Mémoire acoustique directionelle avec terrarie

 

Rykyfyry - æ schonnog 

tjörp tjörp tjörp zipeleus 

pyko kykfe palevala 

folidoptera fyffæzylæ 

katy did - katy didn't 

katy did - katy didn't 

katy did - katy didn't 

jitjörp jitjörp jitjörp 

pod pod pod poderma 

gnauf hypoviridula la la 

autrum pumpfrei swo boda 

markolisko tympanal 

fffff 

sssssss 

spike fasileikum 

klik klik klik 

sty dræfy sty dræfy ly-ægö 

suga katsuki guzsöl usålöf 

subgenu sniiiwö kidotem 

vof æ såmgöl globularik kidoterma 

r r r r r r r r r r 

bulla fifi fiiil gefrævula 

kniirk knaark kluurk 

piiiiiiie.

 

Mémoire acoustique directionelle avec aquarie

 

Lævudana kylexa 

pala pa aquarie lylse 

pyllegol tyhöko glaub 

lidovållæ ponlö lugubrina 

lapa la anobium sestofara

galakrea pollo rumi fulani pullo 

galakrea zet zet klanse 

lappudermus löffelback tumbal bumiluk 

platypeural kapitata 

spektermus pringle fif lestol 

logfobbe tibik septendekula 

tymbal tymbal lostivorum. 

 

Alle disse dage

Blandt alle dine gåder 

vælger du båd 

alt hvad der råder 

er gådens klukkende flod. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

Fint vælder dine svaner 

fra dunkelt vand 

mer' end du aner 

er savnet timeglassand. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

Tæl dine velsignelser 

på vejen ned 

fortæl mig så lidt 

om din uendelighed. 

Alle disse dage 

du sendte mig tilbage 

hvordan skal jeg nu klare 

at du ikke mere vil svare 

din sidste replik 

hvorfor du gik. 

  

Citronmånesonate

 

Spø-

g-

elses- 

påført halsbånd 

din løvfrisure ældes 

med humør, når først 

alle pytter finder ly i din 

flod, så lysets rygte bliver 

æble, når svaneklubbens fans 

høster køn med knippel, er de 

dumpe ruder taget til fange i dit blik. 

Faser af tyvegods går en bue uden-

om din skygge; kagens gyldne 

halvmåne brænder en gyde 

ind i din gyde, snøfter 

som gravøl. Prøv at 

ånd stjernerne ind 

gennem 

næ-

s-

en. 

 

Formiddagshændelse foran Vor Frue Kirke

 

Et læs solmodne svaner 

kommer sidelæns ud af Vor Frue Kirke 

der ligger grundfjeldsgåder under hver vinge 

polerne dækker sig ind under hinandens skygge  

løfter klodens hjulspind 

op af den udpinte muld 

håbefulde stammer ført rundt i vulkanens gryde 

afhuggede såler fylder ødemarken med puls 

der gemmer sig et ligfærd under hver sætning 

racerbanetunler fulde af dun 

et net af rekviem kælver skælvende munde 

kaner vipper svaner ud af revolvermundingen  

læsser vat under de oversavede grene 

for at kunne læse solvæsenets sav 

de efterladte gifter sig 

med kysen i et gyldent telt 

en lovlydig gåde 

kommer med største selvfølge 

ud af sin pose. 

 

Ånderne kan lige godt

 

Ånderne kan lige godt 

løfte de farvestrålende 

nøkkeroser op af sumpen 

alle karle-næserne står rippede 

fy for pokker, lykken hærger pandebånd og kaner 

og tar skyernes kuriøse kalvekrøs som pålæg 

imens Joyce padler i kanalen 

to kilo nosser 

riser patsalvens lysende pålandsvind 

fire ponyer ligger åndeløse i hækken 

alt på nær den netop startede ligfærd 

springer buk 

over syv næsers bål 

og går siden på tåspidser 

hen langs de opstigende gumpes sti 

imens nogen banker på din dør. 

