Du skriger til du letter
som en dråbeskål af løkker
for at modtage dette ene
den dybe stemmes litani med regnen.
Den ro der vokser til en bule
synes aldrig før at have været
skønt den igen og igen blev vingebåret
til sit nye styrt mod ekkodalen.
Der findes en sval krop forenet med altet
som aldrig forsvinder ind i nattens sene længsel
nuancerne vikles ud i røgsignaler
klatrer som myrehvirvel bagom hastighed
og vores øjne.
No comments:
Post a Comment