:::

 

 

 

 

Hundefløjten lød igennem plejehjemmets hedebølge

knoglemarv blev hulet ud af lyd

se disse smukke pyramidefingre

som løftede kloderne på plads i grottens mørke

sovedjævle tyssede lidt for sent

forstøvet kaffe blandedes med metalisk duft af engle

ryggen blev cikoriens ranke blå trompet

ingen hjerne var en mere uudfoldet himmel

fyldt med bløde skyer på græs

hånden strakte logrende tangenter

foran strålekapslens lægedøs

som en ruse for en himmels hvaler

gled slægtstræet dynamisk 

ind igennem Kristusnattens net.