 

Et blad løsner sig i mørket

 

Et blad løsner sig i mørket 

som et klik fra en pistol 

det er Nicos stemme der er standset 

det er søvnen der tager sine netstrømper af 

og bevæger sig en millimeter 

længere ind i skyggerne. 

Der er en ringen for ørerne 

det er Nixon i Vietnam 

sådan som John Adams så ham 

gå rundt i Paradis. 

Åbner neglenes svaner 

med vingerne på nippet 

til at lægge sig frem over 

faldet ned i kløften 

gæller løfter kistens låg 

nu smadres endnu en guitar 

mod flyglets indmad. 

Lyset fra dyrekredsen 

vender sig med flodens poser 

du kommer aldrig tilbage nu 

jeg savner dig hule egetræ 

jeg savner dig 

rundt langs hele min væg. 

 

Ikke en eneste måge

 

Ikke en eneste måge 

at se i tågen 

men træernes silhuetter 

langs bakkernes bløde linier 

ikke engang en hunds gøen i det fjerne 

eller en nabo som råber efter sine børn 

det findes ikke her 

nåletræerne står som sne-indspundne nælder 

ikke en eneste sjæl 

har vovet sig ud 

for at forstyre udsigten 

det føles som en låst 

body-tequila 

jeg har endda ikke travlt med at haste

derud selv 

hvorfor tælle sekunderne 

i det der kunne være 

Robert Schumanns spøgelsesvariationer

flodens glød holder lindetræerne fast 

imens fløjlsfod og flagspætte 

har kronede dage.  

 

Potteskårene

Potteskårene på trappen 

blæser årstiden et stykke 

lyset synes at stå og tygge drøv 

tyvagtigt siler det fra skohylden 

Sejs har intet hotel 

og snart heller ingen campingplads 

barndommens kastanjetræ 

står helt indhyllet 

og deler skygge med lyset 

november åbner hypofysen 

med en syvende eller ottende døvhed

de sene sårs væv 

trækker på uendeligheden 

i de hængende slyngplanter 

en savs fjerne støj 

mærkes mellem fysiske dryp 

lysstrålernes slalom 

henover søerne 

deler skygge med vandet 

og fører dagen 

ind i sin nat. 

  

Søhestetunger & spejderspor

 

Spejderspor kommer 

hvad for nogle 

spejderspor? 

Køkkenet hvor kødet koger 

råt over tynde lys 

køkkenet hvor kødet 

falder gennem skoven 

hvad for en skov? 

Peberløg parate til at pebre pølser 

halvt over foldede neg 

perleløg parate til peber 

tårnværelset solen dypper 

i Stalingrads hvide blitz 

hvad for et blitz? 

Søheste fanget i søhestesenge 

basrundgang sluppet løs 

søheste befriet for søsyge 

hvad for en tunge? 

Fald som undgår gyldne skyer 

en tilfangetaget haves sidste sunkne snip

hvad for en have 

hvilke spejderspor?

 

Verden og verdensdøden

 

Verdensdøden forsøger konstant at udvide 

det søskendefattige lys 

det nye lys 

har for den ingen stemme 

hver bevægelse tynges af alt der 

bevæger lysets sønderskudte følge 

med kister båret af æsler. 

For verden består af ord, 

bogstaver og lyde 

og en lille smule andet 

som fylder alt for meget 

og alligevel næsten ingenting 

i den af den altid allerede befriede fremtid. 

 

Brachycardi

 

Ligger åndeløs mens lyset sover 

fra skyggerne hører jeg 

noget åbne gabet 

over ligrøvere, jeg ikke vidste af 

ser sål efter sål 

stritte imod 

helt ude ved randen 

hører bjæf blive skingre 

som en fortvivlelse 

fortyndet op med kaffe 

ser endnu flere skygger 

og er favnet af løv og en dump form for raslen 

før næste åndedrag 

endelig indfinder sig. 

