Kalender

Hammer og økse for januar

altruisme og menneskelige relationer for februar

i morgen kommer marts

forhåbentlig uden mareridt, nøgen og mirabelleny:

Det bliver svært at skelne hvilken klasse du hører til

enhver kan deltage i dansen

aldrig før har et jeg haft så bare fødder

alt begynder med JA.

April er en mega joke

med sin udstilling

af behårede kønskranse

museumskrukker en masse

ingen anden måned er så manisk

oh yeah ROSENKRANTZ

hvordan finder man plads

i strubehovedet

til sit folketingssrugbrød!?

Imens blomsterne dufter sødt i maj

får enhver gransket sine papirer

et mørklægningsgardin

hænger fast i sin nat

landsdækkende TV

er gået i sort.

Udskydelserne i juni

skyldes ikke kun paraply eller brosten

alting synes så langt væk

for den der er mæt.

Finder vandringsmanden

mon sin familie igen?

Juli-myten barberes ned

så den passer til dine sko

En høj spansk-dansk talende kvinde

slår et slag for feminismen og vinder.

Don Juan får skrællet sin kvalmende sødme.

Pas på ikke at drive til havs
kend farvandet og hvor øerne ligger
Plej plantagerne
her i august er der ro
og tid til at plante om
Råb efter hjælp hvis det brænder (på).

Gå længere tilbage end den sodsværtede fortid
September er ekkoet af en sang
mellem vægge der er væk.

Vil du farve dit hår lilla
og kalde dig feminist i oktober
så tilhører du i sandhed
Oktoberrevolutionen.

Skønhed som tegneserie for vandmænd.
At plaske dråber på en harmonisk bevægelse.
Rodchakraets mange fortykkede rødder.
Oversvømmelserne i november.

Der er ingen direkte retur
for sne
tilbagetoget
beskudt med skorpioner
december reduceret
til en hjelm af ballofix.

Fælle

"fælle, i vikingetidens runeindskrifter et medlem af en krigerskare, en hird eller et lið. Fælle anvendtes ofte om "drenge", der er en anden betegnelse for liðenes medlemmer. Muligvis allerede i vikingetiden, men i hvert fald siden hen blev betegnelsen brugt om medlemmer af handelskompagniskaber og andre fællelag."  sakset fra Gyldendals Store Danske....

Ved ikke hvor de får det fra - det fremgår ikke af opslaget. Men autoritativt fremstår de og det. ... Lad mig dog alligevel her lige fremlægge nogle sproglige overvejelser: Vi finder på dansk ordet 'fælle' i ordet 'fællesskab' ~ i det islandske sprog findes ordet 'fjelagsskapur' som dækker over betydningen 'Sammenslutning', 'Korporation' og 'Samfund'. Men 'fjelag' kan også betyde 'Selskab', 'Forening','Kompagniskab' og 'En fortrolig'. At ordet 'Fælle' eller 'Fjelagi', 'Fjelaga' og 'Fjelagar' har været brugt i sammenhænge, hvor vikingemænd og -drenge har sluttet sig sammen, betyder i mine øjne ikke, at ordet ikke har haft den samme gyldighed for kvindelige fæller og kvindelige fællesskaber. Det kan være, jeg tager fejl, men jeg opfatter nu alligevel ordet helt kønsneutralt. Kønnet er underordnet for, om man viser samfundsånd 'Fjelagsandi' eller viser kærlighed til det samfund, man lever i ~ 'Fjelagsást'. Vi kan tage den på mange måder mandsdominerede vikingetid eller den i visse egne og på visse måder matriarkalske bronzealder (som dog ikke var befriet for aggression, vold og henrettelse (ofringer) - hvilket vi jo stadig skal give den maskuline kraft skylden for - det er klart - hvad enten denne kraft var repræsenteret via en præstinde eller hvad nu end) og tage dem til indtægt for ord, vi bruger i dag - eller omvendt, men det vil ikke ændre på, at vi i vores tidsalder vil finde mange forhold i forne tider lidet eftertragtelsesværdige, og hvorfor egentlig lade ord brugt i nu-tiden være tynget af de forhold og de skikke? Fællesskab består af fæller, og det findes mellem mennesker (og væsener) af alle slags kønsidentiteter og aldre.

