Fra hvert klovspor bræger et får

detaljens knurhår spidser til

alle de dyr

vi ikke kan se

samler sig som skyer

en mjaven og brægen

omkranser ruiner

hver sky

er en tanke

genkendt af vores.

R E N S D Y R S N A K

S T Ø D K O N T R A K T

E L V I N G R A P P O R T

Karl Heinz Stockhausen tilstræbte en musik, hvor der var den størst mulige afstand mellem hver enkelt tone - eller hvor så mange toner som muligt blev afspillet i samme nu. Noget lignende er det jeg gerne i et digt vil give et billede på.

Men et menneske, der mener, at det, særligt det, rager ekstraordinært op i landskabet (og der er rigtig nok mange måder at gøre det på) kunne overfølsomt eller måske bare pr helt rationel logik, hvad ved jeg, misforstå det derhen, at digtets udsagn er møntet på vedkommende, og at der derfor retteligen må være tale om en forfladigende poesi. Men jeg mener intet i den retning, der normalt opfattes symbolsk. Billedet menes berettiget i sin egen konkret. At noget afsøger en afstand, og sammentrænger den, og at vi i denne afsøgning lades ude af syne til fordel for et andet perspektiv. At dette kan tage sig 2-dimensionalt ud - får være. Kald det bare poesi flad som en pandekage eller hvad fanden du vil. Men billedet eksisterer efter min mening i sin egen ret.

Mit liv har været én lang elefantbegravelse         kun afbrudt af et par standsede dansetrin og lidt søvn.

Hvem har ikke i et tidligere liv
pisket sig selv til blods
så der i dette blod dog
kunne rulle en smule følelse


og hvem har ikke i et senere liv
bedøvet sig i en grad
der skabte afstand til de
alt for overvældende følelser


ja, hvem har ikke selv
været en Nietzsche
med sin sandheds nøgne jeg
neddykket i fremmed magt.

*

Lysæd din mund!






          Krystalkalabas.

fra vandspejlet vipper rørhanen vimpler
i det våde mudder hvor hvert tegn venter
jeg hvæser og spreder mine vinger
vil du nærmere vil du mærke venstre slag
andemad hvirvler rundt i voldsomme kurver
avnbøgen kaster vilde frugter
vil du nærmere vil du mærke vingens sus
fra vandspejlet vipper violette vimpler
brændemærker på din huds lavkastevrap
kald mig Leda, vrid dig svimmel væk

Min synsvinkel vender verden ud af syv
guldsmedevinger glasklare nervestrenge
svirrer lavt over vandets spejl
hvide dun vugger sig fulde
salamanderen svømmer med mørke pletter vendt
i slowmotion-bevægelser
venstre, højre, venstre, samle, sprede
ud af syv verdener vender vandet vinkler
overfarten vipper
vilkårligt vers i orgelbrus 

hej du vejsving
hej du hovedvej,
bønnehospital


hæng foldede ark over lyden
og noderne rugger videre
giv aldrig breve som husker


nu skubber telegrammerne
vorter ud af bashøjtalerne

P C B M
E J K H
I F G L
D O N A

  




Under os rører
de selviske tolke
en kasse vod


genkil et knæ
som var det
gule snap


den rømmede søns ben
maner aske op af krukken


fanerne griber ponykølen


og døgnene snurrer
søen i søjler.

En fin lille fortælling, som mine børn faldt godt til ro ved at lytte til, og finder god. Forfattet af Barbara Soros med illustrationer af Danuta Mayer; oversat af Vagn Plenge, Forlaget Hjulet isbn nr 87-892134-73-0

Dragen stirrer på mig under vindueskarmen. En bog om et barn. En sort kvinde. Et dyr i bur. Jeg tror, jeg har lukket den. Orker ikke at åbne. Uanset hvad jeg gør, vil den ligge og le ad mig. Jeg strækker fødderne. Åh, øjne. Katten er en kærlighedsmaskine.

Det drypper i køleskabet. Det drypper fra tagskægget. Det drypper i nålestribede eventyr. Øjne, der bugner af drømmehyl. Drømme, der hugger i vantro årer - gennem mit overfyldte bryst.

En smart epidemi. Barn, diktator eller litteraturhistoriker. På hylderne er der medicin og alle mulige konserverede sager. Under et skur to meter fra huset har vi gravet en tunnel, hvor vi sidder og morser. Der er vagtværn overalt rundt omkring. Men på stedet står kun én. Vi kravler op fra tunnelen. Lysene, fra nytårsaften han holdt i skuret, står der endnu. Jeg spekulerer på om værdinormerne for social accept overhovedet er udtryk for virkelighed. Vi kravler op fra tunnelen som myrer efter en lang vinters første solstrejf.

Frihedskæmperen og Le Reitre er forsvundet

"Da "Frihedskæmperen" for år tilbage blev udsat for hærværk - da tissemanden blev skåret af - havde man heller ikke en original form at arbejde ud fra. Alligevel lykkedes det dog for et støberi i Bagsværd at genskabe tissemanden."

                                       Midtjyllands Avis 18. januar 2012

""Du glemmer at intet automobil bærer dig i lange, gyngende stød gennem gaden; ..."

Vi sover under kyklopens hånd
gemt i fårenes uld


lægger min hånd på ingens kind
ingen gør mig så gejl.

kommentar i blåt rum:

selvfølgelig kom dé først, fordi de var utålmodige; de er ikke så meget mere anderledes end os, end jeg, som de sjældent siger nedenfor denne ramme, men i deres himmel naturligvis - er de mange nok, og i fællesskab kan de, bag denne hjerne, dette kønne og ikke mindst kurvede baghoved, se, hvordan vi ventede, og blev sol for deres blindgyde; ømt er vore blikke, og medlidenhed bør vi have, broderskabet lever i salamanderen fra min hånd til din ånde, for du ånder, du er levende; i vores skæbnefællesskab skylder jeg dig, at du rev månen med ud i formørkningsskakten; blegt aner du bag mig, den varme vores øjne blev skabt for kærligt at se som lys.

I generalsekretærens skygge:

"ROJ TV’s forsvarer har således fået afvist 11 af de 15 vidner, som man har ønsket, herunder formanden for Radio- og TV-nævnet, mens anklagemyndigheden har fået lov at føre alle sine, herunder vidner fra Tyrkiet.

– Der har været en ensidig fremstilling af sagen og det billedmateriale, som er blevet fremlagt er ikke repræsentativt for vores arbejde, lyder det fra Imdat Yilmaz." 

                                      fra Modkraft.dk

He asked if I liked to draw
and I said: "Yes".
There was a light around his head
the whole building shined.
I saw the beauty of architecture
rising high behind him like wildflowers
I bowed to see my eyes
deep in his belly
his brow so dim in water
was; though deep in wonder;
lifted from the room.

"I am a great bewonder of this banging with the hammer."

Stråene burde være lavet af et atomsikret materiale, siger jeg, lige inden jeg opdager, at du er trusseløs

Et uopnåeligt bondefangerlune
og ingen følger det


hvis rebet holder når det strammes
kommer urnen hjem til sin aften


drik Evas faderdug
den døve ræv har fundet


en oversavet skrumpehjerne
ravfarvet af at ligge med fyrretræer


og iøvrigt røber fødderne
én af de bedste nytårssenge


når du vandrer dér hen
er en hoben ord blevet dine venner


ro hen til dine venner
hvis du kender til hav.

Selv om hans søn aldrig helt blev væk
er det, du søger,
stadigt det samme


den lette gang
mellem jeg og jeg
lader floder strømme harmonisk


sådan bliver billeder
den hat
du får på


lige inden de runde æoner
iriserer dit ansigt
med et enkelt pust.

Den tale, der ikke blev holdt, dét er altid den vigtigste.
Så stop dog med at tale sådan - med det samme! Hold altid den anden tale, den tale, du ikke holdt. Tal ordentligt, eller hold mund med din guldske, guldske tak og lov.

38B

AF

~

Gold er nelliken til højre for den grove slagters hug

lige der hvor hjertet ikke længere slår.

'

~

~

~

~

~

Lige siden hun var nyfødt animerede hun til mine

nu kaster hun maleposer ind bag sin skive

og lader bevægelsen dryppe.

~

~

~

~

~

~

~

~

~

~

~

Det regner med dalmatinerhunde

ned over den stakkels fugl. ~

~

~

~

Hvad nu hvis den bøn, du gerne vil have, jeg skal bebo, er en faldefærdig rønne, og vi nødtørftigt må pakke vores aller mest nødvendige ejendele, for det at vi er på flugt, som så mange andre før os. Så anerkender jeg da for første gang midt i din bøn, midt i min drøm, at materialerne bøjer sig, giver efter, ned om ørerne på os, at alt falder sammen, og vi må se at redde os ud til stenene, hvorunder noget synger noget andet noget inderligt noget udenfor noget fremmed, gammelkendt noget, der i stilheden står og dirrer mere bestandigt end mos.

Tusind tusind tak for brev og cykel! Hun er helt parat, og glæder sig til at komme over til Maria! Ja, det gjorde hun. Hundrede og otte og tyve! Er der ingen tryk uden på nogle af dem? Synes han sagde, han havde stemplerne med. Ved ikke. Synes du, det virker bedst uden omslagstryk; det er ihvertfald rent anonymt og hemmelighedsfuldt, jo det passer! Hvem kan vil tør - som skrevet i skrivende brev må det gerne være punket udtværet og med gnidrede rettelser - det er bestræbelsen som gælder. Hep, har været til forældremøde; jo ting tager den tid ting tager. Godt. Tak; det hjalp! Ja, det kan jeg fint. Skriftvariationer afsendt din vej. Ja, absolut! Ikke svede ikke græde sagde den fede mester Skede. Nå, ok; men ses vi så alligevel? Fint! Der kan du bare se! Også aften? Jeg har en ramme honning med hjem. BAD TAG BAD KÆL MED MISSEN. Afslag i kærlighed er og bliver dog det værste. Pyha, så trænger du til rekreation og noget andet at tænke på. Men de mest fantastiske brombær er de du undlod at spise. Oktoberlygten står vagt om det bævende hjerte.

~

~

~

~

~

~

Hitlers berygtede sexkuffert

festånde på skæve gravsten.

~

~

~

~

~

~

~

Alle faldne diktatore, gadetyraner, censurkonger og FAR HER HAR SVARET PÅ DET HELE: HERSK IND I HELVED!!!

TO TRÆER

Normansgran Danmark december 2011

Egetræ Sverige juli 2011

2012

To svaner slukker tårnbranden med deres fælles tåre.

Tillykke saturntåre

to svaner lukker året.

Det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson blæser røg tværs gennem angsten det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson kører hr Nielsen hr Nielsson det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson holder alle tomme ender det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson lader os være fugle for oven det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson leger gul retfærdighedsklud det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson slår festkranier mod musetrappen det er ihvertfald ikke Niels Holgersen Niels Holgersson leger børnene ud på gåsetræk.

~

Med kniven for struben bliver skriften nøgtern og al romantik gøres rustfri.

~

At anerkende at alt at alt andet aller aller. Bøn bebo bøn bøjer bestandigt. Den du det da din drøm der dirrer. Er en er efter ejendele end en er. Faldefærdig for flugt før for første falder fremmed. Gerne gennem gang giver gammelkendt. Hvad hvis have hvorunder. Ikke i i inderligt i. Jeg jeg land. Mest mange mindst min midt midt - materialerne må meget mere. Nu nødtørftigt ned nødvendige noget noget noget noget noget nissemos. Og os om os og os og. Pakke rønne skal som så så sig sammen. Se stenene synger stilheden står til ud udenfor. Vil vi vores vil vi vi. Ægyptens ører.

~

Hæfteklammekondomet kravler lige tilpas ud under lågen

fans tæller årets tragedier op

~

alle bogstaver løber baglæns på båndet

på flugt mod en visdomstand

~

hun sidder i rendestensdøren og pisser

lussinger som fakler sms

~

din ret skrøbelige færøske stemme

ejer det trivielle årti

flødesmeden mødte din barberbladsfane

~

dugperlefremrør slangskive

få nu kloen op, jeg skal til at lægge æg

~

aggregatfidel vil du dreje kloden

min ældste datter blir gift med svaner

~

flå nu de helt forkerte sår

barnet indeni æder sol.

~

~

Fra øje til tå rejser sig et fjeld dækket af kobber

~

læbetydningen taler

udlægger ro i ørets andre ridt

~

vi er nede nu i rasende dagdrøm

fødselsdagsnatten neddykket i sand gnidning

~

ostekager bliver stående og nejer

i uafvendelig tændsats

~

elskede tårnmarie lån mig et øre

indridset i ægget i krum start

~

intet møder året forkortet

teenagerummet sier guld af et sneskred.

~

OPVÅGNING ER NEDSTIGNING GENNEM LAG PÅ LAG AF SKRIG!

"Jacob Winther afviser, at han ifølge Ekstra Bladet lækkede dybt fortrolige oplysninger om, at danske jægerjournalister inden for kort tid skulle sendes til Irak." Nikolai Thyssen i Information 12.12. 2011 kl. 21.38

Regnbuen over svinestalden flytter sig svinestalden flytter sig ikke men regnbuen står i et konstant flytterod af har du selv angivet din skat har du selv sagt op har du har du sagt stop prop regnbuen op din mund venter alfonsen vender glasset drejer det for pletter af fedt går du nu i et ganske kort glimt den grønne prik i ovnen stammer fra noget lille småt der ligger på klinkegulvet og som lyset reflekteres i så det ser ud som om det er en lille grøn stjerne der lyser på bunden af den tændte ovn drejer glasset i hånden læner sig fremover viskestykket går du hov hvor skal du hen, hvad med brødet i ovnen?

Forfølgerne vil en dag skulle udbrede de forfulgtes tro.

Jeg har fuldstændig rene hænder

der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet

Jeg har ikke været en del af sagsbehandlingen af denne sag

ingen folk fra Venstre har haft en finger med i spillet

Man kan ikke have en fremtid i Venstre, hvis man begår alvorlige straffelovsovertrædelser

Jeg har ikke været en del af sagsbehandlingen af denne sag

der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet

Jeg har fuldstændig rene hænder

ingen folk fra Venstre har haft en finger med i spillet.

Redegørelse fra Peter Loft

Redegørelse fra Erling Andersen

Supplerende redegørelse fra Peter Loft

Niffe er en kammerat - ikke bare en ven, nej, heller ikke en simpel kammerat, men et sofistikeret, solidarisk røvhul af en drengeditto. Han ved sgu, hvad en kærlig håndsrækning betyder. Ikke noget med ironisk-ironisk her. Næ, vi guttermænd ved sgu, når en bitch skal hænges ud. En rigtig svineso. Det ved Niffe godt - vejen til lugten i bageriet går ret igennem sådan en sviende sviner. Dask du. Til dusken. Ingen navne her. Aller kender dét lokum, vi i fællesskab forretter vores trang på. Niffe i sit glashus. Spiller sit es. Den indforståede to'er. Du og jeg. Åh åh et hr.ligt smut med sten. Åh åh Niffes GLASHUS. Det mest taknemmelige kLiR. Niffe tar stikket hjem. Niffe er i sit es. Niffe sender en kammeratlig hilsen. Sådan helt generelt. Han ved hvor mange sten hver rude allerede har lagt ryg til. Lad os alle kaste vores næste for den ærede og transparente brud. Åh åh røvhulsgommen er kun i lommen på et helt generaliseret anti-broderskab. Dér ligger man ikke trangt.

Det er det nok, ja. Jeg er min hængte fars søn - bare minus alt for meget af det der hængeri. Der er en kæmpe brand igang sydvest for, en kvælende røg driver vestover. Hmm ... Det er iøvrigt Indulak, der brænder. Ja, men det gør Indulak ikke. Lige ved lagerbygningen ligger en vild grund med de rødeste æbler. Men de skal jo nok skylles grundigt. Ja, det lyder godt! Er du helt juvel! Ser Jungledyret Hugo på VHS. Det er helt i orden, vi smider bare den gamle ud. Kommer du mon, og besøger os når min sæson rinder ud for i år? Jeg har, såfremt min kontrakt ikke ændres, sidste arbejdsdag dér, ja. Dér skal jeg arbejde; jeg skal arbejde til og med dén uge. Ok. Hep! Jeg så først pakkebrevet på mit skrivebord nu! Tusind tusind tak for brev og antologier! Crisis? Hæ hæ - it´s all good. Ville de ikke komme klokken ti? Ja. Alt i orden? Husker du cyklen? Ja, hun er helt parat, og glæder sig til at komme over til Maria!

