Er jeg mellem glidende vægge dagens gule gyvel
hvor lysets alvor falder gennem tårnets tårer
kysser æselører verdens ende
slanger finder bogens hvide sider
under plasticbarnets søvn.
Du vil næppe se disse skygger
glide ind langs lyngens tæppe
når jeg venter under høst
som krager i en høgehvirvel.
Når du først får skrællet løget til sin kerne
hvisker jeg din måben
kys rækker dig sin lyd
og løfter vejens pytter.
No comments:
Post a Comment