 

At holde opsyn

 

Hund ruller med øjnene 

og for hvert rul 

køles hvert øje 

og et rul 

bevæger øjnene 

når først 

den ser 

at det er snor 

eller hale 

den drejer rundt 

for at se 

blir den ved 

at rulle og rulle 

med øjnene 

som to legesyge 

kloder. 

 

Skyggerne og vandet

 

Skyggerne og vandet 

vandet og skyggerne 

vandet kun vandet 

helt tæt på. 

Lyset i poserne og hvælvet 

hvælvets lys i poserne 

hvælvet skubber hvælvet 

gennemskinneligt. 

Noget af lysets mosaik 

løber gennem kirkerne 

kirkerne pudser våbenhuse 

solen spræller lidt endnu. 

Lyset æder det myggenet 

solen peger på 

som en sti gennem rugen 

af langsomt voksende hinde. 

Skyggerne og vandet 

vandet og skyggerne 

vandet kun vandet 

helt tæt på. 

 

Forhandlinger uden for slagmarkens skakbrædt

 

At U.S.A.'s repræsentanter indleder fredsforhandlinger med Rusland blotlægger, hvad vel egentlig har været åbenlyst hele tiden. De to instanser er de reelle parter til at forhandle fred, da de er de to egentligt stridende parter. Ukraine er og har hele tiden været det sted, hvor denne strid er blevet og i øjeblikket stadig bliver udspillet. Det er derfor, at Ukraine ikke bliver inviteret med i forhandlingerne; for selvom slagmarken ligger i dele af Ukraine, så har krigen foregået med ført hånd, hvor U.S.A. var den egentlige dukkefører. Skuespillerpræsidenten i Ukraine er kommet til magten under støtte af amerikanske kilder og hvis ikke han kender sin besøgelsestid, så bliver han snart pillet af plakaten igen. Det er sådan det game fungerer. Der pågår et stort oprydnings- og genopbygningsarbejde. Ikke mindst i forhold til at det vil begynde at dæmre for den ukrainske befolkning, at de ikke var i en egentlig krig med deres russiske broderfolk, men at deres land er blevet brugt som et internationalt skakbrædt, hvor to supermagter har lagt arm og hvor magt-eliten i EU har opstartet det, de satser på, skulle være en motor, der  i EU's befolkningsgrupper kunne generere forståelsen for øgede krigsskatter. En sådan krigsøkonomi vil nemlig kunne tage fokus væk fra de mange andre problemer, lobby- og korruptionssager - herunder ikke mindst EU's indsyltning i medicinalindustriens pengemaskine. Men nedrustning og samhandel og ligelig fordeling af ressourcer er vejen til fred. Det virker vanvittig udelukkende at tale om oprustning i samme åndedrag som fred  endelig og forhåbentlig synes inden for rækkevidde. Der er gået panik i europa unionens ledere - fordi freden måske bryder ud. 

 

Hvorfor ønsker europas ledere ikke fred?

 

Hvordan gik det til, at Danmark gik fra at være et fredsbevarende land til at være ledet af krigsliderlige ledere? 

Når den amerikanske præsident Donald Trump insisterer på fred i Ukrainekonflikten og derfor ikke ønsker at forhandle med krigselskende lande, så ser han for sig kun ét andet land (involveret i ovennævnte konflikt) ud over U.S.A. som ønsker fred. Og derfor ønsker han ikke at forhandle med andre end netop dette andet lands repræsentanter. Det er tabu i EU at se Rusland som et fredsønskende land. Fred er tabu i EU. Fred er ikke noget, der ønskes. For med freden kunne måske mangt og meget komme til syne, som ellers snildt skjules i en "krigs-økonomi". EU's ledere har med alle midler søgt at holde Ukrainekonflikten ved lige. Ønsker befolkningerne i EU virkeligt at være repræsenteret af ledere, der udelukkende arbejder på at holde en meningsløs krigsmaskine i gang? 






 

:::

 

Jeg er glædesguden 

som stiger fra vasers isbelagte bjerg 

på dage hvor sæden i en søjle leger gejser fra issen 

dage parate i sød isnen langs tandkødets rand 

dage der føles som spindelvævskys i næsen 

når kanelkvinden får køkkenet til at ånde af lykke 

med palindromer spejlet i alle dimensioner 

for viseværten tager peberløftet alvorligt 

fra vaser hvor bevægelsen kælver de dødes skæbnespor 

vaser der giver æggekager nåleskove for halve vinger 

vaser parate til gyvlernes genkendelse af æggets næb 

dage hvor kys er snevæggens suveræne verden 

af glæde og isbelagte bjerge. 

 

:::

 

Det fosser som pakkepost 

af kul fra vognstyrerens hænder 

verden bevæger sig 

dyrekredsen synger sin sats 

Svastika er nattens sol 

som Karlsvognen tegner 

for hver årstid 

med Nordstjernen som sin kerne 

hver enkelt bevægelse gælder 

som en agterfarve læst 

i punkens dystopiske fødsel 

tag færger på som kappe. 

 

Svaneral

 

Den døve ral lyser altid 

som før nogen fandt den 

før mågerne svævede ind over landet 

før de fulgte floderne 

op til deres udspring 

og der fandt de gamle sange 

og solens fossen, solens fossen 

af lys over den døve ral 

altid før nogen så det 

og gik på bare fødder 

så mågerne før noget blev lys 

som vippede fugle ud af fangeskab 

lys genkender hvordan fugle vipper 

ud af dit ansigt 

som klækkede fra din isse 

som floder opadstigende fra din kranieskal 

lys pibler mellem ral og sten 

som åbnede dobbeltkøn 

både bølge og partikel 

lys råder rallens selv 

lys ser huler kan afsøge guld 

den gyldne svaneral 

lyser altid; hvor lys glipper lyser svaneral 

lys i altings stemme 

lys fra kraftige egekæppe 

mod dit søndersprængte øjeæble 

åh, rallens stædige rende af lys 

giver rallen sit rekviem 

som en fane gennem rugen 

fane hævet med midnatslys 

lys rallen giver sin næve 

og tømmer for fane 

lys rallen giver sin gudetale 

lys tegner rallens gæller 

peger tusinde døgn tålt 

af ydre rum; lyset 

hviler sit rekviem i filtet ral 

hviler sit åndegamle rekviem 

i filtet ral 

hviler sine åndegamle hulrum 

lyset roser hver måge 

fuglenes fane rejst for filtet ral 

fuglenes fane rejst i moderral 

lys får svanefaners hotel 

til at møve sig gennem grus 

fuglenes fane rejst. 

 

:::

 

Gnallingeregninger fyger som delfiner 

for kysset tilhører de sunkne havers sol 

hvor over og ikke mindst under 

mågerne løsner tågen for mågernes skud 

du hvæser nødtørftigt 

løvriven har fundet den gamle båd. 

Da du så finder teltpløkkerne 

og tempelhornet i udkanten af kålgårdens skygge 

tæller du ammunitionen op 

dette riflede løb 

beregnet for kimkraftens løft 

i skæret fra tårnværelsets lys. 

Du udtyder dine skyggesoles palindrom 

og det nære lys ved du ikke giver op 

gyvlerne står så handicappede 11 på rad 

og maler faser af liv 

du påfører med knyttede glasål 

solen sin glød. 

 

 

:::

 

Vælg poserne af is 

og lad dem kure ud af dine øjne 

din kuffert fyldt med elskov 

tegner landkort 

om de fem søers kys - 

dit skyggelagte æg. 

 

:::

 

Mos og lav 

taler om helbredelse og 

evighed, fordi 

de er så tæt 

på deres venner 

træerne og stenene. 