Poul Joachim Stenders bekendelser tager her en anden drejning end hans tidligere forsøg på at bringe saft og kraft ind i den danske folkekirke ved at agitere for mere sanselighed i kirkerummet. I denne nye drejning har han forvandlet den nære sanselighed til et forsvarsskrift for Jesus som en oprøre og de vantro muhamedanere kæmmer han helt tegneserieagtigt alle over en kam som bombebærende terrorister. Et sørgeligt fald efter min mening. Sørgeligt at al den gode sanselighed i sidste ende bare skal bruges til hadetale frem for al den kærlighed hans sanselighedsprædiken ellers tidligere gav sig ud for at borge for. Stender er god når han svinger svøben over sin egen trosretning, og han kan have ret i mangt af det han udtaler; men det er i mine øjne sørgeligt, at han skal være så unuanceret for at kunne stille 'de andre' op som et modbilled og samtidigt på et omvendt sæt et forbilled for med hvilken kraft 'vi' skal hvæsse tænderne og gøre 'vores' religion til en kamp- eller krigs- om man vil - religion.

Uden grænse ingen organisme: ”selv vandmænd har en grænse” selv vandmænd ja, og vandbærere også, men de er alligevel samtidig gode eksempler på, hvor fint man kan komme langt ud over sine egne grænser, og samtidig alligevel opretholde dem. Vandmænd er i høj grad omgivelsesforbundne ~ det allermeste af det, de består af, er nøjagtigt det samme som alt det, der befinder sig uden for dem. Vandbæreres ypperste egenskab er altruisme ~ og samtidig er deres udfordring: diskretion.

Man må kende sine grænser for at kunne overskride dem; overskrider man dem omvendt for at komme til at kende dem, så udgør grænserne allerede ikke længere, det de kunne have været for én, og så vil sætningen Genopbyggelsen er større end selve skabelsen blive levende på den mandelblomstbitre måde.

Kønskranse vokser ikke ud af sig selv.

Iqbal og den hemmelige opskrift:

Iqbal og den hemmelige opskrift hedder en biograf aktuel film. Det er filmatiseringen af Manu Sareens bog Iqbal og den sorte pjerrot. Manu Sareen har i filmen en endnu mindre birolle, end han i bogen har tilkendt sig selv. 

Synes du godt om en Erik Clausen eller en Min Søsters børn familiefilm, kan du roligt gå ind og se Iqbal og den hemmelige opskrift. Filmens univers er imidlertid helt og holdent Sareens - et sted mellem Clausen og Arundhati Roy. Dejligt befriet for den vanlig, gumpetunge frikadelle-tragik. Det er faktisk en af de bedste familiefilm, jeg længe har set. Og så er det til med en god medicin for alle, der føler, at det halter gebommerligt med tilværelsens tredje ben i tilstandene FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB. Filmmanuskriptet er tillavet af René Toft Simonsen, det er det øjensynlig ikke blevet mindre indtagende af.

Vielsesring:

Hvad enten man er kontanthjælpsmodtager, flygtning, immigrant, handicappet, jøde, muslim, katolik, budhist eller noget helt tredie eller fjerde eller det hele på én gang, så er det simpelthen en kriminel tankegang at ville frarøve et sådant menneske dets vielsesring.

Og der ud over skader virkningerne af en sådan tankegang alle mennesker bosat i Danmark, for den naturlige logik af sætningen: "Ingen flygtninge skal have det bedre end danskere" må være at "nogle danskere skal have det lige så dårligt som flygtninge"; det vil sige, at kontanthjælpsmodtagere nu og i fremtiden i princippet kan risikere, at de af den danske stat får fravristet dem deres vielsesringe. Det er en uhyggelig tankegang, at vi her halvfjerds år senere igen skal til at tænke på at sy vores værdigenstande og smykker ind i linningerne på vores tøj.

Declare:

Når politiet pynter på indbrudsstatistikker, kan det ikke være i den enkelte politimands interesse, at der indrapporteres færre tilfælde, end der faktuelt forekommer af kriminalitet, da det jo så ikke vil være et ret visende billede af hvilket omfang politiets arbejde i virkeligheden har.

Når det derfor ikke kan være noget, der kan have sit udspring eller motivation hos den enkelte politimand m/k, må det således være noget, som andre har bestemt skal være praksis.

Når en garvet og ellers velanset kriminalkommisær således har ytret kritik af fx politireformen, er det sket at vedkommende meget belejligt er blevet forflyttet - eller degraderet om man vil.

Pilen synes derfor at pege tilbage på skaberne af politireformen. Altså at den manglende indrapportering således er politisk motiveret. Skaberne af politireformen kan videre tænkes at have fundet deres motivation i den førte reform-politik, der netop dikteres dem fra Bruxelles.

Der synes at være et skisma i dette, da der i den brede befolkning er en udbredt opfattelse af, at indbrudskriminaliteten gennem de sidste mange år har været stærkt stigende, og at dette i vid udstrækning har sammenhæng med EU's åbne indre grænser, hvor tyveknægte og bander fra Øst-Europa synes at have frit spil. Men fra officiel politisk hold bliver der, når holdningen  på trods af de officielle mangelfulde indbrudsindrapporteringer baserer sig på folkestemningen, kun fra visse højre-populisters side spillet på dette op til folketingsvalg. Imens den reelle vilje til at gennemføre en effektiv kontrol af indgående og udgående kriminelle bevægelser hen over den danske grænse synes aldeles fraværende.

