenbares gennem formen; så vi må egentlig kunne hebræisk eller aramæisk for overhovedet at kunne forstå, hvad der dér fortælles os.

Mht lavt overfor højt - er det rigtignok et spørgsmål om perspektiv. Der findes i virkeligheden ingen forskel. Men vi har brug for at afsnørre os, for at kunne tænke selvstændige tanker, og derved skabes en kunstig grænse mellem ''højt'' og ''lavt''. Vores egen Søren Kierkegaard er et af de nærmeste eksempler på tragikken og sublimeringen i dette.

Vi har også brug for en anden form for grænse mellem det vi opfatter som lavt overfor højt af mere strukturelle grunde. Hvis ikke vi oppebar en sådan naturlig grænse ville vi blive oversvømmet af så mægtige kosmiske visioner at vort jeg/sind ville synke som en nødstedt jolle i en malstrøm.

Det giver god mening at nævne Kierkegaard og Nietzsche i samme strofe. De kan begge stå som en advarsel, og de kan begge stå som eksempler på de spørgsmål vi må stille os, og de prøver vi i sidste ende må stilles overfor. Prøver, ingen af dem, i mine øjne, bestod, og prøver, jeg derfor personligt må gøre mig meget små forhåbninger om for indeværende at kunne bestå.

}[

* Han kom tilbage fra millionhimlen med vanvidsfeer og en kvælerske. * }{

Den, der starter ud med at konstatere, at en anden debatør er et fjols, for derefter at spørge, om der da ikke er nogen, der har baggrundsviden om dette fjols, fra hvilket miljø han kommer, hvad han har lavet tidligere; hvorfor spørger vedkommende dog om dette, når han allerede HAR konstateret, at manden er et fjols. At et menneske, der ikke har den samme opfattelse som en selv, er et fjols, det behøver man naturligvis ikke føre bevis for, det er selvklart.

[{} At sammenstyrtningen af det tredje (eller syvende tårn om man vil) udgør et hændelsesudfald, der må vække til undren, kan jeg ikke se, at der er noget odiøst i at mene. }[] Jeg mener at man med noget mere omhu - måtte kunne behæfte påstanden om Bin Ladens tidlige død med noget mere underbyggede kildehenvisninger.

}{

Ja, mange mange tons sprængstof det lyder vildt. Også FOR vildt. Hvad med påstanden om, at materialerne i tårnkonstruktionen ikke vil kunne smelte ved de temperature, som en almindelig brandudvikling bevirket af en kollission med et aeroplan, kunne bevirke? Var der ingen tale om eksplosioner overhovedet? Ingen brag? Ingen seismografiske rystelser?

{]

Man kan i forhold til nævnte påstand undre sig over, hvordan NOGEN kunne undgå at opdage, at flere hundrede tons sprængstof blev smuglet ind i WTC; men man må ligelunde undre sig over, at NOGEN ikke noget før opdagede 4 flyvere ude af rute , og hvorfor intet antiluftskyts kom i anvendelse.

][ At der ingen overordnet instans med overblik over hændelsesforløbet fandtes forekommer mig helt ubegribeligt, når man påtænker hele forløbet med Den Kolde Krig og alle årene med internationale terroraktioner, hvorunder ikke mindst hørte flykapringer, så burde det være et ret så velkendt scenarie, som der burde have været forberedt et virkningsfuldt beredskab for. At verdenshandelscenteret ville kunne være et oplagt mål ligger også lige for - ikke mindst da der jo allerede havde været terroranslag med sprængning i en parkeringskælder.

{] Antiluftsskyts er beregnet til landets forsvar. Om et fly, om det så er et passagerfly med helt uskyldige passagere ombord, befinder sig ude af rute med retning mod selve forsvarets helt centrale kommandobygning, så vil USAs forsvar vel næppe vægte de helt uskyldige passageres liv højere end hele nationens sikkerhed.

]{[ Når det så anføres at ingen har røbet "hemmeligheden", hvad denne så end består af, er det jo ikke et argument for at der ikke findes nogen. Ligesom det jo er rigtigt, at bare fordi alt ikke kan forklares, så betyder det ikke nødvendigvis, at der er noget fordækt ved sagen. Men det bør jo så efter min mening undersøges, vi vil jo helst have, at der er en forklaring, resten må vi ellers overlade til tro. Under alle omstændigheder forekommer en invasion af Irak og Afghanistan utænkelig uden en tilsvarende hændelse som den forudgående WTC-katastrofe. Jeg giver ikke udtryk for, at det nødvendigvis er ligetil med sikkerhed at bevise Bin Ladens tidlige bortgang. Men finder heller intet holdbart bevis for, at han lever.

{]

At flykapringerne i Mellemøsten og Europa sammenlignet med 11.9. 2001 var forholdvis kvantitativt ublodige skyldtes jo i vid udstrækning, at det oprettede beredskab og diplomati fik afværget de værste følgeskader, der helt angiveligt - ligeså godt kunne have bevirket rigtig mange passageres terminalafgang. Det er ganske vist rigtigt, at målet var et andet, nemlig tilvejebringelse af kapital eller frigivelse af fanger; men risikoen for at et sådant kapret passagerfly forårsagede omfattende skader på civilbefolkningen var ikke desto mindre manifest til stede.

