Postur frugter kranium

med Rauschenbergers arbejdshandsker på Tulipanvej, Goethes fødselsdag 2009

RØVERHÅNDBOG:

* 1. udgave: *

Vælg en farve eller du er død (tredje detalje)

Lyset strømmede så meget igennem mig, at jeg måtte forklæde mig i mørke.

:::::::::

Vælg en farve eller du er død (anden detalje)

hvad betyder mon 33 cl. for den virkeligt overtroiske.

Pia Ilsebils Serenader

' Konen i muddergrøften vil nu være kulturminister, så hun kan få skovlen under de efter hendes mening alt for elitære og DF-kritiske kunstnere som f.eks. den gennem et langt liv højt produktive Klaus Rifbjerg. Den entartede kunst skal fjernes fra det kulturelle landkort. Almuekunsten og amagerhylderne skal ind i varmen. Dansk kunst bliver identisk med dansk hygge. Alt det internationalt anerkendte kunstnere som f.eks. Jorn kæmpede op imod af provinsielt snæversyn skal regnes for det yppige. Udsynet skal vendes indad mod en selvfed pleje af en åndløs patentering af det at være dansk. Jeg finder det ekstremt uhyggeligt, at kunsten med andre ord skal politiseres og ensrettes efter målestokken laveste fællesnævner. Men "vi" behøver så heller ikke længere at sende danske soldater den lange vej til Afghanistan for at bekæmpe taliban. Der bliver allerede rigeligt af billedforbud og censur at kæmpe imod på den hjemlige front. '

P ÆON

¨ Hvor på kloden vil pæonen d. 22. oktober løsne sit første blad? Hvem vil d. 22. oktober erstatte hortensiaens farver med jordens stemme? Hvorfor danser oldingen som en 25 årig på sin kones grav? ¨¨¨

Af hinanden betinget

Forudsat kristendommen er et væsen og islam også er det, hvordan ser de to væsener da på hinanden. Kristendommen ser ind i islams øjne og føler medlidenhed: Hvor er det synd for dig, at du er gået ind i den blindgyde, du er fanget i. Jeg skylder dig at mit lys kan skinne ubesmittet, og at de der bor i mig, har mulighed for i frihed at udvikle deres kærlighed til medmenneskene. Du har taget min skygge på dig, så mine tilhængere har muligheden for at være fri for de gamle tiders udviklingshæmmende påbud. Du vil for al tid være dømt til ufrihed, men dine tilhængere har stadig mulighed for i mit lys at finde den frihed og kærlighed, de dybest set tørster efter. Hvordan ser væsenet islam da hen til kristendommen. Det føler en vis ydmyghed grænsende til en underdanighed, der igen afføder en stejl og trodsig stolthed, som lever side om side med denne stemnings grund: Du har haft tid til at modnes og lyse. Men din frihed sker på min bekostning, og din medlidenhed synes ingen konkret betydning at have for de folkeslag, der lever og røres i mig. Konsekvens er hvad du mangler. Alle de muligheder du synes at være givet i denne og andre verdener, synes i mange henseender at gå de, der bor i mig forbi. Det skaber helt naturligt en berettiget harme. Dine vantro hunde kender ikke min styrke. Jeg bragte dem deres fortabte skrifter, at de kunne genkende dem i den rette jordiske klædning. Og hvilken tak får jeg? Jeg ved, jeg aldrig kan blive som du. Jeg kom både for sent og for tidligt. Jeg forbander dig, at jeg må leve i din skygge. Men jeg velsigner alle, der i denne skygge tilbeder min lov; den byrde de må bære med mig, vil styrke dem til at yde den rette modstand, at være det sande bolværk mod det lys og de overstrømmende friheder, du nyder på min bekostning. Således skal din overlegenhed komme dig dyrt at stå. Jeg vil gennemtrænge elementerne med min vilje og kraft!

TOUR DE ROUGE

Bogobjekt 3. juli 2009

: Blæk, akryl, vandbaseret oliemaling, tusch, blyant, englehud, plaster, gaze, gips, orfirill, myrra, lavendelolie, appelsinskal, skalpel, saks, oliekridt, kridt, limpapir, trælim, plantefarve, kuglepen, limstift, malerrulle, pensler, skrivemaskine, frugtfarve, Ingemanns Historiske Romaner - National-udgave 1913, google translate, Havarikommissionens rapporter, avisartikler om trafikulykker, samtale med overlæge ved Kommunehospitalets Traumeafsnit i Århus 3.-4. juli 2008. Tak til Jesper Elving for venlig udlån af 1 stk. Gabriele 100 TA TRIUMPH-ADLER m.v. & tak bror for din helt ekseptionelle og mirakuløse overlevelsesevne. ^^^

"Hvoraf kommer det, at revolution/socialisme og åndsfrihed synes at udelukke hinanden så fuldkomment, som det i al fald hidtil har været tilfældet, mens kapitalisme/establishment og åndsliv (jeg tænker her på den såkaldte frie verden, ikke på fascistdiktaturer) ikke synes at udelukke hinanden? På én måde måske deraf, at det første er vitalt interesseret i åndsliv, ja, i udgangspunktet simpelthen betinget af det - mens det sidste kun sporadisk og ofte blot prestigeagtigt er interesseret i åndsliv og fungerer aldeles fortrinligt også uden." Thorkild Bjørnvig i Vindrosen 1, '72

nuancer...

