Digtets krystalpose
hvor kun skriftsproget står tilbage
kroppen hales gennem fingrene
og lukkes indad
håret på brystet daler op mod kistens låg
gryden står i flammer på en gårdsplads
hvor vi sidder på hug
døs placeret i indboets vrang
de blafrende gardiner og din natkjole er ét
uro sluppet fortidsfri
kraften svinger grå fugl op i sit rette element
af byrderne vågner du
i det forbudte herberg
hældningskoefficienten varierer lysets viadukt
vi har hængt din seng i en strop i loftet
tal spreder læberne mod en ugæstfri himmel
de livmoderagtige skrigs eksploderede dæmning
får livsudtryk til at vandre
i fundamentale billedellipser
ned ad de stejle skråninger
dødens brændpunkt er din sø på dalens bund
et scepter at vælte rundt med
som en nøkkeroses halleluja
svar sprænger rummet
det opløste findes stadig som rum
flammerne findes stadig som huse
det forsvundne er havet bag alt
koncertsales vinger
åbner ravnenes elfenbenstempler
ovale flyglers lyssignaler forcerer glasuren
vandmærket skyller baghovedet
langs lampers udsigt åbner øjets trompet
tragthattes og pigsvampes indgangsportaler
til jordens svimle dyb.
No comments:
Post a Comment