:::

 

Mos ser jeg bladre

ja, tømme hele skovpartier 

                   for lommernes dybklare transparens

fra denne golde klippe kapsles vandet ind

genspejles de fangne skibe

strukturer, runde mønstre

planternes blinde omverden

æbleprincippet grædende for formernes last

som fiskenes fossile evolution

tårerarven under babelsøjet

vinterverdenen i en krukkes sovende æg

florablikket mod himlens Q

gennem træerne – jordens anker

klæber et vandopløst krystalmolekyle til mig

den sidste bølge inden havet besat af arketyper

folder fuglekirken sammen i et skrig.