Friday, 30 January 2009
Skibet der forsvandt
& 50 år er der gået siden M/S Hans Hedtoft kl. 17.50 dansk tid telegraferede kollision med isbjerg og få timere senere sank og forsvandt uden andet spor end en redningskrans, der d. 7. oktober samme år blev fundet på en kyst i det vestlige Island. Jeg hørte en del om dette forlis i min barndom. Det var ikke bare en tragisk ulykke, hvor samtlige 95 ombordværende - heriblandt 55 passagere druknede, der lagdes yderligere til tragedien i og med Grønlandsfondens efterfølgende skandaløse forvaltning ikke bare af de indsamlede over 3 millioner kroner - men i visse tilfælde af de forlykkedes og dermed også de efterladtes opsparede formuer. Der har været skrevet en del i aviserne - især de sidste ti år - om netop denne tragik. Hvad der ikke har været betonet så stærkt, men som især var det, jeg så ofte i min barndom hørte om med indignation i min fars stemme, var det forhold, at der ombord på M/S Hans Hedtoft havde været 16.000 kg uerstattelige historiske bøger, 16 tons bøger - en tredjedel af Grønlands Lands- og Kirkearkiv! Som jeg forstod betoningen var det noget, der især måtte optage islændingene, idet også en del af Islands sagaer stadig på det tidspunkt var i Danmarks besiddelse. Adskillige protester og indsigelser var der over dette forhold og i begyndelsen af 70'erne fik islændingene endeligt deres uerstattelige håndskrifter udleveret.
Om forliset er der 26.1. nu udkommet en bog, hvor alle tilgængelige oplysninger opsummeres. Det er, hvad bogens sidste halvdel angår, en tåkrummende læsning at læse om administrationen af de efterladtes penge, der i alt for mange tilfælde oveni deres store sorg efterlod dem langt under fattigdomsgrænsen.
Skibet der forsvandt
Historien om Hans Hedtofts gådefulde forlis
Lars Halskov & Morten Halskov
Politikens forlag
ISBN: 978-87-567-8390-3
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment