Den økologiske bonde, der har forpagtet markerne rundt om
den gård, hvor vi bor, har pt kun to kvier gående. Alle de foregående år har
han haft betydeligt flere. At han har så få kvier i år, tænker jeg kan skyldes, at Arla har
sagt til deres økologiske mælkeleverandører, at deres kontraktbundne landmænd
skal skære ned på bestandene, for Arla regner ikke med at kunne sælge så meget
mælk længere.
Så hører jeg her til morgen i radioens tidlige P1 udsendelse
det blive sagt om en masse opremsede produkter at de er steget enten 87%, 61 %
eller nogle og tredive procent. Så får vi så en ekspertudtalelse fra en der til
indrettet ekspert, om hvordan det nu kan være at priserne, trods inflationen ikke længere gør sig voldsomt gældende, så ikke begynder at falde. Forklaringen fra denne ekspert
er trefoldig, fordi det åbenbart ikke er nok at være enfoldig. Corona, Klima og
Krigen i Ukraine bliver nævnt som de tre faktorer, der har bevirket
forbrugsvareprisernes himmelflugt. Og, tilføjer eksperten så, vi vil også snart
se smørret stige endnu mere. Hvorfor det, vil radioværten vide. Det er fordi,
kommer det kvikke svar fra vores trefoldige ekspert, der er for lidt mælkefedt
på markedet.
Desværre spørger vores kun let forbavsede studievært ikke
Hvorfor der er for lidt mælkefedt på markedet. Jamen hallo! Det er jo fordi
landmændene bliver bedt om at producere mindre.
Og hvorfor bliver landmændene bedt om det? Er det fordi man
regner med ikke at kunne afsætte varen? Nej, det viser ovenstående jo blankt
ikke er tilfældet.
Hvad kan årsagen da være? Det kan da ikke være, fordi der ligger et ønske om, at kunne blive ved med at skrue priserne op! Vel?
No comments:
Post a Comment