Du Duck Dyk

⟰

Det ville være mere nærliggende at gøre noget ved den hjemlige fascisme, vi er trods alt ikke amerikanere.

Men nu tænker jeg jo ikke der med på at gøre op med fascismen ved at smide en håndgranat ind i folketinget. Fascisme er jo en egenskab som findes i ethvert menneske, og i den rette dosis og på sin plads er det fint nok at ville holde tingene rene, fx når man skal tænke, ja faktisk kun dér.

Demokratiets svaghed er at de dummeste også får stemme, men det er også dets styrke. Hvad der skete for amerikanerne ved det netop overståede valg, er ikke andet, end hvad der allerede ved flere valg er sket for danskerne - dumheden har fået stemme. Men ligesom i eventyrene har dumheden også nogle gange sin berettigelse.

”ca, 27 % stemte på Trump. Flere af dem som en protest mod Hillary.”

Ja og som et procent-udtryk for dumhed er det nok noget lavt sat set i forhold til, at en meget stor andel af amerikanere slet ikke stemmer.

Hvor mange venstre-orienterede i Dk går ind for TTIP, ræk lige hånden op!

Jeg kender ret beset heller ingen hverken venstre-orienterede eller andre bare en smule orienterede, som støtter højrepopulisme. Men når det kommer til TTIP så har vi ikke mange halmstrå at klamre os til for at undgå den tvangstilslutning, som hang eller måske stadig hænger over hovedet på os.

Jamen ærgeligt er det da rigtig nok, at amerikanerne ikke kunne se Bernies fortræffeligheder og naturligvis er det lige så vildt at tRump er blevet præsident i United States of blUff som hvis at Låsby Svendsen gik hen og blev statsmedister i Danmark. Men hvis TTIP bliver fejet af banen og Glass-Segall bliver genindført derovre, så er det nok til at gøre mig glad.

Hallo! Kom ud på gaden for at danne fællesskaber og virkelig kultur i stedet for at lade dig besmitte af taburetlim og snæversynet taktik tiktak! Lobbyismens grådige dragehoved multiplicerer sig for hvert hug, lad dumheden komme grus i maskineriet, i kaos spirer det nye frem.

Hvis vi kun kan blive enige om, hvad der er værd at bekæmpe, er den fælles eksistens alene bestemt af, det vi ønsker at bekæmpe.

Og derved bliver kulturen flygtig og dens sår så dybe som fjendens ondskab når.

Fælle

"fælle, i vikingetidens runeindskrifter et medlem af en krigerskare, en hird eller et lið. Fælle anvendtes ofte om "drenge", der er en anden betegnelse for liðenes medlemmer. Muligvis allerede i vikingetiden, men i hvert fald siden hen blev betegnelsen brugt om medlemmer af handelskompagniskaber og andre fællelag."  sakset fra Gyldendals Store Danske....

Ved ikke hvor de får det fra - det fremgår ikke af opslaget. Men autoritativt fremstår de og det. ... Lad mig dog alligevel her lige fremlægge nogle sproglige overvejelser: Vi finder på dansk ordet 'fælle' i ordet 'fællesskab' ~ i det islandske sprog findes ordet 'fjelagsskapur' som dækker over betydningen 'Sammenslutning', 'Korporation' og 'Samfund'. Men 'fjelag' kan også betyde 'Selskab', 'Forening','Kompagniskab' og 'En fortrolig'. At ordet 'Fælle' eller 'Fjelagi', 'Fjelaga' og 'Fjelagar' har været brugt i sammenhænge, hvor vikingemænd og -drenge har sluttet sig sammen, betyder i mine øjne ikke, at ordet ikke har haft den samme gyldighed for kvindelige fæller og kvindelige fællesskaber. Det kan være, jeg tager fejl, men jeg opfatter nu alligevel ordet helt kønsneutralt. Kønnet er underordnet for, om man viser samfundsånd 'Fjelagsandi' eller viser kærlighed til det samfund, man lever i ~ 'Fjelagsást'. Vi kan tage den på mange måder mandsdominerede vikingetid eller den i visse egne og på visse måder matriarkalske bronzealder (som dog ikke var befriet for aggression, vold og henrettelse (ofringer) - hvilket vi jo stadig skal give den maskuline kraft skylden for - det er klart - hvad enten denne kraft var repræsenteret via en præstinde eller hvad nu end) og tage dem til indtægt for ord, vi bruger i dag - eller omvendt, men det vil ikke ændre på, at vi i vores tidsalder vil finde mange forhold i forne tider lidet eftertragtelsesværdige, og hvorfor egentlig lade ord brugt i nu-tiden være tynget af de forhold og de skikke? Fællesskab består af fæller, og det findes mellem mennesker (og væsener) af alle slags kønsidentiteter og aldre.

Iqbal og den hemmelige opskrift:

Iqbal og den hemmelige opskrift hedder en biograf aktuel film. Det er filmatiseringen af Manu Sareens bog Iqbal og den sorte pjerrot. Manu Sareen har i filmen en endnu mindre birolle, end han i bogen har tilkendt sig selv. 

Synes du godt om en Erik Clausen eller en Min Søsters børn familiefilm, kan du roligt gå ind og se Iqbal og den hemmelige opskrift. Filmens univers er imidlertid helt og holdent Sareens - et sted mellem Clausen og Arundhati Roy. Dejligt befriet for den vanlig, gumpetunge frikadelle-tragik. Det er faktisk en af de bedste familiefilm, jeg længe har set. Og så er det til med en god medicin for alle, der føler, at det halter gebommerligt med tilværelsens tredje ben i tilstandene FRIHED, LIGHED OG BRODERSKAB. Filmmanuskriptet er tillavet af René Toft Simonsen, det er det øjensynlig ikke blevet mindre indtagende af.