' nu fik jeg i egenkommentar til 6. februar-indlæg skrevet om en Høgsberg-bog, som jeg mener kun 2-3 mennesker er i besiddelse af, men et opslag i Gul&Gratis af 13. februar viser under rubrikken 335 Bøger og blade: "Udvalgte digte, christian høgsberg. skulle have været udgivet 29/11, 90. betragtes som en minde, og hyldestbog til digteren. 67 sider. tegninger lasse legind kr 60, - " (og derpå et telefonnummer til Rødovre). Underfundigt sammentræf. '

nuancer

I den nyeligt udkomne digtsamling Palimpsest skriver Klaus Høeck i et digt om sin debut på forlaget nuancer og den syttenårige forlægger, som hverken havde penge til driften eller adresse og betalte bogtrykkeren med en flaske whisky, det var et godt forlag, og forlæggeren var Høecks ven. Denne forlægger-ven var digteren og eurytmisten Christian Høgsberg. Han udgav en stribe bøger - digte, romaner, skuespil og eventyr, og stod indtil sin pludselige bortgang i spidsen for Eurytmi-Ensemblet Ildfuglen. Høgsberg skrev stik imod tidens strøm det visse kritikere har kaldt senromantiske digte. Ild hedder en af de mere modernistiske samlinger. Det er den af Høgsbergs bøger jeg har læst flest gange. Den er hermed anbefalet.

Dobbeltdigt til Klaus & Christian

* Alting var et enkelt system holdt fast af jeg er ingen et nåleøje hvor igennem vandet i hver celle blev det mindste som du var blikket rettet mod en himmel eller omvendt himmeløjet ser din flugt med dybe rødder strømme frit hvor ild benævner din fødsel. *

Oskar Jensen 18.8.1906 - 4.2.2009

I 1935 udkom i Island det lille hæfte Ur ritum Martinusar, fra Prentstofan Isrún, Isafjördur. Hæftet var den første oversættelse fra Martinus' værk; det var oversat og udgivet af Oskar Jensen. Martinus' tanker var tidligere på dansk blevet præsenteret i det spirituelle tidsskrift OM, som også fandt vej til Isafjördur. Her fandt Oskar endelig det han forgæves havde søgt i andre tankeretninger. Det førte senere til, at han blev den første til at oversætte fra Martinus værk. Og det var endvidere baggrunden for, at han rejste til København og en tid opholdt sig der. Han blev født i Island, men som syv-årig blev han sendt med andre søskende med en båd til Færøerne, da hans mor døde. Her voksede Oskar op i en familie, han holdt meget af. Men da han blev 19 vendte han dog alligevel tilbage til Island. Da var han blevet uddannet typograf og havde spillet i et blæserorkester. Gennem sit liv havde han dog mange forskellige erhverv. Han tjente f.eks. en tid hos bondeslægten på Baldursheim ved Mývatn. Her mødte han min bedstemor Hansina, som også var i tjeneste dér. De var sært nok iøvrigt fra samme fjord. Musik og maleri kom senere, da han blev pensioneret som typograf, til at blive nogle af de interesser han - ved siden af livsfilosoferen - dagligt dyrkede. Den sidste lange rejse blev i den grad udskudt til fordel for livets kreative skole. Omkring sin hundred års fødselsdag blev Oskar interviewet af en mand fra en færøsk avis, som i den forbindelse bragte en række fyldige artikler. Jeg takker dette hjertevarme menneske, (som nu opløser sig), for så usigeligt meget. Æret være hans minde!

Dobbeltdigt til Poul & Inger

' Billedhvælvet uden midte den mindste ild er tændt for jeg sådan kravler du fra puppen dobbeltvinget ud i Fibonacci spejlet i en midte efterlod kokonen isoleret i en ladet strøm: '

Dobbeltdigt til Max & Thomas

* Dine strømme rev sætninger om alt du kunne ønske dig med kalenderfjæset på tog du fusen med et benet bjæf og står nu her hierarkisk blæst i bæsters moderøjne blev det vraggods scenegulvet drev i mørke abeår din dividende jeg. '

Kyndelmisse

' Guld er verdens lys Det er sikkert derfor her er så mørkt. '

Skibet der forsvandt

& 50 år er der gået siden M/S Hans Hedtoft kl. 17.50 dansk tid telegraferede kollision med isbjerg og få timere senere sank og forsvandt uden andet spor end en redningskrans, der d. 7. oktober samme år blev fundet på en kyst i det vestlige Island. Jeg hørte en del om dette forlis i min barndom. Det var ikke bare en tragisk ulykke, hvor samtlige 95 ombordværende - heriblandt 55 passagere druknede, der lagdes yderligere til tragedien i og med Grønlandsfondens efterfølgende skandaløse forvaltning ikke bare af de indsamlede over 3 millioner kroner - men i visse tilfælde af de forlykkedes og dermed også de efterladtes opsparede formuer. Der har været skrevet en del i aviserne - især de sidste ti år - om netop denne tragik. Hvad der ikke har været betonet så stærkt, men som især var det, jeg så ofte i min barndom hørte om med indignation i min fars stemme, var det forhold, at der ombord på M/S Hans Hedtoft havde været 16.000 kg uerstattelige historiske bøger, 16 tons bøger - en tredjedel af Grønlands Lands- og Kirkearkiv! Som jeg forstod betoningen var det noget, der især måtte optage islændingene, idet også en del af Islands sagaer stadig på det tidspunkt var i Danmarks besiddelse. Adskillige protester og indsigelser var der over dette forhold og i begyndelsen af 70'erne fik islændingene endeligt deres uerstattelige håndskrifter udleveret. Om forliset er der 26.1. nu udkommet en bog, hvor alle tilgængelige oplysninger opsummeres. Det er, hvad bogens sidste halvdel angår, en tåkrummende læsning at læse om administrationen af de efterladtes penge, der i alt for mange tilfælde oveni deres store sorg efterlod dem langt under fattigdomsgrænsen. Skibet der forsvandt Historien om Hans Hedtofts gådefulde forlis Lars Halskov & Morten Halskov Politikens forlag ISBN: 978-87-567-8390-3

