:::

 

Døv har du dvælet ved teske

solens hævede hove

solgte din forbundethed

sandkorn lægger svaners forskellige måner til tælling

svømmer over floden til bredden 

hvor egeløv dypper sine grene

åkander spillet som grammofoner

af vandnymfer og myg

gnider sig op af dine lemmer

og slipper delfinglans ud af vandets strøm

rille efter rille for azaleaenes hjemve

en brummen af golfkølle inde i golfkuglens indre

kølleslaskende i udborede flasker

plukker alger af dit lår

ved det lange tavse lejrbål

delfinlyksalighed vokser forknyt

knopsvaner neddykket i strømmen

vinker med hvide agterflag til azaleahaver

et hvert chok får sin rangle

bagbordslamper vipper frem og tilbage

ingen kunne fuppe solens lånehajer

save sover nåleskovsfloder i golgatatønden

gruståger over snævringens tusmørkeflod

knagerækker af svaneham og drømme

intetfanget

indsuger den tyste gæst

en skefuld ruller rille for rille

over drømmens spunsvæg

rugbrødsmarker

tygger nyfigne fasaner

mosekøkkenet står åbent for nat

og nogen høster tonsvis af måbende tørv

kun for at finde gudindens emblem.