Mine digte holder ikke af hverdagen
i mine digte holder hverdagen fri
kun for at tage ophold i ugæstfri ødemark
hvor ånderne røntgenfotografere pøbelvældet
der temmelig sikkert
med et mål af sålers tilfældighed
ånder lys ind gennem røvsprækken.
Ålegræs vil tage pokaler
kyssefærdighed mime konkurrencesamfundet
ja, alt det mine digte fordrager så lidt
pottetræningens hårfine djævlehæl
regentens pelsmål sidder i klemme
i bagagebæreren som en gøgeunge.
Mine digte holder ikke af hverdagen
den gule sol er mit andet valg
næst efter fuglekonger
suger vi måne
kan det lige så vel være omsorgskraften
vi folder ud i sin yderste potens.
I mine digte holder hverdagen fri
og tusmørket åbner bøgernes æselører
som kække tæer i vandskorpen
fra en badebro med digterinkvisitionens
mest jalouxe tyr.
Vel, sammen læser vi tusinde uldsjal
som sjælenes bedste råd
mine digte holder ikke af hverdagen
de står udenfor den
som et helt anderledes alfabet
og ønsker kun at søge andre mål
end marcherende såler
og udstrakte spurvevinger
de pylrer ikke
om tyve statsministerfødte kanofrøer
gaber over skidtfiskegæller eller kæmpe brød
de fylder potten med lys
papegøjer nænner næsten ikke
at bruge digtet som rugekasse
papegøjer -
bruger de overhovedet det?
Men sproget, mand!
Det ånder gennem pipkassehuller
og piskysser lys i gule akvarier.
Mine digte holder ikke af hverdagen
digtet er ét stort akvarium
hvor hverdagen holder fri
vores gyvellyssti er digtenes kæde
af stilhedens stormløb.
Ja, digtene er måger på hver sin pæl
vi skylder vores orienteringssans
rugmarkens kapitel
at fremføre sikkerhedsprotokoller ved daggry
hører ikke til
for på vinger dier vi digte
uanset om det sneer vildt
rundt langs lemmernes viften.
Mine digte holder ikke af hverdagen
og er næppe de nygiftes tøj uden flammer
og kurve af fosforiserende lys
vil opfylde digtenes faner
og svanernes lys gøgeklædt i tvillingetårn
sprækkernes sølverne Traklfloder
at bevæge paratheden handler det
da om at sælge sin potte puha?
Tæl dine isselys op mod togførerens knæhaser
du indhenter vel nok fugernes kønne søstre
for at flyve gennem morgengryet på din svane
parat til at kysse strålerne
der pibler op
mellem gulvplankernes sprækker.
Mine digte holder ikke af hverdagen
de er kys røntgenfotograferet af kys
i mine digte holder hverdagen fri.
En stemme forsøger selv at nævne
digtets rådighedsbeløb - er uendeligt
mine digte holder ikke af hverdagen
mine digte holder stinkende lidt af hverdagen
de ønsker ikke at give hverdagen det sidste ord.
No comments:
Post a Comment