Dobbeltdigt til Claus & Franz

' Mellem billedet og jeg sanser strømmen sit eget ansigt tærskelsøgte vandring mellem to ens du er begrænsningsscene med et frelserfjæs ingen hører latteren du søgte fra den mindste enhed foran loven så gammel som du blev. '

"Skævheder, uretfærdigheder, i politik, religion, sociale forhold. Rører kunstneren ved disse, bliver der ofte taget skarp afstand fra den skabte Aha-oplevelse." ... "Intentioner bør være sande - vi kan ikke bygge en verden på, at vi ikke må stå ved vore holdninger, og kunne give udtryk for dem. Kunst er ikke af det onde - men det er intolerance og snæversyn." Leif Dræby i Midtjyllands Avis 26. januar 2009

Nærbillede

Vælg en farve eller du er død (detalje)

:::

Hjertebånd

Da jeg begyndte at læse Hanne Reintofts bog Hjertebånd om tiden under krigene mellem Danmark og Sverige i sekstenhundredetallet lagde jeg straks bogen fra mig, da jeg ikke fandt sproget særligt inspirerende. Da jeg havde ladet bogen hvile et stykke tid, besluttede jeg mig til alligevel at tvinge mig ind i bogen på trods. Men jeg var denne gang ikke kommet særligt langt i forløbet, før bogen fængede. Dels grundet den noget mere objektive og faktuelle tilgang til stoffet (krigene mellem Danmark og Sverige), end den jeg for mange år siden fandt i Carit Etlars bøger (Svend Gjønge og Dronningens vagtmester var de første så fornemt indbundne børger, jeg har ejet. Det var en gave fra en gammel dame, som boede alene med sine katte i et gennembesjælet hus ved navn Hólar). Det er imidlertid ikke det historiske spor eller den historiske vinkel, der i særlig grad gør Hanne Reintofts bog værd at nævne. Det historiske er blot rammen om det, der i en vis forstand gør bogen litteraturhistorisk interessant. For hvor en stor del af de personer og alle de steder, der optræder, er historiske - er hovedpersonerne det ikke. Derved opstår der to forskellige strømninger i bogen. Reintoft har på det fiktive plan plantet et Blichermotiv - nemlig det vi finder i hans fortælling Hosekræmmeren. Men hvor Steen Steensen Blichers novelle ender, begynder Reintofts for alvor at udfolde sig - ikke så utopisk eller øjebliksmirakuløst, som jeg ellers kunne have fantaseret det; Hanne Reintoft lader miraklet være realistisk, og altså muligt - omend på trods og imod alle odds. Den historisk betingede ramme vil nok kunne appelere til et publikum af et rimeligt omfang. Men poesien i sjælesørgeren Reintofts verdenssyn har så mange helbredelseskræfter i sig, at det næsten ikke er til at bære for dette undertegnede sind. Og dog er det netop dét, der løfter bogen, og gør alt det andet ubærlige om ikke irrellevant så dog sekundært, i den forstand en nødvendig kulisse er det. Den urokkelige tro på kærligheden og mod til livet, som er Hanne Reintofts hjerteanliggende bliver i Hjertebånd til et spørgsmål om at være eller ikke være kaldet; der er i fortællingen nedlagt psykologiske mekanismer som mulige svar - netop mulige - der tegner sig altid et billed, som synes at være et afbilled af en mægtigere, mere uudgrundelig skæbne. At man handler som man gør, fordi man står i skyggen af hinanden - eller gennemspiller et mønster, man under sin gennemspilning genkender som den andens, forklarer ikke hvorfor eller hvordan. Der er ikke nogen fornuftig forklaring på, at to lande eller to brødre skal ligge i krig med hinanden. Når krigen er slut har ingen forstået dens nødvendighed. Men enkelte har måske uden nogen rationel forklaring forstået nødvendigheden af at elske; men ikke hvorfor de elsker, den de gør. Det er Hanne Reintofts bedrift at beskrive og sandsynliggøre denne indre drivkraft i mennesket. Og det er respekten for det andet menneske, der gør fortællingens egentlige budskab realistisk muligt. Hjertebånd Hanne Reintoft 2004 ISBN 978-87-595-2388-9

' "Mennesket, som det lever iblandt os, har ikke blot sin individualitet, sit inderste indre; det bærer også, hvad formen angår, andre mennesker i sig, midt inde i legemet." Rudolf Steiner, 16. april 1906 '

Alle ansigter går gennem hans ansigts sorte mælketand. 

note til ... Orakelmaskinen

Martin skriver og beskriver her nænsomt Vulkanudbrud - en digtsamling ( i et usædvanligt udstyr) kreeret af Jesper Elving. En familiærtematisk sammenligning med Peter Adolphsens En million historier drages og sikkert berettiget i Elvings multiple farvør; men faktisk er den første nærmeste familiære sammenligning, jeg kom på, idet jeg fik værket så at sige i og ud af hånden, faktisk Johannes L. Madsens tombolamaskine med ispindedigte i - mener samlingen udkom under titlen Hvad ser diamanter (L. Madsen der NB! døde 28/6 2000 ...). Både TOMBOLAfiguren og ispindene findes tematiseret i Elvings værk, sådan kan tilfældet skikke sig. Men hey - forlaget 28/6 !!! HVAbA! (?)

Resedavej by night:

Your internet access is going to get suspended The Internet Service Provider Consorcium was made to protect the rights of softwareauthors, artists.We conduct regular wiretapping on our networks, to monitor criminal acts.We are aware of your illegal activities on the internet wich were originating fromYou can check the report of your activities in the past 6 month that we haveattached. We strongly advise you to stop your activities regarding the illegaldownloading of copyrighted material of your internet access will be suspended.Sincerely ICS Monitoring Team

... ikke bare tråde mange og svære at samle men deciderede alexanderhug i porten Janusporten hvor vi forkyndte forlæns og baglæns på alle tungemål.

Det hjemlige

I Glenn Christians digte hører blidhed og brutalitet lige så naturligt sammen som en fremmedartet klædedragt, du ikke kan smyge af dig, passer til lige dig - trods dit homo-xenofobe raseri. Det hjemlige er en drenge-feministisk debutsamling - skrevet som den er med det spinkle afsæt imod en overvægt af drift og vold. Det er så at sige: "Et stærkt lys, dog lavet fint til dine øjne".

Digtene fremstår mest originale, der hvor de ud fra en egen iboende formkraft stiller faktorene i en orden tilsagt dem af netop denne formkraft selv. Digtet frisættes dermed til i højere grad gennem sproget at udtrykke en plastisk-musikalsk besjælet opfattelse af verden og ikke mindst tingene i verden: "[...] plænen blævrende/ nyvasket foran foden på huset/ stirrende med vinduer." Og her to sider længere fremme: "[...] på sko/ ud i bedet hvor busken med lavendel/ ivrigt spytter blå ud gennem hegnet."

Det hjemlige kunne ellers godt lyde som en noget små-borgerlig titel for en digtsamling; og emne-kredsen holder sig da også med en vis rimelighed lige akkurat - eller med nød og næppe - indenfor et småborgerligt liv: Hustru-vold, voldsfantasier, kønstransformation og ægteskabskrise - set fra barnehøjde. Alt sammen noget, der iøvrigt med en vis ret kan siges at have sit erkendelsesmæssige udspring i 70'erne, det årti, hvor kernefamilien for alvor blev sat til debat.

Men hvad er det da, der gør, at Glenn Christians debutsamling alligevel ikke ER småborgerlig. Nok er værket på sin vis feministisk i sine udsagn, men der er tale om velformede strofer - digtene er på ingen måde løst snakkende. Digter-jeget, der (især i 2. afsnit) også optræder i 3. person, er en dreng med sans for dobbeltkønnethed: "Om aftenen, når husets kontur smelter ind i mørket/ og runder eftermiddagen af,/ tager jeg mors røde kjole, og catwalker i sandaler". At drengen laver denne identifikation kommer sig ikke akavet i forhold til, at moderen og det kvindelige igennem samlingen er fremstillet positivt, imens faderens rolle er minimeret til en punktvis strejfet ond, men derfor også, forstår man, i dét virkelige liv digtene peger tilbage på, altfor stor dominans.

Dog stikker ét af digtene i samlingen ud fra ovenfor skitserede synsvinkel. I dette digt fra samlingens side 11 identificerer jeget sig nemlig i helt ekstrem grad med alt det i faderfiguren, som samlingen ellers har fastfrosset og marginaliseret til en mørk stereotyp. Den gennemgribende æstetisering tillader tilsyneladende digter-jeget denne ellers farlige identifikation: "Snart ses du i spejlet fra knivens blad/ og gir straks modtagende efter for hvert hug/ jeg blødt lander i dig/ som en lille skuffe af træ, skubbet tilbage i skabet".

Det poetiske og det kvindelige står som ofre i Det hjemlige. Samlingen er inddelt i tre afsnit, hvor første afsnit er lyrisk, og de to følgende afsnit er prosalyriske. Det poetiske i første afsnit ofres og en underliggende erkendelse af offerets udsatte rolle - på linje med poesiens – fremmanes i de to følgende afsnit. Derved får samlingen ganske vist en bredere interesse, idet den almene identifikationsmulighed – i og med prosaens mere ligefremme udsigelser - bliver voksende med den fremskridende læsning. Således drages vi (læseren & skriften) mod det evigt moderlige, prosaisk blotlagt i blåtonede, næsten hæst raspede aflsutninger og lyrisk kimende begyndelser.

Dette spejles på genuin vis i omslagsillustrationens karakteristik af, hvad det hjemlige i grunden er. Det sort-hvide og sammensmeltede, bønnelignende motiv giver mig nemlig umiskendeligt indtryk af 6 X Eksponerede Kønsåbninger.

Som helhed fremstår samlingen løftet af sit småborgerlige univers - ikke blot i kraft af sine forskellige kunstgreb, men i højere grad i kraft af sit syn. Glenn Christian: Det hjemlige Edition After Hand 2008 isbn 978-87-87489-20-1 42 sider vejl. pris 98,00 kr.

Du træ som tog imod så mange slag jeg ser det nu jeg strækker dagen ud som et sejl henover vores lille bevægelige kreds.

Tusindfryd?

Daisyyear Gowanwound Stomach ulcer Bellysore.

2032

Præsidenten i amerikas forenede stater hedder, som det vel vil være alle bekendt, Will Smith. Han er fuldt på højde med nationens glansfulde frihedsidealer. Derfor har han bundet en overvejende del af verdens lande til en pagt, der handler om størst mulig frihed og øgede frihedsbeføjelser til værnerne af frihedsidealerne. Allerede meget tidligt i sin spæde vorden var præsidenten klar over sit storslåede kald. Det var før sin formidable skuespillerkarriere, at Will i en fristil i skolen skrev følgende fremragende pasus, som vidner om de enormt fremadskuende visioner, han er i besiddelse af:

John Super. Fordrukken, forhutlet og uanstændigt forhadt. Fra den person forudsættes at de styrker og operationer superhelte er meget forskellige steder at se. En flyver over byen f.eks, sagde, at hele gadebelægningen blev pulver, og, at hans land kvaser hele parcelhuskvarteret. De fleste mænds biler, så han og fem mennesker ændrer den invaliderende slaveri-tur orange, lang streg. Gem automatisk, hvad der er rigtigt; hvad følte fosteret ved tilbagegang i infrastruktur, affald, som vil være på fuld hastighed for et tog. Redningsaktionen fører til afsporingskatastrofen Giant, men Will, som de alle giver ægte, super kærlighed og beundring. John Super bør erkende, at Wills planer er store og i vinkel, samt død og ødelæggelse, der frivilligt fortjener fængsel. Og resten af samfundet, du ser, er Wills heltegerninger, og hans libido bør frigives øjeblikkeligt. Andre fordele af disse Wills super John Super trækker voldsomme udfalds stråler, som lyner mellem supermarkeder og andre traditionelle, ikke-X'er - yndigt.

På grund af den facilitet i maj sagde de at en masse ukvantificerede partikler på størrelse med fiskerisektoren kun har et begrænset antal i aktion på arabisk, fransk og flere internationale vejrrytmer.

Hænderne flyver som fugle imens husene fyldes med luft vablerne vrider sig løs af livslinjens vingerod bøjet henover aftensolen et punktum foldet ind i ganske sagte bøn imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle med nonnernes tavse trøst og drinksene løber over i sammenknebne bryn afbryder myremulmet barnepigens muskel imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle og dukkerne udlodder lunger til et nulstillet sort humør dybe skæbnekløfter lader orme gennemse kisten for en lodret knogles debut imens hænderne flyver som fugle imens hænderne flyver som fugle

13!

Alting begynder med 13 i dag begynder dagen og tillykke til Vagn Steen med det sommerfugle runde. ---

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

En sort tavle og kun fingrene tilbage at skrive med.

I dag står træerne foldet af mørke tavse som min broders stemme slukket med klode knap moralen er motorcyklens hjul som 33' sømandsvise kastanjen har selvsagt flere nuancer end næve og pande mod mur du kunne f.eks godt have talt med et træ med dit jeg nu tæller træerne de dødes sprækker og tiden hvormed alt går i ring.

Træernes kroner almægtige og uudgrundelige pragtgjorte med varselsløv tårerfloder langs randen af bøn tårerfloder langs randen af skrig samme klynge træer mørkt knyttede som næver med flager af hud løst hængslet til aftenruget brise træernes kroner åbnet i uvis smerte ved at træde i sortklæbende skygge med fantombroderen svulmet op i samme ben jeg sætter af med.

Tiden er trækroners mørke lys som lyser og lyser spøgelsesgrønt. '

London hvorfor lod du det ske at lade mit kamera lande på så simpelt et grundlag og alle dine blomster i for snævre kanaler uden dufte; mit russiske apparatur på højde med Leika åh London finmekanik ude af drift Killburn & Kings Cross sorte af glemsel knivene flænser lukkemekanismen og blyvand står i din venindes knips.

Men mine billeder Athen mine billeder får jeg nok kun tilbage som erindring.

En dag får jeg mit kamera tilbage Athen.

"Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar og føle omsorg for de svageste ældre og handicappede, når det er markedskræfterne, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal tage ansvar for de utilpassede børn og unge, de fagligt svage og de forældreløse børn, når det alene bliver supermarkedsfilosofien, der skal råde. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal forebygge fedme og livsstilssygdomme, når McDonald's ejer børnehaven og Coca Cola skolen. Danskerne har krav på at vide, hvem der skal sikre retssamfundet, når det er Hell's Angels eller Riskjær Pedersen, der står for det kriminalpræventive arbejde og ejer fængslerne. Sidst men ikke mindst har danskerne krav på at vide, hvad der bliver af demokratiet, når fællesskabet og samfundet erstattes af markedet, hvor penge tæller mere end argumenter og holdninger." Uddrag af læserbrev fra Rasmus Prehn bragt i Midtjyllands Avis mandag 23. juni 2008 - under overskriften En sælgers død.

* Kampen mod kynismen er ikke en kamp mod nogen men en kamp med noget. *

* Jeg tror fuglene aner en hel del om den politiske situation de imiterer. *

* r (ligner en pistol, der skyder nedad) og kloden sejler som en urskive. *

* Jeg arbejder i Danmark 46 gummiark i æske: *

* Ikke alene ordet schwäbisch men i lige så høj grad mine fingre gennem dit hår. *

* Ja, hvad ér det, som står på tre ben på en grøn græsmark, og er sort og hvidt. *

* Ved du noget om Sternotherus minor minor hører jeg gerne fra dig. *

Unægteligt

"De to grundpiller er skattestop og bremsen på væksten i den offentlige sektor. Hvis stat, amter og kommuner ikke får flere penge, men økonomien fortsat vokser, vil den private sektor løbe fra den offentlige sektor. Det tager tid, før effekten slår igennem. Men efter ti år vil den offentlige sektor kun være øget med 5 %. Mens den private er blevet 20% større. Så opstår et nyt Danmark" C.H. Frederiksen, Børsen april 2004

* Med jeres helt indestængte bisværmersprog blev I en del af det at være inde i glasset en nøjagtig beskrivelse af personen undsagt når drøm og virkelighed er identiske breder uhyggen sig en grapefrugt er ikke længere en grapefrugt et tårn ikke et tårn en tåre ikke en tåre men ikke men. *

Please Police Laundry

' The Portuguese police should be investigated thoroughly by the European Court of Human Rights. '

En lille bitte fugl der tager et myrebad

Kat & mus

*

* Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres. *

Barndom

* Treentoni RØNTgensyn. `*´

* Gør marguritten kilometerstenen feminin *

To børnehaver for én børnehaves pris; tja det var sloganet i 2001. D.å. er det åbenbart to gode sager for én dårlig.

Cervarix

Politikere i Danmark er i stigende grad blevet en del af markedsmekanismen. Det gælder våbenindustri, medicinalfirmaer, landbrugsindustri etc. Det er i høj grad et problem i forhold til et såkaldt demokratisk samfund. I øjeblikket debatteres indførelsen af endnu en ny vaccine; denne gang handler det om en vaccine til piger imellem 12 og 15 år. Vaccinen ønskes indgivet imod én infektionstype, som der findes mere end 100 af, hvoraf mindst 12 anses for værende kræftfremkaldende. Vaccinen er altså ingen garanti for noget som helst, og nyttevirkningen er tvivlsom; hvorimod skadevirkningen eller bivirkningen, som det mildere kaldes, kan gå fra kramper over spontan abort til nældefeber, mavesmerter, lammelser og dødsfald; alt afhængig af hvilken type vaccine, der anvendes. Det demokratiske underskud kommer især også ind i billedet, dér hvor en sådan vaccine skal debatteres i folketinget; spørgsmål stillet af en folketingspolitiker desangående vil typisk skulle besvares via Sundhedsstyrelsen, men de baserer netop deres svar på Lægemiddelstyrelsen, der igen baserer deres viden på de rapporter medicinalfirmaerne selv udarbejder. Martin Geertsen

, der som bekendt ikke slog Ritt ved seneste kommunalvalg, er én af de personer, der driver lobbyvirksomhed for medicinalindustrien. Han har således gentagne gange rettet henvendelse til sunhedsminister Jakob Axel Nielsen for at fortælle om vaccinen Cervarix' fortræffeligheder. Der er nemlig mange penge at hente for medicinalindustrien i vacciner, der gøres obligatoriske. Og lægerne er som flest ihærdige til at overbevise deres klienter om den alt overvejende nødvendighed i at blive vaccineret for både det ene og det andet. Sygdomme, der i min barndom var ganske almindelige, og ikke blev regnet for andet end harmløse, er nu, som følge af betoning af statestik (og udsigten til mindre sygefravær for industrien), at betragte som alvorligt livstruende sygdomme. Når talen falder på livmoderhalskræft er det naturligvis også rigtignok en livstruende sygdom. Men det er en illusion, at netop den nævnte vaccine skulle kunne hindre forekomsten; det ville være langt mere givtigt, om sundhedsmyndighederne satte fokus på obligatorisk brug af kondom og præventive undersøgelser.

::::

' "[...] men hvis jeg kunne ville jeg gerne melde mig ind i Mette Frederiksen." '

Oplæsning 12. april 2008 kl. 20:30 Karin Toft Nicolaj Stochholm Rasmus Graff Morten Søkilde Andys Bar Gothersgade 33 1123 København K.

* "Hi Hi det kilder i mit hår, for jeg har vasket det med kildevand hi hi." Cia Solrun 3 år

Hjortefod

* Er du arbejdsfri, og har måske fået ansættelse et sted, hvor du skal starte om 14 dage? Så vil det nok være en god idé at sende kopi af alle dine lovpligtige ansøgninger til bureaukratiets arne = Beskæftigelsesministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ved Stranden 8, 1061 København K. Husk at adresser specielt til Claus Hjort Frederiksen. Du kan gøre det enten ved regulær post, hvilket jeg anser for bedst, da det nu engang er bedst at stå med lorten i hjortens egen hånd; men har du ikke lige et frimærke ved hånden kan du jo også sende pr. e-mail, send til: chf@bm.dk - så er du en god lovlydig borger, der gør mere end sin pligt, ikke sandt. & Beskæftigelsesministeriet må naturligvis give dig et regulært svar, så fremt det er påkrævet, eller som minimum sende en kvittering for modtagelsen, så du kan vide at din dokumentation vitterligt er nået frem til rette vedkommende. Hvis du sender kopi af dine 4 ugentlige ansøgninger, bliver det 8 i alt; og hvis der sidder andre i en situation noget lignende din, så kan det nok blive til rigtig mange henvendelser. Beskæftigelsesministeriet skulle jo gerne have den korrekte up-to-date dokumentation for at du og alle andre lige til det sidste vitterligt søger med lys og lygte efter det I allerede har fået. Så bliver der også brug for flere hænder i Beskæftigelsesministeriet, hvorved der kan lægges flere administrative kontrolforanstaltninger over på fagforeningerne, for hvor er de medlemmer henne, ja, hvor er de henne, når nu Beskæftigelsesministeriet har brug for flere afrevne hænder der henne. Og så kan vi vel også snart få nedlagt fagforeningerne, ligesom kommunerne, der jo heller ikke magter opgaverne; se bare hvor tosset de har administreret kommunalreformen, og hvor lidt de kan finde ud af at forblive indenfor spændetrøjen. Det er tid, hvor alle foranstaltninger må sættes ind på dette ene endgyldige mål - tidligere kaldet MINIMALSTATEN - men her blot benævnt Reformgevinst. *

kofoden

"Vi ser med stor alvor på sagen i DSU, og vi har håndteret sagen meget seriøst" [...] " Jeppe Kofod har sat sine ben på et DSU-kursus for sidste gang". Jacob Bjerregaard citeret i Nyhedsavisen 26. marts 2008. Lyder lidt som om formanden for DSU ønsker græsgangene på egne hænder, at det mere handler om, at han personligt bliver forurettet over DSU-spidserne ikke selv har monopol på "kødmarkedet"? Forurettelsen kommer jo alene i stand i kraft af DSU-formanden. NB! Paragraf 223, stk. 2 synes i denne og mange andre forbindelser yderst problematisk. Ligesom det også kan være problematisk at indlede et forhold til et menneske der aldersmæssigt er så tæt på barnealderen. Men hvem forfører egentlig hvem. & hvad er 19 år for to der virkelig elsker hinanden. Tænker man imidlertid partitaktisk og fremtidssikret, så kunne sagen naturligvis skade partiet i langt højere grad, om den pt. femten år unge pige eller hendes forældre på et senere fremskredet tidspunkt offentligt påtager sig en offerrolle, de pt. kun i kraft af DSU-formandens initiativ indirekte er påberåbt. Det ovenstående citerede tyder, for mig, imidlertid på, at det ikke alene kan dreje sig om partitaktik, og måske mere drejer sig om fremtidssikring i en helt anden og mere lokalfestlig betydning.

' The picture slipped away from the pillow only the I is the keyhole to the keyhole eye. '

* Du lægger stenen mod din hud hører hunden kalde Den store hånd i solens stråler mørkeblå som vand Tæt mod huden i en sten fortids brud som var det nu De bedste billeder er altid Og stenene lyser som blinkende kors en stjernehær som søjler gennem altet. *

* Mennesket er Guds alfabeta. *

* Tal skrevet med store bogstaver under en udbrændt bil. *

' Aggressionskuglen ruler henover religionsørkenen kommer der mon til at spire religiøsitet op i dens kølvand. '

' Han glider op til mikrofonen som fisk formet af glasstykker der når deres størkningspunkt og snapper efter luft. '

' Jeg lå under det blå hjulnav som blev ved med at dreje vognen flyttede sig en anelse og donkraften faldt sådan var jeg indstøbt som insekter i rav og vidste at kun min fantasi kunne ændre det faktum at min hals ville blive gravplads for hoved og krop det sted hvorfra jeg kunne udsige hvad jeg ville blive og hvad jeg ikke længere var. '

Mine øjne sidder her alt andet er noget jeg har set.

Sådan opnås de mest nøjagtige resultater:

"Apparatet skal holdes vandret i forhold til jordoverfladen og ikke i vinkelstillingen er dinglende fra tøjet. De faktorer, der kan medføre unøjagtig skridttælling, omfatter slæbende gang, brug af sandaler og gang i uens tempo. Husk, at holde etuiet lukket, når det ikke er i brug." Maxfit Silver, Made in China

kommentarkommentar

Mette Moestrup havde d. 6. marts d.å. en kommentar i Information indeholdende oplysninger om bl.a. Forfatterskolens forestående studietur til Grønland, afrejse 24. april. Moestrup skriver endvidere for helt egen regning: "Jeg tror på muligheden af at arbejde selvkritisk med sit blik på den såkaldte 'anden' - uden at blive så berøringsangst, at man tier. ("I believe a writer is responsible even for what he does not write", som Edmund Jabès siger)." Men forunderligt nok er det også samme Jabès, der skriver, at 'alle bogstaver danner fraværet./Således er Gud barn af Sit Navn.' Hvilket jeg straks, da jeg læste det, fik lyst til at lave om til: Alle bogstaver danner mennesket. Således er mennesket barn af Gud. Moestrup afslutter sin kommentar med at skrive: "Hvad eleverne på Forfatterskolen og de unge, grønlandske forfattere får ud [af] besøget i Nuuk, ja, det hverken kan eller vil jeg som lærer forsøge at kontrollere eller spå om. Det må fremtiden vise." Til dette udsagn kunne passende stå endnu et citat fra Jabés, nemlig: "I try to keep that material as long as possible in a state of chaos at the book's very threshold, so that the reader too may witness the birth of the work." I hvert fald må det vel ligge i sagens natur, at fortsættelse følger, således at Informations læsere får indblik i, hvordan Grønland ('s forfattere) ser på Forfatterskolen ('s elever+lærer) - og omvendt.

' I dag ville min far være blevet 75, om ikke Rand- ers og dens regnskovslianer. Eller blåt nylon tov og et ur stillet tilbage og lagt ned i skuffen med møtrikker. Sådan gik 33 år, og nu vræler du igen. '

Hun kan se de andres jeg; der er fire i alt. Hun tegner dem på et stykke papir. Jeg er muligvis det højre bagben eller også er jeg cirklen med regnbuen indeni. Hun drømmer sig ind i alle fire lemmer og bevæger sig hurtigere end en sky under storm. Måske er hun også i stand til at se sig selv helt abstrakt; så er hun en klode jeg aldrig skulle betræde. Hvordan kan jeg være far til så præcist et planetsystem.

TILTER

De som er lige og bare søkeder sig i den gamle bidekøter har vi pluskæbede høj pik ærmets vid spiller en skede spiler en skede en fjerplet er svær til jords og sådan går kjortlen ilde i murafdelingsbræk det er fra æsken en af de ældste letter sine banklån der er ingen mulegaranti de bærer alene tryneeffekten med afgang til Iran med mulmet gør hylden sig med dun med dun gav de mig et fint skrig ifølge aftale er bryg ligklæde kætteren bærer stigen ud i blæst med ild i sin tak anklerne æder F1 jeg oversætter næsten rust til tåge det er én familie i gammel tegnegæld Hamlet tog en hel svelle og svingede den din alder trækker i nogen i rækken til himmels der var arp på hikket ord vil en gletscher tegl kan falde til baghoved isner.

Tillykke til Naja Marie Aidt med litteraturprisen fra Nordisk Råd; den har hun og hendes Bavian vel fortjent. Det siger jeg, selvom jeg kun har stiftet bekendstskab med en enkelt af samlingens noveller. Oplæst af originalen. På Metrobar og hvornår var det nu det var. Mit motto som læser af digtsamlinger er er der bare ét digt, der går lige ind og siger mig noget eller sætter noget i mig på fjernsyn/nærsyn blikstille bum, så er det hele samlingen værd; har aldrig tænkt over om det samme gælder for novellesamlinger, så det gør det så måske ikke; til gengæld har jeg bare ved nævnte oplæsningsseance fået indtryk af en novellist med godt greb om sit stof og virkemidler og humor og fart og hatten af og alt.

Jamen det er jo slet ikke et debatprogram

For nogle dage siden, da jeg var ved at lave aftensmad, blev der på Danmarks Radio Program Et transmitteret et program, hvor en venstreminister og den ultraliberale Jalving var sat i stævne. Sidstnævnte kritiserede i stærkt indignerede vendinger regeringen for handlingslammelse i forhold til de mange aktuelle brandstiftelser rundt i en lang række byer. Venstreministeren kom nu i den situation, at han måtte stå som garant for en social og demokratisk proces; handlingslammelsen, som Jalving havde benævnt det, var i ministerens optik altså netop ikke en -lammelse men en -besindelse ... på det at vi lever i et demokratisk samfund. Nu er det påfaldende, at i et såkaldt debatprogram, hvor emnet synes at blive demokrati, der er det en ultraliberalist, der skal være opposition til en minister fra et parti, der som udgangspunkt også er liberalt. Det er derhen demokratiet er kommet. Nogen egentlig opposition eksisterer således ikke. Du kan få kage eller du kan få meget mere kage. Noget der også virker påfaldende er, at alle eksperter, kommentatorer og politikere i den aktuelle sag taler om brandstifterne som enten arbejdsløse, rodløse, ressourcesvage, dårligt integrerede, at de keder sig, er ramt af en islamisk opvækst, at de mangler opdragelse eller det hele på én gang. Nu vil det imidlertid være interessant om der kunne komme en helt konkret statistik på om det vitterligt forholder sig sådan. Det kan være nærliggende at tro, at det forholder sig sådan. Men tro og fordom hører jo egentlig ikke hjemme i eksperters baggrundsanalyser. De eneste udtalelser fra de unge selv, som jeg er bekendt med, er at det ikke overvejende drejer sig om arbejdsløse eller ressourcesvage personer. Og at det er den stigende politikontrol og ditto brutalitet - med f.eks. afklædning på åben gade, der har sat sindene i kog. Forhold der da heller ikke hører hjemme i et demokratisk samfund. Hvorfor følgende paradoks fremstår: Unge mennesker antageligt opvokset med islam (som ikke i/af vor tid er kendt for et udbredt demokrati-begreb) gør oprør mod tiltag, der er en forringelse af basale demokratiske rettigheder. Men denne begrænsning i frihedsrettighederne er netop af justitsministeren sat i værk på baggrund af den seneste tids medieomtale af nogle meningsløse knivstikkerier, omend, det skal siges, at der går forlydender om, at politiet allerede sidste år i forbindelse med rydningen af Jagtvej 69 flåede bukserne af en ung mand, der befandt sig i området. Statistisk set er der vel næppe tale om en kvantetativ øgning af volden i bybilledet. Men den nyvundne ret til ransagning af personer på åben gade kan meget vel, når ransagningen som nu kan gå helt uden om en dommers kendelse, blive opfattet som chikane, især når den udøves af betjente, der i den daglige jargon benævner de omtalte unge mennesker som fejlfarver eller aber. En borgerkrig kan have mange årsager, og dette er én af dem.