 

Der er noget der løber som smeltende chokolade

 

Der er noget der løber som smeltende chokolade 

noget der sender lys gennem køkkener 

med tonsvis af skygger 

der er noget der løber som smeltende chokolade 

mere end et pund er der at slikke i sig 

lyset er på lynbesøg 

tykkemusklen holder ferie 

imens tungen åbner gaver 

der er ikke noget bedre pulver 

der er noget der løber som smeltende chokolade 

lyset fra tonedøve fødsler 

får lyset til at ånde 

som trukket ud af sæd 

åh, disse skygger 

når lyset står ned i tove 

der er noget der løber som smeltende chokolade 

det lyser inde fra 

de inderste rum. 

 

Sprog

Sprog står på mål for udflippede dykkerklokker 

se det, hør det, når det øser af sine gaver 

mål der kan sy os mentale klæder 

ord der giver grønt lys for åndens råd 

hvor kan ord da være uvelkomne - 

når først du er kysset af sprog 

sidder ror og lyser 

for sprogets mål kan låne gulve svaner 

vippe bagdelen klokken fem for fremvisning 

og fra sine gaver kan sproget 

se fugle parate til at opnå 

sprog 

det er lyset fra din gravide mave 

det er mål som aldrig ældes 

det er passager 

hvor ordene står i kø 

for at nå ind til stilhed 

sproget kan slippe lys ud af skyggefængsler 

men det kan også få sin verden 

til at svinde med en masse vrøvl 

du får medhør på dit væsen 

når du tåler sprogets regning 

væbnet til tænderne med din egen hærgen 

evigt gnubbet af metaforen. 

 

 

:::

 

Rødløg står efterladt 

med drømmen om tornebuskes åbenbaring 

mælken vil tårne sig op fra babynipler 

kosten kan tåle meget 

geddens stemme slikker dit øre 

den kosmiske ten svinger havet rundt. 

Åndehvæsets møllevinger trækker gæller over huden 

måger er vølven sådan en humpel 

heksen er fløjet ind i jorden 

med en brændende gyvel i rumpen 

men kommer aldrig forbi sin ottende zone. 

Pygmæføl flager på halvt 

din swimmingpool falder på svaner 

hævnens furie udfører sin nådemåge 

imens hun fylder sugerøret op. 

 

:::

 

Lykkedelfiner er dit kronede selv 

pustet ud af en klækket klode 

som rangle mellem dag og nat 

rasler det parate kys 

hamrer alvorssuset 

for gyvlens sorte bælg er hvislende slanger 

vådområder er de gode kagers stemme 

buskene følger os 

mens kloden danser stepdans. 

 

Kaldet efter Europas kald

 

Vice Præsident J D Vances tale ved sikkerhedskonference i München HER. Efter min mening en meget vedkommende og vis tale. I kølvandet på den tale bør der opstå konferencer med emnet: Hvad er Europas kald for verden? Samt talen giver håb med sit signal om at U.S.A. igen er på banen som jordklodens bannerfører for FRIHED. 

 

Homoseksualitet og dobbeltpolethed vs begæret efter afkom

 

Når det, der betinger begæret efter at have eller få et afkom, er graden af et begær efter sin mere eller mindre latente modsatkønnethed; des mere latent modsatkønnethed i den psykiske struktur des større er begæret efter afkom, så vil det betyde, at der, hvor den latente tilstand ikke bare ophører, men bevirker en vækst, der gør individet lige meget udviklet i begge poler; når individet med andre ord når en fuldkommen dobbeltpolet tilstand, så ophører trangen og begæret efter at få afkom, der samt trangen til at adoptere, der er båret af en tilsvarende selvisk drift. Når den selviske drift efter afkom ophører grundes dette altså i udvikling af begge køn til samme tilsvarende hinanden stade. 

Den dobbeltpolede tilstand vil i sin natur betyde, at man ser mennesket før man ser kønnet. At man tiltrækkes af sin lige. Det vil igen sige at homoseksualitet for den dobbeltpolede ikke længere er noget unaturligt eller uforståeligt. Vel at mærke ikke sådan at forstå at homoseksualitet er en forudsætning for at blive dobbeltpolet. Men i den bibelske betydning af Jesus Kristi forkyndelse: Du skal elske din næste som dig selv. 

