Du gav råd om det skub
for alle egetræsstammer
bagefter lå du bag døren som en el-cykel-torso
og søbede din kaffe
mindre end rugmarkens kys
købte du min kusine for en pose æbler
du fik mig med millionernes messe
og hvem var vel mere ophav
end alt det dumme en donkraft
kunne løfte af skrot
nøgne knopper
sov syv sætninger længere fremme
gæt hvem der lå
og sov fagottens søvn
for så havde du da en østershund.
Af alle de sovende pinseblomster
søgte øjnene sikkerhed i mørket
de søgte det syge og så det løbe
ned ad hjemmenes lim
og tivoli var mere end befrielse
det var en oase af skræk
som du så gæsterne måle
rækker af hæse prostituerede
om pinocchiosnaps
pegede på de led reolerne godtog
og alle gadelamper var fødselsporte.
Kys fra de syv tandfeer
vi viftede alle myg væk med
under dørene veg tøjhundens sving
fra kaffekopper steg
et tov af marmelade
hver messe sendte SOS til din kind
vi så mågerne iagttage
de flåede pelse
med dug i hvert strå
satte rummet sig igennem
vejede du æsken i hånden
vuggeviser rullede gennem din dåb
jeg ville så gerne røre den lille morgen
med blomsterne på den grav du havde skabt.
No comments:
Post a Comment