:::

 

 

Natten kigger på dine briller

og vejer dem op mod hvert sandkorn

der er noget, der, midt mellem to åndedrag

peger på evigheden

hver gang du løfter koppen til dine læber

giver svanerne mening

alle de kort hvalerne tegner

sigter bølgernes totale antal

men kan alligevel svært skjule rædslen

som barnet i kurven lod ubemærket

hver fødsels smerte

er i sandhed englenes sorg og længsel

tjørnegrene skal piske dine øjenlåg

mursejlere nappe ørernes spidser

der er et løft i hjelmen

flettet af pilens vidjer

isbjerge er drømte svanefødder

over din nakkes brændende fold.