Ikke en eneste måge
at se i tågen
men træernes silhuetter
langs bakkernes bløde linier
ikke engang en hunds gøen i det fjerne
eller en nabo som råber efter sine børn
det findes ikke her
nåletræerne står som sne-indspundne nælder
ikke en eneste sjæl
har vovet sig ud
for at forstyre udsigten
det føles som en låst
body-tequila
jeg har endda ikke travlt med at haste
derud selv
hvorfor tælle sekunderne
i det der kunne være
Robert Schumanns spøgelsesvariationer
flodens glød holder lindetræerne fast
imens fløjlsfod og flagspætte
har kronede dage.
No comments:
Post a Comment