* Ritualiserede tanker er orgasmens kommandovej. *

* Se mit bryst som du har diet ... retfærdige dommer. *

* MÅSKE BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET

MÅSKE ALLIGEVEL DET BLIR TIL NOGET

MÅSKE DET NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL

MÅSKE NOGET ALLIGEVEL BLIR TIL DET

NOGET BLIR TIL DET ALLIGEVEL MÅSKE

BLIR DET ALLIGEVEL TIL NOGET MÅSKE

DET ALLIGEVEL BLIR TIL NOGET MÅSKE

TIL BLIR NOGET ALLIGEVEL DET MÅSKE

DET BLIR TIL NOGET DET BLIR TIL DET

NOGET DET BLIR TIL NOGET DET NOGET

BLIR TIL DET MÅSKE DET NOGET BLIR

TIL NOGET DET BLIR TIL NOGET DET

BLIR ALLIGEVEL ALLIGEVEL TIL NOGET

DET BLIR ALLIGEVEL TIL NOGET DET GØR.

[

[}

{[}]

[{

}[{

][}

*

*

TV SOM EN DEL AF OPTRAPPENDE KONFLIKTER

TV2s metoder er stærkt forkastelige. Det ligner mere og mere en bestillingsopgave med et bestemt sigte. Det er en hel stand, der kastes en grim "underbygget" mistanke på. Det kunne lige så godt være sygerplejerskene, jordmødrene eller postbudene. Men hvad skal det til for! Jeg har hele tiden tænkt, at det er bestillingsarbejde, også før metoderne her blev afdækket. Medierne er afhængige af den hånd, der fodrer dem, og sådan er det blevet i stigende grad efter at den frie konkurrence på medieområdet blev lovdekreteret. Til gengæld er kvaliteten, som ellers var et af hovedargumenterne, ikke blevet den mindste smule forhøjet, i høj grad tværtimod. Jeg er i den heldige situation, at jeg i alle årene, hvor disse forandringer pågik ikke havde fjernsyn, således at jeg kun sporadisk så udsendelser, når jeg ikke kunne blive fri, fordi visse folk var så uhøflige ikke at slukke deres apparat. Derfor tror jeg, at jeg så tydeligt har registreret den gradvise og drastiske forringelse af ikke mindst nyheds-udsendelserne. En ting er, at journalister til alle tider naturligvis må foretage et redaktionelt valg, sådan fungerer min hjerne og mit sind på sæt og vis også. Men en anden ting er den stigende grad af manipulation, herunder ikke mindst billedmanipulation og shortcutting, der pågår. Så har vi to tårne der bliver toppederet af flyvemaskiner, og kort tid efter finder amerikanske soldater i en simpel hytte i Afghanistan et videobånd, der angiveligt indeholder et interview med det, man antager er Usama Bin Laden liggende på et lerstampet gulv, hvor han i utvetydige vendinger lader den interviewende/samtalende samtalepartner forstå, at han har en finger med i spillet. Men ser man på videoen må denne Usama Bin Laden have gennemgået meget kraftige ansigtsoperationer, for intet i hans ansigt og hele fysigonomi svarer helt præcist, men lyset er dunkelt, og sugestionen pågår. Siden har der ikke været en eneste sekvens med billeder, der viser, han er i live. Og den omtalte video, har jeg ikke set fremstillet i medierne siden. Kun hans stemme og fastfrosne gamle billeder. Det er ikke bare den redaktionelle linje, den er gal med, det er mere det, at medierne er et af krigens mange våben. Herhjemme har vi også set det, når man bruger arkivmateriale i situationer med aktuelle begivenheder, men 'glemmer' at fortælle, at der altså er tale om arkivmateriale med begivenheder, der er foregået et andet sted til en anden tid. TV2 s linje her er jo heller ikke bare en redaktionel udvælgelse - men det synes, at der er tale om aktiv handlen for at provokere en bestemt dagsorden, der passer til et bestemt forudsat billede af, hvordan man gerne vil have, det skal stå frem i offentligheden. Derved gør TV2 sig til et politiserende organ, og det er der intet nyt i, at de vitterligt er - et organ for en bestemt del af det politiske system.

SAXOKYLLING

Han kan blive lørdagskylling kan han, og for den sags skyld gerne få et jernkors på af dimensioner. Jo naturligvis var det en bedrift at gütten fik Mexico til at ligge Italien. Han er sikkert ikke noget dårligere menneske end nogen anden cykelrytter - eller bedre for den sags skyld, men det er bare det, at jeg faktisk i det hele taget ikke bryder mig om folk, der snyder. Ja, det er sandt, han er jo sådan set dømt på indicier, og dét at han i første omgang omgikkes den detalje at Mexico og Italien jo ikke ligger helt det samme sted på verdenskortet. På den måde undgik han den kontrol, der i fald han var ren ... kunne have frikendt ham. Spillereglerne er vel, at man må underlægge sig den samme kontrol på de samme vilkår som alle andre, hvis man vil være en del af det game. Som sagt har jeg intet imod manden, og synes faktisk, fra det jeg har set, at han måske er endda mere sympatisk end så mange andre cykelryttere. Men jeg tror bare at doperiet er blevet så meget en del af det, at ingen længere kan vinde ved fairplay. Og vil forbundet gøre op med det, må det holde justits, også overfor folk der vil unddrage sig den i den henseende nødvendige kontrol. Han skulle bare have spillet med åbne kort. Og det burde alle cykelryttere gøre. Jeg synes ikke bloddoping eller nogen form for trylledrik fra Galien eller omegn er acceptabelt egentligt. Det blir sgu for syg en sport, at folk skal ødelægge deres liv og helbred bare for at blive en 'vinder'.

* En himmel af tvillingeblommer. *

' Vi har de dødfødte til fælles. Og at vi blev pillet ved.

