Væk den ydre verden af sin søvn
hvert slag giver ånderne et valg
husk på de lange luftskud
over laguner af køjers kurver
gå forbi alt som ikke er Gud
de store indre billeder er dyppet i kærlighed
issøjler til at holde flammeblade fast
øjnenes horisonter ser hvordan
hvirvelkvæget danser i sanseløse brøl
blot at være jordbefæstet kys
serbisk ild i hver tå
tavler af vulkanske okser
opsummerer os alle syvfold
køer af kloder tæt på hermetisk
til at malke korsets fod
vej ikke farver på det rullende støv
sorgens ar har sin egen krop
nydelige arenaer for bannerfører
den evige døvstumme dødedans
mosbeklædte kobberskove
ringer til dig stolte serber
kun for at du kan irettesætte
alverdens dæmoner.
No comments:
Post a Comment