Jeg hører mågerne bærer
vores krykker
over havets bølger
jeg bringer dig blomster fra de døde
hortensia og oldingekaktussens skæg
jeg bringer blomster fra de døde
syv søvnløse sovjetiske vågehuller
klematis og rhododendron
sødskærmens langfingrede rødder
jeg bringer dig blomster fra de døde
syv sløjfeombundne chok
og en raslen i træernes kroner
jeg bringer dig blomster fra de døde
bonderoser og navlesnores sværme
jeg bringer dig blomster fra de døde
jeg jagter hver en vågen klokketime
jeg bringer dig blomster fra de døde.
No comments:
Post a Comment