[]}

Sneglen flashes og flasher. Hvad laver den der, vil jeg spørge. Linjen bliver på én gang mere tyst og knap, er sneglen på vej nedad det reb, hænger der nogen udover gelænderet i rebets anden ende, er det måske en ibirsk skovsnegl, der har muteret sig via en kældersnegl, og er den på vej over på en fingeret strangulation, og hvor mange reb er der tale om, er de af nylon - blå nylon, eller er der tale om reb, som de fra Skatteøen; går det langsomt op for os, at sneglen ingen steder skal, at den bare 'er' på gelænderet, og at det hele bliver holdt sammen uden nogen egentlig fortsættelse eller bevægelse, at jeg som læser selv er den bevægelse i et enkelt fortættet nature morte, fordi det er mit spørgsmål og min anelse, der bestemmer retningen - og ikke digtet der dikterer mig noget om gik gak går ad.

[]}

Om ikke islam fandtes, ville kristendommen ikke have en tilstrækkelig håndfast skygge at forholde sig til; og omvendt hvis ikke kristendommen med sine to testamenter og sin apokalypse havde været til, så havde islam heller ikke haft nogen forudsætning eller noget formål at opstå af eller for.

Eller jeg kunne stille disse måske tilsyneladende vanvittige påstande op på en anden måde - ved at spørge: Hvordan ville kristendommen og kristendommens historie have udviklet sig, hvis ikke Muhammed havde suget alt det, som kristendommen måtte kaste af sig for at blive kristen, op i den af ham indstiftede religion? At kristendommen var en voldelig religion de første hundrede år efter Jesu korsfæstelse, er ikke noget jeg vil påstå; de kristne var jo netop i den tidlige tid i vid udstrækning forfulgte, og i den grad ofre for vold. Men efter kirkemødet i Nikæa år 325 kommer der andre boller på suppen, og kristendommen gik da fra at være en forholdsvis offensiv religion til i stigende grad at være deffensiv. Troen blev i de følgende mange århundrede i vid udstrækning udbredt via sværd. Det er noget, der skete helt bevidst og i kristendommens navn, i og med at den deffensive linje blev helt bevidst grundfæstet ved det nævnte kirkekoncil. Islams grundlæggelse falder tidsmæssigt sammen med denne stigende omvendelse ved sværd, og det blev ikke mindst muhammedanerne, der blev genstand for den største akkumulationsudløsning af denne tendens til omvendelse med sværd qua korstogene. Efter korstogene synes tendensen gennem de følgende århundrede at mindskes, omend vi jo også har set tendensen poppe symptomatisk op i vor egen tid. Så på den måde synes jeg godt det kan anskueliggøres, hvordan en vis brod ( i kristendomsreligionen ) helt konkret blev omend ikke fjernet så dog mildnet i og med islam, der fik en ikke lille lynafledende rolle der.

Woodhenge

Det løb Magnus koldt ned af Ryggen

Bestillingsopgaver har været en betingelse for kunstnere i gennem mange tider. Og det at f.eks. en digter får en opgave om at skrive et digt med udgangspunkt i et bestemt emne, tema eller i en bestemt begivenhed eller idé - eller måske direkte som noget rettet mod en bestemt begivenhed, det udelukker ikke nødvendigvis at der i værket alligevel ses udfoldet en kunsterisk frihed og nødvendighed. Der gives også i den tid vi lever i kunstnere, der får en stor del af deres skabende energi - netop fra det faktum, at omgivelserne tilskynder dem til en endnu øget kunstnerisk produktivitet. Der ligger jo også en anerkendelse og værdsættelse alene i det faktum at man som kunstner bliver efterspurgt, og det kan især have betydning for den slags kunstnere, der ellers har svært ved at pleje social omgang med andre mennesker - at mærke at deres udøvelse HAR en væsentlig betydning for nogen.

En kunstner kan have frie hænder selvom opgaven er bunden; det afhænger af kunstneren. Nogle kunstnere finder det ansporende, og det er et spørgsmål for hver enkelt kunstner, hvor balancepunktet ligger for, hvornår noget er ansporende og hvornår noget er lammende eller begrænsende. De eksempler du nævner taler for den pointe du har - men man kan også tænke sig andre eksempler. Tænk blot på Michelangelo, Raffael, da Vinci, Rembrandt etc. de fik alle i forskellige grader bundne opgaver. Den kunsteriske nødvendighed og den kunstneriske frihed må stå sin prøve overfor krav, der kommer inde fra den enkelte kunstners egne fordringer - såvel som de krav, der måtte komme kunstneren imøde udefra. Det er uomtvisteligt at disse udefrakommende krav helt sikkert kan drive en kunstner væk fra sine "nødvendige" værker. Det kræver stædighed og følsomhed at være tro mod den egentlige indre fordring. Og ofte vil kilderne netop tørre ud, hvis fokus lægges for meget i omverdenssynet. Og hvad enten en kunstner er for meget ude eller for meget inde vil depressionen i den sidste ende være det, der gør balanceringen og den indre nødvendighed til alfa og omega, friheden er noget, der i de fleste tilfælde skal kæmpes for, den kommer ikke bare af sig selv; det hele afhænger af, hvordan kunstneren tænker om sin egen rolle og sin måde at være til, at kunsten ikke kun er det, der er indenfor rammen, men at kunsten kun bliver hel i den grad mennesket selv bliver en helhed. Men bevægelsen mod helhed er ikke altid nødvendigvis en bevægelse eller et kunstværk, der af offentligheden vil blive flashet. Mange kunstværker er jo netop opstået af en destruktiv drift efter at rive helheden ned. Men da er kunstværket stadig et forsøg - et råb i orkanens øje om at hele den sprække, som den pågældende kunstners jeg synes at drukne i.

