Jeg er digter. Jeg ved, når en sætning hører til i et digt. Jeg forsøger at give hver sætning sin rette plads, så eventuelle modsætningsfulde udsagn finder sig harmonisk afbalanceret - eller bliver drivfjeder til fortsat dynamisk drift mod rytme, klang og dans. De ofte modstridende udsagn er i sig selv væsensenheder, der med ud fra sig skabte ringe i æteren omgiver sig med andre efter dem tilsyede sætninger - lommer som en aura, der selvstændiggøres og bliver lemmer, hvor fra de oprindelige sætninger rækker ud mod hinanden - eller drukner eller clasher i en sump af togstammers infernalske sammenstød og spring.