Det vil i grunden sige Alt og Alle. 

Når så vi i medierne ser homoseksuelle par med et helt intakt begær efter afkom, så vækker det til nogle spørgsmål.

For det første: Hvorfor har medierne trang til at fremhæve begæret efter afkom, som om det er noget, der er en selvfølge for homoseksuelle at have?

For det andet: Hvis den dobbeltpolede natur betyder et ophør af det begær, der vil stifte afkom, men der alligevel findes homoseksuelle med en sådan drift, et sådant begær, en sådan selvisk stræben; så må der findes en anden bevæggrund for  disse homoseksuelles seksualitet end den, der er begrundet i udviklingen af en dobbeltpolet natur. 

 

:::

Gavehullet beretter 

om slangesolens skygge 

om fuglene der fra deres skjul 

lader selve gøgen folde faner af sin vase. 

Det hele mødes i en sådan blafren 

af måneskær og tændte kerter. 

Er du parat til universets ekkodal 

hvor fintalte ånder synker 

gennem uendelighedens fnug 

parat til at lade floder 

være selvets mål. 

  

:::

 

Flaskegalgen holder solsortens klagesang i kort snor 

du ser ikke sammenfaldet mellem menneske og slange 

det er træet der falder fra størst højde 

der binder sanserne til gyngens pose fuld af glorier

du giver heller ikke selv 

tårnværelsets gave med ryggen mod lys

når det regner rekviem over din violin 

de korte ben er ikke vokset helt ned til jorden 

fra galgetovet bræger de halve hoveder 

sådan svæver din musik som en vacuumholdt hals 

gennem et lejrbåls fossende knistrende tavshed. 

 

:::

 

Lynkul på Arktis bliver følelsen forlænget i en hvalp 

mål sluger de konkrete salg og slag med sin tragt 

løsener visner ind i skønmalerier 

lyser som kun øjne kan lyse 

når de ser fuglen med sin kvist 

tegne hesteskoen op under isen

smeltevand forsvinder

og tager alle skrænter med 

lyset ser den døde verdens neg 

blive høstet med en rødlig pli 

bål sanker søsterhoveder 

som var de månegopler 

kun iført sin alvor 

stiger kulfeen op med et sus 

flammebål ser svindende skær strække hænder 

jeg kan næppe genkende jeres gale kugle 

næppe genkende det der skaber loppekøkkener 

jeg har vældig sårhørelse 

jeg savner selv det 

jeg endnu ikke har benævnt. 

 

 

I stormens øje

 

Egen står og fægter 

hvor lynet slog en fjernsynsflænge 

du står i skindet og er grævling 

lyset gynger snøftende 

lysets stråler er din hævert 

du fylder rummet op med glæde 

skygger gyder faner 

du forsvinder ind i dem 

i dyner af kul som plasker svimmel dis 

rider stormens pis 

djævle pibler fra hver en sprække 

fanebæreren glider i avner 

giv ål og svaner flækkede ansigtsmasker, tøv. 

 

Stjernetegner

 

Kvælende fødsler under den hængtes pinje 

bjørne vil fortsat kure 

over den skeløjedes tykke pude 

magnolietræet strække trompeter ud af kuvøsen 

og nærstudere ørerflippernes vigepligt 

ingen tone holder længere end solens 

lyset løfter hvert sætteløg 

og fylder floder med hieroglyffer. 

 

:::

 

Ledeløse tærskler - 

en omkrænget rangle mod hver måge 

løsnede pile i læbæltet 

mågehagl fra dæmoner 

du må kæle lidt med leguanen 

age veranen vildt med sit vemod 

løvets leg over firbenenes ild 

løfter masser af raslende negle om din hals 

ranglende neg fra dine fingre 

nymfomanhalsens styrtende flod. 

 

:::

 

Kyssede sæbeskåle 

isnende tårnværelser 

rekviemslanger regner 

suveræniteten ud 

når det ydre 

bliver den indre verdens tårer. 

