Den gang jeg var Robert Smith

 

Vores såler kyssede hyazinternes tærskel 

lysets døende gavle gav os en rolle 

lyset som følte sig fanget i påfuglens fjer 

kunne ramme en tone så tom 

som en fyrretræspark i udkanten af Tarbes 

den gang jeg var Robert Smith 

og sov ved siden af Sct Hans 

og blomsterbørn stod 

foran de rullende tanks

på Den Himmelske Freds Plads 

den gang vi sov i fascismens vugge 

og lagde vores lyster til tørre i ild 

i genboens rastløse distrikt psykiatri 

og spindelvævshandsker 

       gned pytternes planker 

og kassettebånd fulde af ild og lyd 

foldede Stravinskij og Tjajkovskij ud 

i svungne smedejernssenge 

den gang jeg var Robert Smith 

voksede febertræer frem fra bogreoler 

og din nød faldt ud af en pose 

som en et-benet dværg 

den grønne nat løb langs bredden 

se bare i hvilken herlig regn 

dyr  vejrede vores kys 

i kisternes halvtomme pilleæsker 

det var kaffekoppens myntesejr 

i et tordenskralds fingerknips 

den gang jeg var Robert Smith.