Der svæver over denne dag
et ulegemligt lys
som intet skuldertræk
vil røbe
alt det sovende, åndende
falder langsomt til ro
efter klodens mange
vandrende lyn
kun en grøn mur
tyk som blæk
fuld af dråbepræludier
kan berolige,
styrke og vederkvæge -
fjernt høres
den forgangne angst -
nærværet i
det muliges ophør.
No comments:
Post a Comment