Du render sejrens elme ind
kyler en million sorte huller
for kærlighedens sol
kysser mindre kysser
overvågningskameraer
støber den store hundestjernes kor
derfor spørger du de døve ure
hvorfor har du inviteret dæmoner til te
parate til at råde dit så meget yngre jeg
med uindificerede gåder
givet de gaver væggene ruller så selvfølgeligt frem
over dit lænsede gå-på-mod
poser udenom poser brægende
dit pinefulde pinkode valg
som et bortløbet to-års føl
halveret af din gurglende nabos
halvkvædede vise
med hænderne oppe
og overskrifterne nede
omkring tumpens shador-ankler
på en så vakkelvoren skammel
at selv galgehuset
sortner hyldens løv.
No comments:
Post a Comment