T66

• 
  

  
  

  Brilleslangerne ligger swastikasammenrullede i oversete gaver/frosten tegner spindelvæv af tavler ind mellem de uldne bukser nisserne tog på som huer//det kunne godt være en pistol af en sporvogn/men det passer/whiskyen ælder langsommere år for år/din cigar har antændt/de piger/du siger/tog de hvide brus/som en omkreds af neonblå/op i røg og spæk.

kommentar i blåt rum:

selvfølgelig kom dé først, fordi de var utålmodige; de er ikke så meget mere anderledes end os, end jeg, som de sjældent siger nedenfor denne ramme, men i deres himmel naturligvis - er de mange nok, og i fællesskab kan de, bag denne hjerne, dette kønne og ikke mindst kurvede baghoved, se, hvordan vi ventede, og blev sol for deres blindgyde; ømt er vore blikke, og medlidenhed bør vi have, broderskabet lever i salamanderen fra min hånd til din ånde, for du ånder, du er levende; i vores skæbnefællesskab skylder jeg dig, at du rev månen med ud i formørkningsskakten; blegt aner du bag mig, den varme vores øjne blev skabt for kærligt at se som lys.