Spørger man forsikringsselskaberne viser der sig da også interessant nok en ganske anden statistik, end den der officielt har været fra politiets hånd.

Det kan aldrig være i den danske befolknings interesse, at dette problem fortsat ignoreres. I sig selv er problemets reelle omfang en stadig latent kritik af tanken om lyksalighederne ved ophævelsen af EU-landenes indre grænser. Et givet land bør selv kunne bestemme, hvordan og hvor meget, det bevogter sine grænser. Dette er ikke et argument imod fællesskab. Blot et givent axiom for det at være en selvstændig organisme.

Når dit suk er græs der græder geografi og grundvandsstigning
tag mig til den halve lyd
totemspæl læg gætteleg i vores gæller
giv mig biodiversitet gådeløs som miders sørgeflor.

Aorta pulser krøllede orkestre ind i åbne jordbærranker
her er apparaternes blinkende pære 
fulde af vril-ledige sanser
i det tomme rum sner det med ører
og rigtigt svirpende pinde fletter gællerne med sang.

Spontane tranebærøjne henter dit alvorsstand-by
det enogtyvende århundredes suk
spiller brønden som en sjov veltalende tynd hættetrøje
fjernsynet bræger sin breivikklage
trompeter slikker alger af krabbeblå lig.

Strandvaskere kængurulagte med læber mod ører
et tykt træ vælger trommens drøn
blandt flækkede ruder
står din engel med flammer ud af lygtens kegle
og hvisker 

til det fejlopererede organ:

Klang-Banko:

Jeg skriver konstant; men jeg kan ikke længere tage ud og optræde land og rige rundt, da jeg har fuldtidsarbejde og jo er far på lige så fuld tid.
For et par uger siden kontaktede en bibliotekar fra Frederiksberg Bibliotek mig, fordi de ville have mig til at læse op fra rrrr til et arrangement, de har her i dagene i slutningen af september; men jeg må også og især dér sige nej, da det vil være alt for tidskrævende og anstrengende for mig.

Det kunne være interessant at prøve - al den stund, at vore bevægelser helt overordnet set går hver sin retning. Sådan som jeg oplever det altså, og groft sagt - så går din bevægelse i retning af at materialisere tingene - at gøre dem håndgribelige i en solidaritet med det at være menneske. Imens den bevægelse jeg overordnet gør - mere handler om at dematerialisere tingene, at nå til et sprog før sproget.

Men en del af mig holder også af det enkle og helt håndgribelige, og jeg er altid med på at prøve ... det har jeg faktisk været mange gange, og forsøgene har aldrig strandet på min vilje til at gennemføre et projekt; jeg er en meget trofast og loyal person, når jeg nu selv skal sige det.

Jeg er helt med på begge dele - også, at der  er et overordnet emne, dog vil jeg nok frasige mig at deltage i decideret chatlignende digtning, da det kun undtagelsesvis vil harmonere med min livsrytme. Og det at tænke sig om - eller at føle efter - finder jeg vigtigt - det hele behøver ikke at gå så helvedes stærkt for min skyld.

Jep nemlig - Kan vi meditere over den sætning - En trommehvirvel for goplerne --- og så vende tilbage med input - og jeg er helt åben for at du redigere i den samlede tekst, at den ikke bliver færdig nødvendigvis sådan svup --- men ligesom med et maleri - kan ordmales på over længere tid om nødvendigt.

Ja klart.

Nemlig ja :

Interaktive poetry --- så må vi se, om andre vil tage venligt imod den poetiske strøm:

Hvad skrivebordets enorme kaos i det hele taget handler om, hæ: !

Det er godt; interesse for verden er et must. . . jeg vender tilbage ....

Det er optrykt sammen med nogle få andre kort-tekster, var det mon i et tidsskrift der hed Café Eksistens. Prøver lige at undersøge det:

Det er også optrykt i Den lodrette beståen!

Ja, det siger man jo, men 1903 ligger jo før det:

Er du interesseret i eksemplarer af Hvedekorn/Vild Hvede?

nr. 2 1930,nr. 5 1931, nr. 3 1970, nr. 3 1971

eksemplaret fra 1930 er kommet i en løsbladsforfatning skal lige indskydes

Godt de nåede frem, tænkte på det, da jeg vågnede i morges, om de nu var nået frem. Jeg har også Vangede billeder, men den har du vel allerede?

Hvad med Grotrian, læser du sådan noget?

ja, men det tænkte jeg nok, derfor kom 'han' heller ikke med i forsendelsen.

Ja, jeg tror jeg har nogle enkelte Vindrose-dubletter - tjekker det lige ud senere i dag...

Og måske også Heretica...

Ja, det er nok ikke helt ved siden af...

Ja, det kunne jeg godt tænke mig ... jeg kommer ihvertfald til Århus en gang imellem. Sidst her for en uge siden var jeg inde i en genbrugsforretning og fandt en næsten komplet samling Tom Hill bøger:

Ja, det gør jeg også altid, når jeg bliver trukket der ind:

Jep, om en times tid tager vi til byttemarked i Lunden her i Silkeborg.

Salven jeg nævnte for dig, hedder Oxalis salve og det er Weleda, som laver den. Du tager en lille klat og smører på solar plexus lige før sengetid. Og så fylder du en varmedunk med varmt men ikke skoldende varmt vand. Den varme dunk lægger du mod området omkring navlen. Evt. kan du også drikke te af citronmelisse i aftenens løb. Nogle bruger også baldrian og-eller humle, men baldrian giver mig en slags tømmermænd, så det har jeg ikke gjort anvendelse af efter det. Jeg håber det kan være en hjælp for dig; at holde op med et vanemæssigt forbrug af rusmiddel, hvad end det er kaffe, mælke-afhængighed, tv-kiggeri, spillemani, hallucinerende og euforisernede ting og sager you name it for ikke at tale om de helt heavy baser, så er det for kroppen tilsvarende som enorme naturkatastrofer for jordkloden, erfaringsmæssigt vil jeg sige et år for hvert syvende år afhængigheden har varet, skal du regne med,  at kroppen er i en undtagelsestilstand, og det,  der er at gøre, er at holde stærkt fokus på rytmen i hverdagen, måltiders regelmæssighed, fysisk aktivitet, gåture især, helt enkle fysiske aktiviteter gerne i et rytmisk forløb - som fx det vil være på en biodynamisk gård og livet med malkekøer. Engang jeg havde sultet nogle måneder, fordi ex'en var skredet med barnet fra afdragene på de fælles udgifter vi havde sat os, som nu var nogle, jeg pludselig kom til at stå alene med, således at når regningerne var betalt, så havde jeg noget nær nul kroner til at leve for. Nogle den gang gode venner betalte min togbillet ned til en landsby for mentalt handicappede mennesker i Schweiz, hvor de arbejdede, der opholdt jeg mig en tid, og nød godt af den ro og helt faste rytme, der var på stedet, således at kurven for mit vægttab blev bremset (havde tabt toogtyve kg på ganske kort tid på grund af sult og sorg) Livet med de hæmmede, som krævede pleje, ro og omsorg, virkede nærmest mirakuløst på mig, sådan at jeg kunne genvinde mine kræfter og ikke mindst min beslutnings-kraft for en ny retning i mit liv. Yes, kærlig hilsen her fra ....

Baldriandråber er lidt som at slikke en hunkat bag i ....Men jeg synes duften af friskpresset eller frisk destillerede baldrian blomstersaft er fascinerende. Jeg bruger den pressede saft i forbindelse med kompost-fremstilling.

Ja, jeg er meget optaget af naturmedicin - al den stund, at jeg ingen hjælp fandt de gange jeg havde svære lidelser, hverken i præcise diagnosticeringer eller nogen anden hjælp fra konventionel lægepraksisser. Det fandt jeg til gengæld hos en homöopat og iris-diagnostiker. Det er 27 år siden nu.

Digteren Mourid Barghouti  kendte jeg ikke.

Er du interesseret i et og andet af disse: Den Blå Port 2/1985, HERETICA  nr 3 0g nr 5 3.årgang 1950, HERETICA nr 5 5. årgang 1952, HERETICA nr 2, 3, 4 og 5   6. årgang 1953, ERIK KNUDSEN : Digte 1945-58, ERIK KNUDSEN: Udvalgte digte 1970, Asger Schnack : DA JEG BLEV FED DIGTE 1990, ASGER SNACK: SPRIT, Poul Borum: Mod en væg, Iljitsch Johansen: SKABELSE, Palle Jessen: Skæv Dans paa haarde Ringe. ?

Palle Jessen MÅ du simpelthen kende, han er en meget enkel og til tider også lyddigter. Hans samlede digte udkom for nogle år siden posthumt.  Hvad med UFFE HARDER : Der må være en måde. Er du interesseret i den også, såden en lille digtsag..... bøger jeg savner er FINNEGANS WAKE (kan ikke finde den i min bogsamling efter nu flere måneders eftersøgning - og det samme gælder SAMTALER MAI - STRUNGE som jeg i årevis har været forsvundet - eller bortlånt?) ellers er jeg interesseret i al udenlandsk konkretpoesi, dadaistiske skrifter på et hvilket som helst sprog, Titos taler på serbisk eller dansk, bøger af Valentin Tomberg, Lokalhistoriske bøger om SIlkeborg-egnen, Albert Dam: Det bevingede hjul, Ordbøger. Bøger, skrifter eller artikler af Oskar Borgman Hansen, Rudolf Steiner, Augustin, Averroës , Avicenna, Asger Jorn : Værdi og økonomi, jep step ... Tintin, Asterix og tegneserier af samme gedigne kvalitet....

Jo, men jeg vælger nok ikke så meget kun efter min smag, men så meget mere efter, hvad jeg har brug for i forhold til at skrive og til at få indsigt i forhold, jeg ellers ikke ville have fået adgang til.

Super schön, alle favorit-komponister

Så absolut! .... det minder mig lige om engang, jeg var i Litauen til et seminar, hvor vi skulle introducere og  optræde med eurytmi. En aften sang de forskellige landes grupperinger sange fra deres hjemland; i blandt var jo så også en gruppe estere, og hvor smukt deres nationale sange lød, mindede mig meget om finske bare mere rundt og melodisk.

Mmm, ja synes i alle fald estisk og finsk lyder som tilhørende samme element, samme fremtidige element; men ellers har jeg altid fået at vide at FINSK OG UNGARSK er af samme sprogstamme... Og hey, når du nævner korsang, så må du også kunne glæde dig over den ungarske kor-komponist Kodalý:

Især hans komposition TRANQILA har gjort et sejt indtryk på mig:

Jeg har kun hørt den som klaver-akkompagnement, men til gengæld rigtig mange gange, engang hørte jeg den i to forskellige udgaver den samme aften i Dornach ved Basel.

Når jeg så har lyttet til pladen jeg fandt antikvarisk med kor-musik af Kodalý, så må jeg indrømme, at jeg nok foretrækker klaver-akkompagnementet for sig, selv om kor-værkerne er ganske smukke og særprægede.

Kender ikke så meget til verdensmusik; men det jeg har lyttet til (og som jeg forestiller mig må gå under den betegnelse) synes jeg vældig godt om.

I 80'erne købte jeg den slags musik via Gry Records og via en gut jeg har glemt navnet på; så en film om ham for nylig, en syret film, som Nicolas Bro spillede; men op gennem 90'erne og ind i det nye årtusinde lå mit fokus på de klassiske komponister ikke mindst grundet eurytmien. Jesper Reisinger hed han!

Ja ... at livet til tider er noget skrammel, det udfordrer jo tålmodigheden og udholdenheden i dén grad.

Selv tak , har allerede strejflæst i den digre digtere i det tyvende århundrede...

Tak for rar samtale i formiddags, kan ikke huske, om jeg har nævnt det før, men vil lige nævne det for alle tilfælde - VARMEDUNK kan jeg ikke leve uden. Sådan en sover jeg ofte med om natten i denne tid liggende på mavsen omkring navleområde. Varmedunken fylder du med vand fra den varme hane (ikke kogende vand naturligvis). Tror varmedunk kan købes i Matas eller lignende sted. Uundværlig... for mig i alle falde ... bare det ~

Jeg ønsker gode nætters søvn for dig også...

Det er jeg bestemt:

Handler det om moselig?

Ja, det er jo hans gennemgående temaer,

Læste lige før,  det du skrev om de bøger, du har eftersøgt i dag, og så måtte jeg jo lige google to af dem; som jeg ikke har hørt om før ...

Ja, det søgte, bliver han naturligvis punket for, men der er masser af jazz og klassisk tysthed i hans af og til løse, men på en charmerende og menneskeligt tiltalende måde  løse digte, så vi må unde ham, at han indimellem har lyst til at slå en bjælke gennem bolledejen.

Ja

Sådan er det jo også en slags jazz impro

Tror faktisk at både du og jeg kan lære af hans 'metode' ...

Nå men jeg kan i hvert fald, fordi jeg personligt har en uvilje mod det ufuldendte det henkastede, det er nok en uvilje mod at bære sin usikkerhed og tvivl frem en til en.

Jo det er den, men det er et paradoks, fordi jeg synes at finde en sikkerhed i sproget, som jeg ikke finder andre steder.

Vi er født med et skrig på læben og siden kravlede, rejste og gik  de tanker og følelser som kan udtrykkes med det fælles sprog:

Sproget er jo også organisk - strubehovedet er jo et forvandlet forplantningsorgan sgu

Ja - men er det ikke også grunden til at blive ved med at forsøge?

Sådan som jeg fx oplever Joakim Vilandt i øjeblikket forsøge at gøre det. . . da jeg gik i skole var dansk et af de fag jeg havde det største besvær med - der var vel ingen af mine lærere, der kunne komme på den tanke, at jeg nogen sinde skulle blive optaget af at krydse sproglige grænser, men de vidste jo heller intet om, hvad jeg lavede i min fritid, eller hvilke helt andre komplicerede sjæletilstande jeg kæmpede med....

hæ - ja, jeg skrev også sådan et læserbrev, som jeg siden fandt, det var et klageskrift over vores konfirmationspræst. Som den eneste holdt jeg tolv år gammel en tale i klassen om, hvorfor jeg mente det ikke var godt, at vi meldte os ind i EF. Men den egentlige katalysator for at skrive digte opstod, da jeg fik en transistorradio, og jeg kunne høre John Lennons sange, før jeg endnu rigtig forstod engelsk, så gik jeg og lavede mine egne forvanskninger af teksterne og sådan blev jeg lige så stille overlistet til at skrive digte. Men også de lange dage, hvor jeg fx i sommerferien gik og hakkede roer, var med til at sætte det mentale felt ekstra meget på fantasirundgang i selvskabte fantasier.

Anders Ørskov er jeg desværre ikke facebookvenner med.

Selv tak, jeg skal snart optræde på én af de scener, som jeg frygter aller mest:

Julefrokosten med mine arbejdskollegaer og inviterede håndværkere af dem vi har et samarbejde med i hverdagen... de ved ikke hvad det er, jeg har tænkt mig at gøre, jeg har bare sagt, at vi skal lave noget, hvor der står tre præmier på spil, så ... det er jo ikke folk, der på nogen måde læser eller regner lyrik for noget som helst, og det er en meget større overskridelse for mig at læse tre klangdigte op for arbejdskollegaer, der helt sikkert vil forsøge at holde mig tilbage i min 'hverdagsrolle' - end om jeg skulle læse op for hundrede eller flere mennesker jeg ikke kender.

Du får en melding, der er jo en rimelig stor chance for at jeg bliver FULDSTÆNDIG til grin; men om det blot bliver medvirkende til at det er en julefrokost, der vil blive husket, så har jeg da gjort lidt for at dæmme op for den gryende håndværkerdemens!

Ja, hæ - flere af dem er ordblinde, så de tror jo man skal være professor for at udgive bøger. . . Men faktisk var der en murer, da jeg var på skole, der, da jeg fortalte ham om mine bogudgivelser, at han godt kunne tænke sig at skrive en bog, og jeg er ikke i tvivl om, at han kunne have meget at fortælle fra et dramatisk liv og samliv, men at få det ned på papiret, det er virkelig svært for ham og mange som ham i de håndværkerkredse her...

Her efter egen opfordring respons på gårsdagens verdenspremiere på Klang-banko, hvor jeg havde lavet 20 banko plader med ord fra fire klangdigte, som jeg læste op. Det var en god prøve for mig i at være mindre selvhøjtidelig, mere spontan og tage tingene helt nede på jorden som de kommer med det glimt af vanvid, som en overrislet julefrokost jo i høj grad lægger op til. Alle blev til grin ikke mindst jeg selv. Og det gik også som jeg havde forudset, at ingen virkelig fik banko på pladen fuld, men jeg lod anden og tredie præmien gå til to af de ordblinde håndværkere, som havde været mest ihærdige med at lægge brikker på, selvom det var nogle lidt andre ord, de havde dækket. ... Senere lavede vi 'politiets nye alko-test' som i det her tilfælde er en omkring syv meter lang udskrift af den 120 kilometer lange båndsløjfe, de også har tænkt sig at bruge ved den tyske grænse (og her blev der godt nok lidt stille, da jeg sagde det), og når båndet så går forbi med ordene påskrevet fremsiges ordene, og det blev jo en vældig kakofonisk kanon! Hæ, jo  det var sjaw!

Det vil de nemlig...det synes jeg, at jeg skyldte dem, idet de siden der var en artikel i den lokale sprøjte om rrrr, så har jeg jo fået en del kommentarer, også til forrige julefrokost, og så svor jeg, at jeg til næste julefrokost ville læse op, og selvom der måske ikke er nogen andre end mig, der kan huske det, så har jeg det sådan, at jeg har det bedst med at holde ord.... Det tror jeg også, at du har:

Ja, det er svid, når over-jeget lige rusker én i nakken:

Nej, overhovedet ikke,  det har jeg opgivet for længst, det gælder både store som små forlag og alt imellem; det kaldes vel resignation:

Sejt!

Det kunne jo være, at de store forlag er på udkig efter en arvtager til Benny Andersen....!

Jamen, jeg har sagt nej, til næsten alle opfordringer - uanset at jeg er blevet tilbudt fin fin hyre; jeg har ligesom mistet interessen for rampelyset, jeg ved ikke hvorfor... tror måske det er sådan en dobbeltgængernatur ~ hvor det bliver en lidelse at gentage ting; jeg har stået på scenerne og det holdt op med at give mig noget; det er ligesom, når man ikke længere gider besøge vampyren. Der er også til enhver tid et paradoks mellem den her tilstand af forfatterfordybelse - og så det at skulle ud og sælge sig selv.

Jamen, det kender jeg udmærket som følelse og tilstand; tror også jeg stadig ville være der, hvis ikke jeg havde fuldtidsjob og en børneflok, som kræver gode lunser af min kreative performance-energi:

Talentet skal jo anvendes - alt andet er en stor synd - men livet kræver i perioder, at talentet bruges på måder, der fra andre perioders synsvinkel kan tage sig trivielle ud, men ligesom i musikken er det med dette, at det er pauserne, der er vigtige og afgørende, for den kreative energi og processerne i det er ikke et lineært godstog med kun en destination; mange sving i  livet er set isoleret fra kun det ene liv absolut uforståelige....

Der skal altid være en forvandling inde i billedet; vi tror, at vi er isolerede væsener, fordi, der er ikke andre end jeg, der kan sige jeg om mig, og det er sandt, men det er også sandt, at alt andet end det jeg, er vi fælles om, og forvandlingerne kan ligeså godt transformeres, som man i kirkens korshær kan bytte vinterfrakker. :::: Og det er ikke kun det at tiden læger alle sår, for det er ikke alle sår, der på et enkelt liv kan læges, men alligevel sker der en forvandling, konstant sker der en forvandling nede i underbevidstheden. Underbevidstheden er en levende skatkiste af forvandlinger.

Jeg har ingen illusion, om at jeg kan lære dig noget, men det jeg formulerer,  er ud fra en fornemmelse for, hvad jeg drømmer mig til, at du også allerede på en eller anden vis allerede véd. Det gør det ikke til et skud i tågen; drømme er mere end jeg ved.

Siden John Lennon på denne dag på bestialsk vis blev myrdet - er mere en 1.100.000 mennesker i U.S.A. blevet myrdet på samme vis.

I Danmark foreslår folketings politikere i fulde alvor at flygtninge, der kommer til Danmark skal have frataget sig deres vielsesring og andre værdigenstande.

Det utænkelige sker gradvist og derfor for nogle umærkeligt - ind til det er blevet uafvendeligt:

Svarbrev:

                                   Frausing 18. august 2006

Kære Poul

    Tak for det inspirerende og sprælske spjæt.

I den forløbne tid har jeg ikke været meget hjemme, som du sikkert kan regne ud. Hver dag har jeg, når jeg kom hjem fra min dagvagt, taget turen til hospitalet, og hjem igen hen under midnat. Det er dejligt at gå de sidste tre kilometer hen forbi de mange hvide køer. Om vinteren, når de går med deres pænt store kalve, og stjernehimlen funkler, så er det som at åbne den inderligste side i Lukas Evangeliet. Nu er de kun et tyndt plaster på mine værste bekymringer. Det lille menneskebarn, som du jo ved, hvad jeg ynder at kalde, fordi hun minder mig så grangiveligt meget om Thomas Koppel, kommer nu hjem i sine vante omgivelser. Alt det her, der er sket, er årsagen til mit noget senere svar. Dog skrev jeg jo for tre dage siden et brev til min afí, som netop fylder 100 år. Men jeg kan jo ikke så godt komme til den store fest; hvor gerne jeg end vil, så vil jeg det jo ikke gerne mere end, hvad situationen kræver af mig hér. I nat, da jeg gik ned til stykket, hvor jeg jog alle hestehovene bort (vidste du i øvrigt, at der vokser 5 forskellige hestehove her i landet, de to af dem vokser akkurat lige her, imens de tre andre er meget sjældne  - og hey nogle siger, at hestehov er giftig, det må så være let giftig, for jeg har prøvet at indtage et par dråber, jeg trak ud med sprit, for at smage og mærke, om der er en smertestillende virkning at spore), da stod jeg lidt, og nød at indsnuse den sagte raslen i majsplanterne.  Pludselig kommer en stor ugle lige imod mig med kløerne fremme. Den svævede så lydløst men alligevel resolut imod mig, at jeg først ænsede den i sidste øjeblik, og hastig måtte dukke mig, så den fløj mig ret over manken.

Det glæder mig, at du fortsat har kontakt med søster K. Og at du er på fri fod. Iklædt styrtblødende rød silke! Hæ!

Kærlig hilsen  Robert

Om Balkan:

Det mange århundrede gamle had blev holdt i en jernnæve af Broz Tito; det kunne politikerne i EU næppe have matchet.

Det handler nok lige så lidt om religion, som religion spiller en rolle for den af hvepsene velkendte og af os mennesker foragtede aggressivitet.

Det er ikke en tilfældighed, at det, der skulle blive den udløsende faktor for 1.verdenskrig,  netop fandt sted i det, der senere skulle blive til Jugoslavien. Stedet synes at være et fikseret skakbrædt, som forskellige dunkle magter finder det fordelagtigt at vende tilbage til.

Broz Tito holdt de forskellige gamle konflikter stangen i kraft af sin entusiastiske tro på internationalisme, og det lykkedes ham langt hen ad vejen at modernisere og harmonisere de mange forskellige slaviske folkeslag via en speciel jugoslavisk afart af kommunisme, der var langt mere vestligt orienteret, end hvad ellers var gængs iblandt såkaldt kommunistiske lande.

Da han ophørte, blotlagdes de hengemte konflikter, og alt, hvad der var skæbnebundet til stedet, syntes på ny at bryde op.

Under 2. verdenskrig udspilledes den gamle konflikt også, i det de forskellige folkeslag var på forskellige sider (hvor netop Josip Broz Tito i sit virke som anti-nazistisk partisan blev den store, samlende FOLKEHELT), og det forlød i 1990'erne, at den konflikt, der rigtignok udsprang af en indre konflikt, der først og fremmest bunder i serbernes erindring om nederlag på Kosovo-sletten for 600 år siden, og deres dermed forbundne drømme om et stor-serbisk rige, at kroatiske tropper, som jo under 2vkr var på nazisternes side, modtog militærtræning i lejre beliggende i områder i det nu forhenværende østtyskland. Om dette er sandt, tyder det på, at konflikten også havde interessenter, der påvirkede slagets gang ude fra. Ydermere forlød det, at de togvogne, der blev kørt ind med nødhjælp i det jugoslaviske område, kom retur til Schweiz lastet med valuta.

Så selvom konflikten og krigen tager sit udspring i et lokalt begravet, men i 90'erne opblussende had mellem slaviske folkeslag, så skal vi ikke være blinde for, at konflikten sandsynligvis, som alle krige har det, har haft udenlandske interessenter.

KONFLIKT KONTROL & KRAVET OM FRED

Måden at bekæmpe DAESH's hærgen i Syrien og Irak er at sørge for, at intet fly afgår til eller fra disse områder, således at luftrummet bliver et tomrum hvad angår trafik - ikke mindst hvad angår bombefly- og dronetrafik. At ingen olieleverancer slipper ud af områderne. At ingen våben slipper ind i områderne. At ingen terrorist forlader områderne. Men at den fra DAESH-terroren flygtende civilbefolkning behandles humant. Det er således fx ingen idé at fratage dem deres værdier eller muligheder for at blive velstående eller blot i stand til at brødføde sig selv. Deres modstandskræfter skal derimod styrkes og virkningerne af de skader de måtte have pådraget sig lindres eller behandles. Uden moralsk opbakning i civilbefolkningen vil terrorbevægelsen DAESH ganske snart implodere. Uden tilstrømning af stadig nye flokke af mennesker, der, pikerede over Vestens handlinger, tilslutter sig terror-organisationen, vil den ikke have nogen gang på jorden.

Nej, naturligvis kan vi ikke undgå konflikten ved bare at passe os selv. Derimod kan vi mindske dens styrke ved at sørge, for at den ikke længere har så solidt et økonomisk afsæt. Den vigtigste kilde til fortsat fremmarch er økonomi. Så det vigtigste over alt andet må være at få stoppet strømmen dels af olie fra de daesh-tilranede oliekilder dels af våbenstrømmen til terrorbevægelsen Daesh i Syrien og Irak. Et af de lande, som NATO bør se på i netop den forbindelse, kunne være Tyrkiet (ja, det kan faktisk være rigtigt, hvad Putin påpeger), men andre medlemslande af NATO burde nok også ses efter i sømmene.

Ingen vesterlænding bør deltage i mellemøstlige krige. Eller nogen andre krige for den sags skyld. Den danske grundlov forbyder iø NB danske soldater at føre angrebskrig på fremmed jord. Krig avler krig; tragedien vokser blot og øger sit omfang des mere der gribes ind med decideret krigsanvendelse.  Kun ved at undgå støtte til det, der bevirker og vedligeholder krig, vindes FRED.

Et par sko
er allerede en hærenhed
over for klodens andre lys.

Diamantkufferten er din tindingepistol på kanten af krystalnat: