Et blad løsner sig i mørket
som et klik fra en pistol
det er Nicos stemme der er standset
det er søvnen der tager sine netstrømper af
og bevæger sig en millimeter
længere ind i skyggerne.
Der er en ringen for ørerne
det er Nixon i Vietnam
sådan som John Adams så ham
gå rundt i Paradis.
Åbner neglenes svaner
med vingerne på nippet
til at lægge sig frem over
faldet ned i kløften
gæller løfter kistens låg
nu smadres endnu en guitar
mod flyglets indmad.
Lyset fra dyrekredsen
vender sig med flodens poser
du kommer aldrig tilbage nu
jeg savner dig hule egetræ
jeg savner dig
rundt langs hele min væg.
No comments:
Post a Comment