Potteskårene på trappen
blæser årstiden et stykke
lyset synes at stå og tygge drøv
tyvagtigt siler det fra skohylden
Sejs har intet hotel
og snart heller ingen campingplads
barndommens kastanjetræ
står helt indhyllet
og deler skygge med lyset
november åbner hypofysen
med en syvende eller ottende døvhed
de sene sårs væv
trækker på uendeligheden
i de hængende slyngplanter
en savs fjerne støj
mærkes mellem fysiske dryp
lysstrålernes slalom
henover søerne
deler skygge med vandet
og fører dagen
ind i sin nat.
No comments:
Post a Comment