Showing posts with label De små tings Gud. Show all posts
Showing posts with label De små tings Gud. Show all posts

Tuesday, 13 August 2024

De små tings gud

 


Du gav råd om det skub 

             for alle egetræsstammer 

bagefter lå du bag døren som en el-cykel-torso 

og søbede din kaffe 

mindre end rugmarkens kys 

købte du min kusine for en pose æbler 

du fik mig med millionernes messe 

og hvem var vel mere ophav 

end alt det dumme en donkraft 

kunne løfte af skrot 

nøgne knopper 

sov syv sætninger længere fremme 

gæt hvem der lå 

og sov fagottens søvn 

for så havde du da en østershund. 


Af alle de sovende pinseblomster 

søgte øjnene sikkerhed i mørket 

de søgte det syge og så det løbe 

ned ad hjemmenes lim 

og tivoli var mere end befrielse 

det var en oase af skræk 

som du så gæsterne måle 

rækker af hæse prostituerede 

om pinocchiosnaps 

pegede på de led reolerne godtog 

og alle gadelamper var fødselsporte. 


Kys fra de syv tandfeer 

vi viftede alle myg væk med 

under dørene veg tøjhundens sving 

fra kaffekopper steg 

et tov af marmelade 

hver messe sendte SOS til din kind 

vi så mågerne iagttage 

de flåede pelse 

med dug i hvert strå 

satte rummet sig igennem 

vejede du æsken i hånden 

vuggeviser rullede gennem din dåb 

jeg ville så gerne røre den lille morgen


med blomsterne på den grav du havde skabt.  










 







 

Saturday, 19 December 2015

Iqbal og den hemmelige opskrift:



Iqbal og den hemmelige opskrift hedder en biograf aktuel film. Det er filmatiseringen af Manu Sareens bog Iqbal og den sorte pjerrot. Manu Sareen har i filmen en endnu mindre birolle, end han i bogen har tilkendt sig selv. 
Synes du godt om en Erik Clausen eller en Min Søsters børn familiefilm, kan du roligt gå ind og se Iqbal og den hemmelige opskrift. Filmens univers er imidlertid helt og holdent Sareens - et sted mellem Clausen og Arundhati Roy. Dejligt befriet for den vanlig, gumpetunge frikadelle-tragik. Det er faktisk en af de bedste familiefilm, jeg længe har set. Og så er det til med en god medicin for alle, der føler, at det halter gebommerligt med tilværelsens tredje ben i tilstandene FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB. Filmmanuskriptet er tillavet af René Toft Simonsen, det er det øjensynlig ikke blevet mindre indtagende af.