Tiden afgør tonernes farve:

Beslut dig for hver dag på bestemte tidspunkter at gøre noget, som er helt nyttesløs, og som du ingen som helst egentlig nydelse eller vinding har af at gøre. Spring aldrig over at gøre det, men gør det punktligt og præcist, hver dag samme tidspunkt - den samme handling, som du på forhånd har bestemt dig til.

}{ Ja nydelsen kan jo være en meget udspekuleret fætter. Men det, som at det handler om, er at du foretager en bevidst valgt beslutning, altså ikke noget, der er drevet af ubevidste impulser og drifter. Det er altså en handling, du gør ud fra egen indre frihed til at gøre det, fordi du har taget en beslutning om at ville gøre det, og ikke som det ellers er med tvangshandlinger; (ikke at jeg dermed siger at overspringshandlinger nødvendigvis er tvangshandlinger, og hey mener heller ikke at salsa kan siges at være nogen af delene, da dans i min optik i høj grad er en måde at bevæge sig meningsfuldt på). Den valgfri handling behøver ikke noget fikumdik, det kan være meget enkelt, faktisk er det bedst jo enklere handlingen er. Hvis du har et ur, kan du hver dag klokken f.eks. 18.00 skrue den store viser en time frem for straks at skrue den tilbage igen. Det vigtige er som allerede nævnt ikke handlingens art, men det at du har besluttet dig for det, og gør det af egen fri vilje. Ikke fordi du skal rapportere til nogen, hvor 'dygtig' du har været - e.l. - men ene og alene fordi du vil lære at bruge din vilje med vilje.

}{ En overspringshandling er vel kun en overspringshandling, forsåvidt at jeg ved at udføre handlingen springer noget andet over, og at det netop er DERFOR, jeg handler sådan, FORDI jeg VIL springe noget over. Det kan jo give god mening at udføre sådanne handlinger, idet visse løsninger netop findes i det ubevidste, forstået sådan at jeg, når jeg aldrig holder pauser eller overspringshandlinger, i dén grad kan stirre mig blind på en opgaves løsning eller problematik eller hvilket forhold, det nu handler om. Det er i pauserne det vigtige sker. Ingen musik uden pauser!

En del af dém er fra gravkammeret. De er taget her i sommerferien, såvist nær et, der er taget for nogle måneder siden. Hæ, vi har lige været i cirkus. Børnene var meget revet med. Det her var jo med Bamse og Sebastian og alle de andre dyr. Men vi gik nu også imens legen stadig var god - dvs i pausen. Borgen? Ha ha - argh, sådan noget kan kun slikkes meget længe og vedholdende. Det vil jeg gerne tro ... Argh. Hæ hæ. Jeg har levet med et par stykker. Næhæ, ikke den slags cirkus, som vi just har frekventeret ihvertfald. Han er lidt ude i min verden efter det fis med pornohornoseoghor. Det var sgu ligeså malplaceret som hvis man havde sendt Bamse ind i en dildoshop.

Øvelsen hedder - eller ordene i øvelsen siger: JEG VIL - JEG KAN IKKE - MEN JEG SKAL. Øvelsen er til for at ophæve oplevelsen af at have for mange forhindringer. At styrke viljeskræfterne med andre ord. At få tankerne gjort smidige for vilje. At få vilje ind i tænkningen. Sensommeren er på vej med sine meteornedslag. Det skal antænde en gnist i dit indre Den samme gnist Nietzsche bortødslede. Ja han lod sig formørke og blev et instrument for denne verdens næststørste lyseslukker - Ja. Og i viljen. Jo, han gik forud, han gik ad kristusvejen og trådte galt. Ligesom Kristus jo også allerede havde gået af Nietzschevejen og trådte rigtigt. Fortæl er det noget fra Andesbjergene? Alt det kirken vil afsværge sig har ofte sin rod i kristen eller præ-kristen eksistens. Det er sjældent at opleve ved film fordi billedernes rushrus for det meste drager vores mulighed for fri tænkning væk. Det handler for det meste om blot og bar pirring. At gøre øjet til fordøjelseskanal fremfor at være en port for reel sansning.

Að öðru leyti:

' På islandsk er 'bill' nok mere naturligt at bruge nu om dage for automobil end 'bifreið' - på (godt nok ikke helt) samme vis som det på dansk er mere naturligt at sige 'bil' end 'automobil'. 'Bif-' kan rigtignok betyde 'bæve', men det kan også betyde 'bevægelse' eller 'rystelse'. Imens ordet 'reið' har en vid række af betydninger. Det er ordet for bogstavet R, hvilket er meget interessant, idet R udtalt i det islandske sprog er meget signifikant ved netop det, at der rulles kraftigt på R'erne, så selve ordet 'bifreið' udtrykker altså både rent lydligt og billedbogstaveligt 'en rullende bevægelse'. 'Reið' kan så også betyde RIDT, TRANSPORT PR HEST eller det kan betyde VOGN og endelig kan det i flertal : 'Reiðir' : betyde et tordenskrald. ' [ }[ }][ }[

*

Jeg kan godt forstå, at det er nærliggende at opfatte vikingernes tro som "lavåndelig", imidlertid betragter hver religiøs strømning det religiøse felt ud fra forskellige forudsætninger og indre (for)mål. Således vil jeg påstå, at et menneske, der anskuer sagen fra den oldnordiske mytologis og den norrøne digtnings natur ser åndeverdenen med et udgangspunkt i blodets puls og menneskets (også dengang) gryende jeg; imens den orientalske strømning mere betragter åndeverdenen ud fra menneskets åndedrag. Prana, livsånden/livsenergien bliver der, ikke sandt, det helt centrale. Det er så egentlig på sin vis to modsatrettede strømninger, omend deres åndeverden sikkert er den samme bare i forskellige og forskelligt skuede udformninger. De to strømninger står over for hinanden som stavrim overfor hexameter. Det ene vækker jegkraften i mennesket, det andet harmoniserer menneskets vejrtrækning. Man kan godt opfatte en religiøsitet, der centrerer sig om menneskets spirende jegopfattelse, som primitiv, men kun når man ikke tager mennesket og menneskejegets udviklingshistorie i betragtning. Allegorisk ville man så tilsvarende skulle sige, at et barn er primitivt, men en olding er højt udviklet. Men det ville ikke være fair at bedømme barnet og oldingen sådan, for betragter vi det fra en anden skala, så er oldingen degenereret og barnet nærmest noget oprindeligt og guddommeligt; sagen er jo at de begge på hver deres måde står tæt på porten ind til en anden verden, forudsat naturligvis at vi overhovedet godtager begrebet 'ånd' og 'åndelighed' som substans for en 'åndeverden' .

* Der er ikke mange sande ansigtsformer der er bløde linjer og især omkring templet mellem de diamante facetter ligger masken som du slår din lille pande varm på glaspladen reduceret til et lille skår så langt øjet kan se tårer løbe over ikoner vinden driver afsted. lj }][ * { }[ [}

* Er det fordi mørket rører ved huset at lyset tændes i det eller husker din krop sin sidste berøring fordi du bor indeni det hus mørket har rørt ved de sten som sidder i muren alt hvad der er sket rørte du ved dem inden du trådte ind og hørte du en lyd som om nogen havde lagt deres ører ind i stenenes rige og med et sagte ekko havde fået lyden til at lyse af sig selv i din krop. *

*

Et eller andet sted der oppe i et blødt punkt står manden med bankepikken, og triumferer.

Død mands plæneklipper kunne det ikke godt være en rolle for Johnny Depp?

Du fik most af den time du kendte mindst.

Hippiemåne.

Denne pludselige død i sommergræsset, denne bortgang i vinterlig sne. Fatalismens afgrund.

]{

}[]

[

}][

*

'

Før vi kunne komme af vejen, begyndte lynene. Hver gang de krøb op over himlen, nev Verner sin nabo i armen og pegede. Så meget mere forbandede fløj fuglene over tagryggene, hvor røgsøjler knækkede, og pressedes nedad. Hver morgen fra da af gik vi i forbøn, og hver velforberedte anråbelse lagde sig lige så fint til rette. Dyner dækkede allerede gårsdagens uvejr.

'

*

Det var det år, hvor alle roserne på Rosengårdscenteret gik ud. Et meget symptomatisk billede på den beskæring centeret samtidigt var udsat for. Fra byrådsmøderne forlød det, at selv vennerne, de velmægtigste af kernevælgerne, løb panden mod muren. Folk kunne ikke gøre andet end faldbyde, hvad de fra de nærmeste omgivelser kunne få foræret. Med gæld op til ørerne bønfaldt de børnefamilierne skære endnu dybere i såret. Hele vejen rundt stod armodet ridset.

Men det interessante i livet er jo hvilke fænomener, man tillægger en størere betydning end andre. Og selv tillagde jeg det en forholdsvis og ihvertfald ikke ringe betydning, at roserne på Rosengårdscenteret var gået ud. Den sorte sæk havde jeg jo selv set - efterladt dér ensom og malplaceret. Endnu et fuldklart billede på tingenes tilstand. Vælgerforeningen, som forlængst havde nedlagt sig selv i denne del af sognet, var druknet i symposier og var for en vis dels vedkommende sevet ind i folkepartiet. Den daværende viceborgmester havde ført an i drikkeriet. Han trænede også skarpt hver eneste dag. Men alligevel var det immervæk ikke mindst hans fortjeneste, at Rosengårdscenteret overhovedet var blevet til en realitet.

][

Gentagende gange har jeg set de ældre medborgere gå syngende i deres gule protesttrøjer i to lange rækker med bannere og slogans og en harmonikaspillende mand med retning mod Rådhuset. Hver gang har jeg mærket en tåre krybe frem. Som den gang jeg så de mentalt handicappede tilslutte sig velfærdsdemonstrationen med samtlige deltageres mest originale og mest originalt udformede slogans. Jo jeg er helt sikkert en alt for flink fyr. Eller også har jeg bare ikke i tilstrækkelig grad optaget den kynisme tidsånden ihærdigt har forsøgt indblæst i vore lunger. Det berører én at opleve sådan noget. Hvorfor oplever man ikke generationerne, spændt op på deres gæld, i højere grad demonstrere for pengene har det bedst i borgernes lommer ? Og hvorfor ville det berøre mig i meget mindre grad?

*

* Et menneske rider sig selv op over ni sammenklumpede tegn derop fra nogens veltrimmede krop hvor fedtet byder sig til om blot hovedet farves rødt må trækstier snydes røgsignaler stige flyv nu flyv ud af næven på hver en svineslagters skrig anråb hindbærkrat om mere medgift end ildstedet har våben viber hænger frarøvet svimlende summer reder af mos barberet til støv. *

Kaptajn Bjørneklo

I min barndom voksede der visse steder stor bjørneklo; der var også områder med tordenskræppe, hvor netop dén vækst havde total dominans - i en sådan grad, at området var vores foretrukne stålorme-fange-sted. Når jeg besøger de samme områder i dag, kan jeg se, at stor bjørneklo ikke har indtaget mere plads end dengang, det er nogenlunde det samme, måske er den endda blevet lidt mere spredt voksende. I det hele taget har jeg, når jeg har bevæget mig rundt i det danske landskab, ikke bemærket at bjørneklo var påfaldende voldsomt udbredt. Hen langs Tange Å er der en spredt forekomst; og på visse andre egne kan der i hulninger og lavninger være en relativ tæt forekomst, som en del dyr NB nyder stor gavn af. Så når man i de sidste år har talt om bjørneklo som en invasiv art, der udgør et kæmpe overhængende problem for landskabsplejen, så synes jeg på sin vis, det har været ude af proportioner, at man vil udstikke påbud om total udrydelse. Det er et tidstypisk træk. At der tegnes skrækscenarier op omkring en plante, der allerede har befundet sig i landet ihvertfald ikke mindre end et halvt hundrede år. Sprogbrugen er en parallel til det politiske sprog, der de sidste årtier er vokset frem omkring indvandrede medborgere - og i det hele taget alt og alle, der ikke befinder sig indenfor et meget snævert normalitetsbegreb. Der er sket en invasiv sivning ind i sproget. Den er ikke kun sket nedefra men i lige så høj grad ovenfra - med dannelsen af et vidt udbredt og benyttet nysprog. De implementerede ord er statsregulerede og ditto dikterede.

Men efter min mening er stor bjørneklo en stor og flot plante, som det ofte glæder mig at se - både nu som i min barndom. At det skal gøres ulovligt at have den på sit grundstykke, hvor stort dette end måtte være, forekommer mig tåbeligt og helt hen i vejret.

' Kommissær Columbo har trækpapiret langt nede i Edgar Allan Poes suppe. '

' I A SO BAD. '

* Mellem skak og kastanje er jeg ild. *

' Lad den, der benægter at være narkoman, blive den først stenede. '

' Hjernedødskraniet spillet med foden. '

Nat i Stansted

Det er nat i Stansted][}[]}][ skyer driver over skyer hedebølger [{][[]}[]}[]}[}]}[][}[}[}}[}[[}{[stryger hud Det er nat i Stansted[][}][[] duft af kaffe mellem her og nord Det er nat i Stansted][}[][}[ vogne skramler delirisk børnene søger [{[[]]}[}]]}]}]}]}]}]}}]}]]}}][{ moster Hanne Nat i Stansted][[]}}[][}}[]}] taler med hånden til pittbull albino Det er nat i Stansted{[[][][} et net af hidsige tegn Det er nat i Stansted[{[]][[] en spasser tænder solen Det er nat i Stansted[]}}]]}[ brysterne vugger i skåle af ild Det er nat i Stansted[{]][{]] vi venter på regn. {[ {[ {[] ][{

* Flere personer af mere eller mindre gennemlyst karakter ser klovnen kysse den violette sky den violette sky er en hat historiske personer kan bebo som under en klokke med hver sin afgrænsning optegner de hinandens status halvvejs inde under hatten kysser klovnen forskellen på bøn og dom vipper perspektivet en anelse ind i sit hermetiske blik. *

' Jeg skal ikke have ondt af mig selv mit selv er stort og overvældende og bagved ligger slimen som en rigtig dårlig undskyldning. '

* "Bevar Sdr. Stenderup skole og lokalsamfundets væg." *

* Rif det store bjerg taler til mig om korthed digtets hårde smæld. *

'

Fiskene falder fra himlen

som sorte bomber af skyld

eksplosionerne holdt du i næven

under vingernes iltre sus.

]{

[{]

}][[]{

][{

[[]}

:::

* FULDTRÆFFER TRÆFFER FULD VEJSIDE SIDEVEJ. *

* KUGLERNE REGNER REGNEKUGLER KUGLERNE RAMMER KUGLERAMMER. *

*

Hvem lærte os at vaske hænder

hvem gav os vore regnestykker

som guldbroderede ornamenter

hvem slog den kølige vind

ind med flammer i vort blod

hvem tog den skæve skygge

ud af vore hellige skrifter

hvem sendte duer afsted efter kvisten

og bar vore bøger tilbage fra havet?

*

* Rasmus Graff er sprogets Abbé Pierre. *

' Ræven går ind af den ene låge hønen ud af den anden. '

* Om vinteren sover vokalerne i jorden om sommeren tæller de til syv ved at flette fingrene som et fadervor med skylden og det onde skubbet ind i og foldet ud af hver sin årstid. *

' hver pilles taktstreg bærer musik tilbage til et træ i blomst. '

' Jeg har det ok, har lige været til et forældremøde med en kanon god energi. I hverdagene arbejder jeg lige for tiden som løsarbejder. Har du hældt rosenolie i tastaturet eller HVA!? Så måtte jeg en periode overføre en del [altså tegn] Også hende ... det er muligt. Det var på Hvilehjemmet. Ja hæ tænkte sgu nok, det er en spildesag, det tager noget tid, så går det over af sig selv, det gjorde det ihvertfald med vores, da en af børnene hældte rosenolie ned i det. Er det i Hønsehuset, at Hvordan mon du har det nu er optaget? der ser ud til at være en del natur omkring, er det ved en gård? Revl og krat, hæ, vi savner godt nok landlivet indimellem her fra vores tredje sals I lige måde måsentrut fra Kongebjerg Tak for det, lyder godt. Nu skal jeg knalde brikker!