"Hvorfor dog starte en ny krig? Hvorfor fylde verden med glædesløshed?" fra digtsamlingen SMÅ GUDER af Niels Frank

"At vende hver en sag i den her sten" Ellen Trane Nørby i 21.00 tv-avisen 2.12.11

Døden stikker ud af de

smukke kvinders kjoler

hvor jeg

som et billed

findes som netop kun det

der langsomt bliver krænget om

til blod

det sker meget hurtigt

det er en temmelig høj person

så kommer den sorte mur.

Judas er i virkeligheden en rigtig fin fyr

jeg vil bede hans søde Elizabeth

om at gøre mine tænder

mine smukke hvide tænder

endnu mere hvide.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

I mørket fandt de mit ansigt

med fingrene talte de

et menneske for hvert træk de drog frem

de vidste ikke at jeg havde

et andet

der talte mere end år

jeg åbnede munden og sagde

dét ingen havde gættet

det ingen havde gættet

at mit ansigt var mørkets

og lige så mange lygter

som mine ansigtstræk

kunne mønstre

fra hver eneste genkendte

menneskeværdige mimik

udgjorde det ansigt

jeg vidste skulle være mit

mens alle stadigt troede

det bare var en del

af et mangfoldigt mørkes

små bevægelige lys.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Kølig aften

til min kiste

stormen er

grus mod mit låg

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

jeg så den rude

hvor dit ansigt uden år

kaldte mig til sig.

1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Fortvivlelsen er det kropshav

skelettet forsøger at være

redningskrans imod

Alt det, der gik skævt i livet

er mit skrøbelige værn

imod de andres ondskab

0000000000000000000000000000000000000000000000

jeg forstår deres lidelse,

deres forestående mulige fallit

tror på en mumlen

bag lovprisning og fordømmelse

en guirlandemumlende galge

hvorunder denne slangerod

rastløst sms'er til helved

og får en slags kodet kærlighed

til svar.

.... og du skal male den hvide hjort med en pensel flettet af dit eget skæg, og dit skæg skal stråle på lærredet som solen, og dit skæg skal profetisk få dig til at sige: jeg og mit skæg har overvundet al verdens angst, derfor lyser hjortens øjne, som solen foran et afsluttet eller netop begyndende mørke.

HELIKOPTERAFBRYDELSE

0000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

Den sjove bytur med fødderne ude

og øjne før nogen får løftet en dyne

000000000000000000000000000000000000

byen åbner sin fe-slugte hule

og brækker morgengry

000000000000000000000000000000000000

på bunden gir de mig deres munde

og bløder let ved det første bid

00000000000000000000000000000000000

dér vender en dørmand og siger

i fuldblods sving:

000000000000000000000000000000000000000000

Du er det døsige snit

af en hammers sjældent hørte lyd

dit jernkølede øje

er flot kleptomanrand.

00000000000000000000000000000000000000

Nogle brag ligger der hvor øjet begynder

i panden inden lyn drøner

ladninger over hver tremme

00000000000000000000000000000000000000000

dér hvor sort strøm trommer film frem

og hele egnen fornægter sit podagraskår

00000000000000000000000000000000000000000000000

nogle brag høres inden og imellem befalingernes dyriske lyde

fra drengeværelsers myrerordener

000000000000000000000000000000000000000000

hvor et æg i hver sok

trækker sognet sammen til kilometersten

0000000000000000000000000000000000000000000

nogle brag lyder endnu i åbne sår

overfor laboratoriets gransken

ret gennem lårben

000000000000000000000000000000000000000000

og mine fingres perlehøneblå

forbliver dér et beskidt mørkes edelweis.

000000000000000000000000000000000000000000

000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000000

::::::

:::