kommentar i blåt rum:

selvfølgelig kom dé først, fordi de var utålmodige; de er ikke så meget mere anderledes end os, end jeg, som de sjældent siger nedenfor denne ramme, men i deres himmel naturligvis - er de mange nok, og i fællesskab kan de, bag denne hjerne, dette kønne og ikke mindst kurvede baghoved, se, hvordan vi ventede, og blev sol for deres blindgyde; ømt er vore blikke, og medlidenhed bør vi have, broderskabet lever i salamanderen fra min hånd til din ånde, for du ånder, du er levende; i vores skæbnefællesskab skylder jeg dig, at du rev månen med ud i formørkningsskakten; blegt aner du bag mig, den varme vores øjne blev skabt for kærligt at se som lys.