'

taxa rent antiklimax, første runde, jeg decideret følte ubehag ved. Men min bank har sendt mig en æske overtrækschokolade. Ja, smag på symboliktingen der, men det var fin fin chokolade i fin fin guldæske. Hvorfor? Så ønsker de dig tillykke med da? Altså hvad? Jamen har du ikke fødselsdag i december? Solen otte grader i skytten? Sært Mener du er født, da solen stod otte grader inde i skyttens tegn.

I slutningen af november træder solen ind i skyttens tegn, d. 27. november 1962 var den t.eks. 4 grader inde i skyttens tegn. Stærkt fulgt af Merkur iøvrigt. Ca. en grad pr. dag. Så den har jo været mange grader igennem tiden. Hvordan mon du har det lige nu? Det samme samme. Det er, som det er. Hvem ved hvor livet bærer en strandet hval hen. Der er nok ikke nogen bestemt grund vel? Det er foruroligende... forhåbentlig går du fri af efterfølgende uhensigtsmæssig panik. Billedet med hvalen rækker ikke, det er jo så mere sgu bikuben du har sluppet fri? Forhåbentlig går DU fri ... Du er nød til at finde dig til rette i det åbne sår - nu du har fritstillet det. Den kan måske og i en vis grad og i bedste fald skærme dig for visse panikløsninger. Men sorgerne er ikke udrydningstruede som hvalerne.

'

' Hvem spørger mon om helt frivilligt at hænge her i hvalposen? (Der er hærværk i hvert åndedrag). '

' HVALER ER FUGLE I SLOW MOTION. '

* Læs Asger Schnack i Trappe Tusind :

"Hvad mener vi med, at noget af kroppen er sprog? Hvad mener vi med, at naturen kan tale? Og er det i virkeligheden noget andet end naturen, vi tror, at vi hører? Er der noget ingenting imellem hvert græsstrå, som taler? Og hvad siger dette ingenting? Er der et tomrum, vi kan stikke hovedet ind i, et tomrum, som kalder evigheden for sekunder og tikker? Det hele er lidt anderledes, end vi troede [..]

[..]

Efter en længere pause indser vi, at pausen er en slags musik (forstået som pause og ikke som ’musik’), at pausens længde er en slags sprog [..] "

[][]

[]

[]

[][]

[]

' Robert Henningsson har spist af tvillingeægget. '

' Fortæl mig om dine erfaringer med Nordjylland To fede kaniner kravler ud under et jordskred. '

' I dag er det 50 år siden at syndikalisten Christian Christensen døde. '

' I følge dokumentarserien Apokalypse er det i dag 66 år siden Ernest Hemingway gik i land ved Normandiet. '

STÅPELS

' Glem alt om storhedsvanvid: hvem ville ikke hvis hun eller han især han men måske alligevel især hende lå på jorden på ryggen ja eller sågar og så gerne omvendt rage op over den streg Yoko trak rundt om kloden og som Villy vil have forlænget med en meter. '

IKB

'

En voksen, der har glemt, hvad det vil sige at være barn, må se på barnets tilstand som ren og skær sindssyge. Hvis en sådan voksen vil komme til en genforståelse af barnet, må det derfor for en stund gå ind i denne sin "sindssyge".

'

... ved det dilettantiske er bestræbelsen vigtigere end noget andet, det ved ethvert barn.

* Kannibalerne danser på død mands pik. (Stemmer på ham der sprang ind i det spanske tivoli). & Portugal ruller forhuden tilbage i remuladesprækken. & Abbaknødel i pølseenden.

*

' I en Morten Korch film vil Christian Kjær være banditten men hvad så med virkeligheden I virkeligheden er det meget værre. '

Rauðir púðar

]{ }][] ][} }][ I Gunnarssons hus skriver jeg i gæstebogen: {[]} "for at landskabet ikke skal være mig en fremmed henter jeg idéer ud af dets form" [] udenfor kender fårene ingen forskel de drikker uantastet }][ af Marnie Moldenhauers vandhul. { }][{ }][ ][}][ ][[] [}

Til de bidende heste i kulturkrybben:

}][ }][ }][ []} Lad de levende begrave de døde i stedet for omvendt. '

Regeringens kamphund

Dansk Folkeparti er det parti, der mest utvetydigt og igen og igen har givet udtryk for, at det ser ud til at være mest hensigtsmæssigt, at kommunerne kommer under administration. De udtrykker dermed, hvad der ligger som en naturlig følge, af den linje, den tidligere statsminister og nu generalsekretær, søsatte med sine idéer om at bevæge samfundet væk fra det sociale; minimalstaten bliver hurtigere en hundrede procents realitet, når kommunernes selvstyre er sat endegyldigt ud af spillet. At halvere dagpengeperioden og fjerne fradagsberettigelse for fagforeningskontigent - vil ganske snart skubbe endnu flere udgifter over på kommunerne; det må derfor ses som endnu et led i strategien om (også) at få nedlagt samtlige af landets tilbageværende stordriftskommuner. & de såkaldte STORDRIFTSFORDELE viser sig i disse dage at blive til intet andet end en social massegrav.

