Et læs solmodne svaner
kommer sidelæns ud af Vor Frue Kirke
der ligger grundfjeldsgåder under hver vinge
polerne dækker sig ind under hinandens skygge
løfter klodens hjulspind
op af den udpinte muld
håbefulde stammer ført rundt i vulkanens gryde
afhuggede såler fylder ødemarken med puls
der gemmer sig et ligfærd under hver sætning
racerbanetunler fulde af dun
et net af rekviem kælver skælvende munde
kaner vipper svaner ud af revolvermundingen
læsser vat under de oversavede grene
for at kunne læse solvæsenets sav
de efterladte gifter sig
med kysen i et gyldent telt
en lovlydig gåde
kommer med største selvfølge
ud af sin pose.
No comments:
Post a Comment