Træernes kroner almægtige og uudgrundelige pragtgjorte med varselsløv tårerfloder langs randen af bøn tårerfloder langs randen af skrig samme klynge træer mørkt knyttede som næver med flager af hud løst hængslet til aftenruget brise træernes kroner åbnet i uvis smerte ved at træde i sortklæbende skygge med fantombroderen svulmet op i samme ben jeg sætter af med.