Oplæsning 12. april 2008 kl. 20:30 Karin Toft Nicolaj Stochholm Rasmus Graff Morten Søkilde Andys Bar Gothersgade 33 1123 København K.

små strøtanker imens musikken spiller

Akkurat nu syder, bobler og gærer Silkeborg by af jazzmusik og fadbamser. I Café Evald var der ved middagstid linet op til en trio; gasvarmerne er tændte og grillen oser, vandet står ned i lårtykke stråler med lyn og torden over floden. Selv i Kvickly sniger jazzen sig ind; et femmands råbe og blæsekor, gående, stående, småt hoppende rundt; og med gudhjælpemig en lømmel af Lars-Emilske dimensioner. På vej over Viborgbroen, med mave og sjæl fuld af Evalds MSR-lækkerier, slår det mig, at Søkildes idosynkratiske idyller udgør en præcis modpol til Skinnebachs postpunkede minimalismer. Det betyder sikkert ikke noget litteraturpolitisk set; for dybest set er der nok mere tale om, hvordan et givent talent forvaltes - end om et blivende standpunkt at politisere over. En syntese af ovenstående polarisering findes allerede givet i en meget tidligere generations ikon, nemlig i Klaus Høecks på én gang henkastede verdensvendthed og samtidigt idiosynkratiske systemstrenghed. Og hey, nu hvor jeg er ved tastaturet NB! - så udgør ordet okseøje, som jo ikke er et hjemmebakset ord opfundet af Søkilde, en trefoldighed af betydninger: oksens øje, blomsten okseøje og krystallet okseøje. ...