Dada pjatta

Dada er noget pjanket pjat. Jovist er det noget pjat. Men jeg anser det ikke nødvendigvis for pjat uden noget indhold at udsige. Jeg har nok en fundamental anden opfattelse af sproget som urfænomen. Når pjat har energi og drive, når sproget danser sig ind i sine oprindelsers sange og knuser de tillærte former, står sproget atter levende, nyt, årtusinder gammelt.

Undervandslys:

Album den Haag

SPIOANGEL

POLISGANE

AGENOSPIL

SGILPONAE

LIPGONESA

GNOSIPALE

PASGONEL

SGAPINELO

NOIASPLEG

SPAGLENIO

GLENSPAIO

POGLESAIN

PINGLOSEA

GLEPSONAI

PLIGOSENA

SPIONAGEL

LENOGAPIS

LASIPGONE

LAPISNEGO

LANGOEPIS

PLISGOANE

Mit JA er et springvand af blæk op af fortovets riste:

Orions bælte

Det er en af disse forunderlige, sammenlimede nætter; hun vil netop til at trække gardinet for, da hun i det samme får øje på stjernehimlen og falder i staver over synet. Længere inde i stuen står kufferten åben. Kufferten med de mange solfyldte minder. Hun har netop taget sin sosu kittel af. I rudens genspejl synes hun, at hun kan se døren i den anden ende af rummet stå og lyse på en måde, der får hende til at smile. Hun er i humør til at ønske sig, at der må være noget i vente. Hendes blik fortsætter ud ad mellem husene og husene står så øde, som er dampen fra deres trækkanaler blevet ramt af en nysleben le. Hun synes, der mangler noget, hun ved bare ikke hvad - eller om det blot er tågeformationer, der spiller stjernebilledet et pus. Hen langs husmurene løber der en bugtet linje, der bevæger sig i små ryk og da hun ser nærmere efter kribler en fosforiserende em frem som myrer fra en nåleskovstue. Lyset styrter ind under hækkkene og hun hører nogen råbe på en sådan måde, som nogle gør, når de har placeret foden på en varm kogeplade. Hun åbner vinduet for om muligt bedre at kunne tyde den brølte gestik. Hun føler sig som et dyr, der pludselig i en lysning er standset op og nu står og ånder på en så tung og sansemættet måde, at åndedragets autonomi fylder sansefeltet øresønderrivende ud. Hun lægger hånden spejdende mod panden - og som et dyr løfter hun hagepartiet og lægger ørerne tilbage. Hendes sanser begiver sig så langt ud i natten, som de overhovedet kan. Selvom intet dagslys forefindes - overvinder hun det og giver sig til at vippe benene ud over karmen. Hun rammer jorden og løber så hurtig, hun kan; følger de hvislelyde, hun synes at kunne høre fra den retning lyset forsvandt i. Hun glemmer sit hjemmeslaveri og de evendelige støttestrømper. Glemmer sine ømme fødder og strømpesokkerne mod den bare jord. Hun forsøger at bevæge sig så ubesværet, som svævede hun over grunden. Hun formaner sig selv at holde kursen, som det bugtede lys har lagt. Imens hun holder sig selv sådan fast i tømmerne, bevæger hun armene i langsomt besværgende cirkler. Hun løfter sig i spring og kysser luften. Ser sig selv i sin fremfart, svævende et kvantespring over sin sosu cykels daglige ruter. Ingen gud har længere grund til at tøve. Søerne ligger i et overjordisk skær. Og op af alle sammensyede nætter vil moltoner bære hendes kuffert med sig lavt hen over de mosklædte plæner. Hun synker så meget mundvand, at svælget med ét føles helt tørlagt. Fra sin strube hører hun nogle toner bane sig vej - ind til de rammer en lyd, hun mærker komme imod sig fra en meget fjern afstand. Hun standser op og mærker nu med ét, hvordan hun græder af lykke. Over sig ser hun tomrummet åbne sig i Orions bælte.

'Materialismen' - et analyserids:

Henrik S. Holcks bog MATERIALISMEN er overraskende let at læse, trods det at forestillingen om et russisk interieurer er bevaret intakt hele fortællingen igennem. En bedrift er det med en vis portion sangvinisme og en manieret humor at bevare illusionen om, at historiens fortæller er mere russisk end sprogets sorteste skorpioner. Overtegnede synes ladt tilbage med spørgsmålet, hvordan gjorde han det  - og så så legende let! 

Nogle ville sigte til inspiration. Andre ville kalde det nåde.

 

 

Verdenshersker:

Når jeg bliver Verdenshersker, vil min første befaling lyde: Fremover skal alle krige foregå som pudekampe. 
I forbindelse med Verdensherskerens første befaling indstiftes en helgenkåring. Dyne Larsen bliver ved denne lejlighed ved en ganske beskeden ceremoni ophøjet til Verdenshelgen. Samtidig bliver hans fødedag den 6. august erklæret for international helligdag. Verdensherskeren påbyder ydermere, at alle Jysk filialer i hele verden har åben alle døgnets timer - hele året. Undtagen naturligvis på 6. august helligdagen. Jysk bliver tilknyttet samtlige landes forsvarsudgifter, således at en stadig ekspansion og bibeholdelse kan finde sted. Forsvarets- og politiets efterretningsvæsener i alle verdens riger tilkendes rådighed over et givet antal puder, hvori de har lovhjemmel til at indsy mikrofoner med henblik på aflytning af kombattanter for tilrettelæggelse og planlægning af fremtidige pudekampe, således at disse kan foregå til alles tilfredsstillelse på de bedst egnede steder på kloden.

Verdensherskeren påbyder endvidere følgende regler for krigsførelse: Forud for ethvert indledende angreb i en forestående pudekamp svinger den angribende part sin bamse over hovedet, imens puden holdes parat til dask i den anden hånd. Hvert korps kan evt have personer med lydbamser, der kan dyttes i, til at holde kampmoralen oppe.

Verdensherskeren ønsker alle en god kamp og fred på jord.

 

Danske digterruter:

19 danske digteres ruter gennem landskabet - et projekt under syddansk universitet. 

Tom Kristensens spritrute er dog endnu ikke en officiel del af projektet, men deltager man i Johannes Jørgensen ruten, strejfer man Tom Kristensens daværende bosted.

Læs om projektet : HER :

Supernova:

Efter sin forestående død 
vil Betelgeuse
lade jeres skygger
komme til syne
hver stjerneklare nat.

Klingen 1918-19:

Bønnelycke rejser i papirbåd fra Berlin til Manhattan 
med sig ombord har han to figurdigte:

Hvide hugormes indflydelse på det tredje øje

Synsk bliver man ifølge forfatteren Arne Herløv Petersen ved at tage en hvid hugorm og drukne den i mælk og derefter drikke mælken. Hvide hugorme finder du, ved at snuppe en stor drægtig hugorm og klemme hende lidt på mavsen, så kommer der de fineste små hvide hugorme ud. Men pas på! For de små hvide bæster har allerede gift nok til at give en voksen mand en særdeles slem infektion.

I øvrigt kan man i Gorm Rasmussens biografiske roman Skovmanden, læse om en mand, der huserede på Silkeborg egnen i 60'erne. Han levede mest i skovene - heraf navnet. Engang hvor han var brudt ind i et sommerhus, fandt han blot en hugorm i sprit. Da ejerne kom og tilså huset, var hugormen der stadig, men spritten var forsvundet. Men Skovmanden kan ikke have været blevet særlig synsk, for da man senere underlagde ham en rorschach test, kunne han ikke se andet end sorte klatter blæk; men for ikke at skuffe den gode psykiater, sagde han (så vidt jeg husker) at han kunne se en stor lyserød so med masser af patter.

Hvis du gerne vil afsynes, kan det anbefales i en periode hver dag at indtage en stor bagekartoffel med godt med hvidløg, rosmarin og oregano. Rå hvidløg hængt rundt om halsen kan også på det varmeste anbefales!

NB! I Danmark er hugormen fredet.

Støvlerne har fuglekasser i sine skridt:

Når dine gamle uslidte støvler synes dig uanvendelige og du ikke ønsker eller ikke har mulighed for at få dem repareret, så lav et lille hul i tåspidserne (så kondensvand etc har mulighed for at dryppe af) og hæng dem op i et træ, en efeu eller et tjørnekrat, så fuglene kan bruge dem til at bygge reder i.

Den levende organisme og menneskehedens udvikling

Jeg har været vegetar i 25 år og ved derfor, at der intet utopisk er ved et sådant projekt. Og mener i øvrigt ikke, at planter er dyr, ligesom jeg heller ikke mener, at dyr er mennesker eller for den sags skyld omvendt. Det vil i min optik være forkert at sige, at planter kan føle noget som helst. Det vil være mere korrekt at sige, at planter kan registrere visse for planterne ude fra kommende fænomener og iværksætte kemiske reaktioner i sig selv og interagere med sine artsfæller som respons på de ude fra kommende stimuli. Hvad det er, planter kan registrere, vil videnskaben, sådan som den allerede er i færd med, fortsat afdække.

Sådan som menneskeheden i vor tidsalder i stigende grad er ved at bevæge sig væk fra en animalsk baseret føde over til en plante baseret, vil den langt ude i fremtiden måske endda under anvendelse af lignende argumenter, som dens repræsentanter i dag gør brug af, overgå fra en fortrinsvis plante baseret føde til en udelukkende lys baseret.

Hvalen og den kinesiske nattergal

Et forskerhold fandt en hval, der svømmede helt for sig selv, imens den udstødte nogle dybe frekvenser, forskerne aldrig før havde spottet. Da de undersøgte den nærmere, fandt de, at der var et hul i hvalens strube. Nogen havde taget en bid af hvalen. Det så ud til, at det var foretaget med et sindrigt bor. En eftersøgning blev sat i gang efter det manglende stykke. Efter mange snørklede veje fandt forskerne frem til, at stykket var blevet solgt på et fiskemarked i en kinesisk forstad. Den mand, der havde erhvervet stykket, var af usædvanlig lav vækst. Højdemålet var 148 centimeter og han havde meget korte arme. Hver morgen drak han ½ l sødmælk, hvilket ikke er helt almindeligt for indbyggerne i den del af verden. Manden var af den faste overbevisning, at når han blæste i den udborede hvalstrube, så kunne han få solen til at høre sit kald. Hver dag satte han sig ud på sin veranda siddende i en gyngestol, imens han rokkende frem og tilbage blæste i den nu halvt indtørrede hvalstrube. Og hver gang synes han, at han kunne fornemme en slags tilbagesvar, en klang som rislede ned gennem issen og forplantede sig i hans hjerte. Hans spørgsmål var hver dag det samme. Hvad kan jeg tjene dig med i dag kære sol? Den fornemmelse han havde af at modtage et svar, kunne han imidlertid ikke udmønte i konkrete ord eller sætninger. Det forblev en fornemmelse af opløftelse, der hver dag fyldte ham. På den måde blev den forkrøblede mand trods sit vanskabte ydre meget gammel. Da han var blevet 102½ år gammel, fornemmede han i dagens svar, at han skulle bevæge sig ud til havet. Da han endelig nåede havets brænding, blæste han en sidste gang i hvalens nu benhårde strube. Han kunne intet høre fra havets brus. Men han fik den samme fornemmelse, som når man i det tidlige forår for første gang hører nattergalen synge. Han mærkede fornemmelsen af denne sang fylde sin krop og steg der på blændet af solens stråler ud i det brusende hav, hvor hvalen så længe havde sunget sit savn efter sin frarøvede strubedel. Da det salte vand fyldte hans lunger, vidste han, at den nattergalesang, han oplevede, i virkeligheden var hvalens savn, som solen havde optransformeret til hver en celle i hans krop.

Børnesygdomme, immunisering versus vaccinering

Tidligere blev børnene i mange tilfælde immuniseret via deres mor, såfremt deres mor havde haft pågældende børnesygdom; men da der jo nu er et meget stort antal mennesker, der aldrig selv har haft børnesygdommene, så sker der ikke den samme grad af immunisering... derfor synes Sundhedsstyrelsen at stå med to valg: enten at tilbyde vaccinering til alle gravide eller at vaccinere spædbørnene. Omend de jo også kunne vælge at genindføre naturlig og livsvarig immunisering, som vaccinering jo under alle omstændigheder ikke kan udrette.

Jordklodens tjener og Universets tjener:

Det er noget andet at spørge, hvordan kan jeg tjene dig jordklode, end det er at spørge, hvordan kan jeg tjene dig sol, hvordan kan jeg tjene dig Merkur, hvordan kan jeg tjene dig Venus, det første spørgsmål går gennem hjertets kanal, imens de andre spørgsmål går igennem issen. Menneskeheden har for ca. 1989 år siden forbundet sit blod med jordkloden og derfor går den direkte forbindelse med jordklodevæsenet og menneskene gennem hvert enkelt menneskes hjerte.

33 1/3 Cyklus:

Hvordan kunne det gå til, at det tredje rige blev skabt og at 2. verdenskrig blev udløst? Først og fremmest fordi der ikke blev lyttet. Der blev ikke lyttet til, hvilke trængsler den første verdens krig havde skabt. Der blev ikke lyttet til den spirituelle verden og hvert enkelt menneskes forventning om en 'redningsplanke'. Mange psykiater- og psykolog- beretninger fra almindelige menneskers drømme i det prænazistiske rige pegede utvetydigt på det forestående. Den varslede indtræden af Buddha Maytreya, som skulle finde sted i 1933, blev ikke opfanget af et tilstrækkeligt antal mennesker - hverken i drømme eller dagvågen bevidsthed; menneskeheden formåede ikke at overstråle de skygger, der havde trukket sig sammen om det lys, de skulle have oplevet, allerede var kommet. En lignende forkludring skete i 1967, hvor hippiebevægelsen blev gelejdet ned af den psykedeliske sliske. Og igen ved årtusindeskiftet, hvor der med Karl Heinz-Stockhausens rammende ord fandt årtusindets største kunstværk sted med søndersprængningen af de tre tårne.

At være eller ikke at være - børnenes minister

Sammenligner man den pt. regerende mindretalsregering i Danmark under ledelse af Mette Frederiksen med sine regerende forgængere i dette årtusinde, så falder denne sammenligning i min optik med mange længder ud til netop den socialdemokratiske mindretalsregering. Mette Frederiksen klarer det virkelig godt, hvad også flere politiske kommentatorer allerede har måttet indrømme. Der er styr på det, siger de. Der bliver ryddet op i SKAT – bare for at tage et eksempel. Skyldnere bliver nu stillet over for den helt rimelige inkassation af skyld. I hvert fald alle de små skyldnere. Der bliver her senest set sat en begrænsning ind over boligspekulanters himmelstormende grådighed. Et eksempel på at regeringen ikke længere lader sig trække rundt i manegen af Det Radikale Venstre. Til trods for at Det Radikale Venstre ellers har fordoblet deres mandat siden forrige valg.

Min personlige anke er og bliver dog, som der på nærværende medie også allerede talrige gange er blevet givet udtryk for, nytårstalens fokus på, at der i Danmark skal foranstaltes flere tvangsbortadopteringer. SOM ET MÅL I SIG SELV! Noget der kan vise sig, stik imod socialdemokraternes erklærede målsætning, at blive en markant forringelse af velfærdssamfundets sociale struktur for en lang række borgere. Situationen er allerede sådan i flere af landets gennem en lang årrække økonomisk hårdt pressede kommuner, at flere og flere borgere ikke længere tør henvende sig, når de er kommet i den ene eller anden knibe eller livskrise. Det kan være forældre til handicappede børn. Det kan være eneforsøgere. Det kan være skilsmissefamilier. Det kan være mennesker, der er gået ned med stress og momentant har mistet evnen til aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet. Eksemplerne er legio. I alle tilfælde er der nemlig en fare for, at de kommunalt ansatte socialarbejdere øjner en chance for at lægge pression på disse mennesker ved at tage deres børn som gidsler. Alene truslen om dette er allerede et effektivt redskab. Samtidig er der mange milliarder at spare ved at vælge tvangsbortadoption frem for plejeanbringelser eller familieaflastning og ditto rådgivning. Med de efter årsskiftet proklamerede øgede beføjelser i den retning – lægger Frederiksens regering mere brænde på det bål, der skal afbrænde alt, der fra et statsligt og fra et økonomisk perspektiv betragtes som abnormt. Redskaberne er givet til, at staten kan lade sine borgere få kærligheden at føle i gammel testamentelig forstand. I et stigende antal tilfælde vil disse tiltag blive til alt andet end til børnenes fordel. At være børnenes minister var ellers en fin titel.  Lige som det var et smukt træk at give de anbragte godhavnsbørn en undskyldning. Men vil man være børnenes statsminister, så bliver man det ikke uden at give tryghed for børnefamilierne. Det kræver mange ressourcer. Det er disse ressourcer, det er de fleste partier i folketingets sigte at spare væk.

*

Det er skæret fra en fremtid
du ikke ved
hvor tæt du kan komme
før du allerede
er blandt
de døde.

Når dagen er forbi

Når dagen er forbi
smider vi medaljer
ud over havet
i en askesky
når dagen er forbi
binder vi kranse
af bølgernes blå
når dagen er forbi
synger havet
om alle glemte medaljer
og vagabondens sidste smil
når dagen er forbi.

KRUPS

Århundredets ottefodspalindrom:

02022020

A Greater Cup of

Theen er ikke The End:

:

Danmark er så lille et land i verden, at det snildt kan fungere som ventil for diktaturstater.

:::

Brandmændene har flagermusemasker til at beskytte imod de flammer politiet giver knippelsuppe for.