 

:::

 

Du rådes til at sagsøge havet 

for Prokofievs produktive tavshed. 

Søheste hygger under svaner 

tusinde islys holder dannebrogs røgslør. 

Gyvlerne folder fuglenes kroner ud 

en let sitren i egeløv og fyrrenåle 

er solens dybe brum. 

Du stirrer gennem løvets flammehav 

du ruskes af en alvorsjubels flash. 

 

:::

 

Du gav din slange tunnelsyn 

og kunne høre toget banke gæller 

ud af alle verdens kager 

så du gennem kul 

J rev ankerkorset fra sin tvilling. 

 

Naked eyes

 

Naked eyes see the city sink 

like a nylon stocking through the waves of sea

will you take me there

naked eyes survey the city 

from the tower room's copper roof

will you take me take me with you 

will you take me there

naked eyes

while the drowned still breathe

the deep-frozen sperm will ooze out

naked eyes you see yourself getting gills

while the city curls 

will you take me there

together like laundry in a washing machine

do your fox accounting

the membrane over your naked eyes 

muffles the city lights 

roaring like old soap shavings

do your fox accounting

naked eyes 

will you take me there

while the drowned still breathe

cool your naked eyes.

 

The suffering will culminate

like a skinned dog

the city roars today's race of soles

the sound clears away the soap scum

and the city rises drenched 

from the sinking of the wasted souls. 

 

:::

Flammeløftet er jeg vippende vægge 

blæses ud som lys i tårnet 

grænserne af sølv sover så stille 

smager sine bommes ånde. 

Vi kan næppe tyde mere 

jeg venter ulves høst 

kløften mellem verdens mindste tæer. 

Kan du bjæffe 

og give skalotteløget stemme 

jeg hvisker til dig 

fra den yderste måges pæl. 

  

:::

 

Det hele begynder i næsen 

men gyvlerne er tyste 

om tvetungens spil 

som kredser om solen i en procession 

af egeløvssværmerlarvens hår

født til at ende i fuglens næb 

med et let genkendeligt nys 

til følge. 

 

:::

 

En slangesnog er nøden, du skal 

hylde med en syvende rangle 

fyldt af glødende brunkul 

trykkes feberpulver gammelt 

som en pæl kloden kælver 

stikker verdensæblet 

os sin ulydighed 

med skytlen gennem væv. 

 

Den danske døvhed

 

Det James D. Vance har udtalt, er at den danske stat specifikt i forbindelse med forsvaret af Arktisk har været en dårlig allieret til U.S.A.; og det har vi, fordi vi ikke har opfyldt de løfter, som  statsminister Mette Frederiksen afgav til U.S.A. i 2019. Intet af det lovede er i de forgangne år blevet opfyldt.

James D. Vance har derimod íntet udtalt om hvilken allieret den danske stat har været i specifik forbindelse med "Krigen mod Terror". 

Så når danskere med statsministeren i front reagerer på det Vance íkke har sagt og ikke med et ord berører, det han hár sagt, så reagerer de med hovedet under armen og ørerne godt dækket af armhulehår. 

 

:::

 

Gyvlernes glorier blegner 

dit hælebid antænder hvepsenes autodafé 

du ligger i fosterstilling med hyletonen 

fra menneskeslægtens rabiestrappe 

som et hermetisk lukket futeral 

der ligger og fucker sig selv

din næse er tæt på at genføde galger

af flydende kviksølvsdampe 

et komfur af slukkede kredse

sænker sit korpus

ned i nødløgnens askeskuffe

og vi tror vi ved hvorfor. 

 

:::

 

Gyvlerne står i en kreds om slangestaven 

og i næste nu er halsen knust 

du syr den sammen med sytråd og sprit 

hunden så sjældent stille 

som gravøl købt af havets lys

lysende ligfølge du rangler 

med en opsvulmet finger

godt i klemme

sæben indsoder urnemuren 

barndommens trækvogn 

glider ud af din hånd.