Er hanen et rødkammet verbum, så giv mig for pokker din tørt raspende hundetunge

[} [}] }][ ]}[ Intet liv i aftenposen ingen læbe dæmpet af kys rygtet vil vide at marken er rød og at genfordoblingen lader døre gabe en smule som dug dér sidder den døve ætsegaffel helt forpulet surret til masten helvedesflasken rører en sidste rest af sprukken tørst og triller ned ad bøddeltrappen til nakkehvirvlerne drejer en ganske lille smule her hen i vores retning. [][[ [}]] [}] }]]} '

'

Øjnene er hagekors i et fængsel af træsnit. Alt der rammer ørerne er portformede bomber uden lyd. Hvert højhus rager fra toppen af hovedet højere end dollars. Den sidste trappe er rullende nuller. Faldet er stofligt og mangelemmet ridset op som ribben over skove. Indscannede fostre strækker sig ind i hver ånding. Ud af næsen kravler piloten. Hans arme er skjulte for Y.

}[[]

}]

}][[}

}][}]

'

* Überhaupt nichts nada zero und black hole beans im scheißgarten? Fordi de ikke har ejakuleret endnu? Hurrah Hurrah Hurrah! Er inventaret intakt? Hæ! En Svend for frituren. Og solbriller boller! Der er kommet en Lemnikäinen på vej til Kalevala, og vi har været på skattejagt. Det er en af skabningerne i eposet Kalevala. Et finsk foretagende har overtaget en virksomhed, som de netop har givet dét navn. Virksomheden ligger på vejen til Kalevala, hvor vi netop har været på skattejagt. Det var godt, det nåede frem. Det er nogle originale smæld, Frederik har sendt mig. Har været på kirkegården i dag, gravstenen står i den grad, og stråler. På grund af majfesten? Jo, vi fik to taler at høre, så kunne vi ikke strække den længere. Ja! Ja! Døgnet er presset fra alle sider som en skrotbil hos krejler-Ole. Ønsker dig derfor alligevel helende hvile. Jeg skal forsøge at lægge følelsesmelankolien på hylden. Okki dokki. Alle tiders. Jeg krydser limbs. God også dag til dig her fra snapsetinget. Humøret er højt, overfarten lykkedes. MEN hunden var på ingen måde påtænkt listen, men derimod skyldtes den halve hund Johansens mega porto. Listenopfordringen har jeg masserundtsendt, fordi jeg må gøre, det lidt jeg kan for fronten. Det lyder godt. Det er ikke så galt. Hvad sagde de til det? Jeg er hjemme lige ommelet. Lille filosofisk kompendium på vej. Hundens luskeri? Ah, har selv haft én under kærlig behandling i dag. Jamen det var bare en beboerhund, som blev kælen. *

Langtidsfriske bukseblomster

* ::: TORDENROSE ::: *

* Høresneglen kravler på den anden side af sværdet. *

HVAD SKULLE BRANDSTIFTEREN I VORES LEJLIGHED

Han skyder tøjdyret fra hånd til hånd, standser så op, og krammer - for atter at kaste over i den anden hånd. Sådan bliver han ved, imens jeg bliver udspurgt. Det er efteråret 2008, og jeg er alene i stuen med tre civilklædte betjente. Døren er lukket. De to mænd sidder over for mig, han til højre med det lange jugoslavisk klingende efternavn, og han til venstre, der febrilsk lader sine hænder være optaget af mine børns tøjdyr. Den kvindelige betjent står ret op og ned helt klods op ad døren vendt i profil. Det er tre måneder siden, betjenten med de jugoslaviske aner ringede til mig, og sagde, han havde en sag, han nok mente, jeg kunne hjælpe ham med at opklare. Det havde intet med mit arbejde at gøre, fik jeg at vide. Men en hjemmehjælper skulle have sagt, at jeg nok vidste noget. De viser mig en fotokopi af et foto, der typisk kan være taget fra den vinkel et overvågningskamera optager med, når det hænger oppe under loftet. Fotoet er i A-4 format, og viser en fedladen mands ansigt fra panden og ned til en guldkæde, han har om halsen. Han har et fimset blondeoverskæg. Øjnene kan jeg ikke se pga kameravinklen. Jeg stirrer længe på fotoet, for jeg vil ikke kunne afvise, at jeg et eller andet sted kan have set den pågældende person. Jeg kommer bare ikke lige på hvor. Men ser ud af øjenkrogen, at han, der så intenst krammer mine børns tøjdyr, laver indforståede øjne, og nikker til sin mandlige kollega, der pludselig spørger, om jeg nogensinde har haft skæg. Ja, siger jeg, men det er jo længere tid siden. I det samme rammes jeg af vældig forundring over det spørgsmål, jeg netop har besvaret. I tror da for pokker ikke, det er mig på det foto, spørger jeg resolut. En beboer har set dig, kommer det lige så træfsikkert fra Det Langt Hakkende Efternavn. Da bryder jeg spontant ud i overstadig latter. Vender fotoet om, og spørger, om de da virkelig synes, at manden på billedet ligner mig. En lettere flovhed synes at kunne spores, ihvertfald fremstammer den ene betjent noget, der kunne minde om en nølende benægtelse. De takker for, at de måtte tage min tid - hvis jeg ser manden fra fotoet, må jeg endelig henvende mig. Derpå bryder de straks op. Mine børn flokkes efterfølgende om mig, og én spørger: Tror de da, du er tyv far? Ja, det troede de åbenbart, svarer jeg. Omend jeg jo ikke ved, hvilken forbrydelse det egentlig drejer sig om. To år senere ser jeg et foto af dén brandstifter og indbrudstyv, der har hærget her i området. Det er en politiassistent; og både det tøj han har på, hans alder - og hans udseende iøvrigt synes grangiveligt at svare til politimanden med den sære hang til krammedyr. Han står anklaget for en lang række forhold - nogle allerede begået tilbage i 2007. Det er O.K. Men hvad skulle han mon EGENTLIG i vores lejlighed i 2008.

***