Derfor nyder solen endnu en dans med sig selv
intet andet våben holder lysets fane så højt
og falmer det end i faldende stjerner
er det alligevel tydeligt
at det er til.
Bevægelsens kurs er at søge
også efter alt det, der er slettet
du husker vågelysets sammenknebne øjne
månehelvedet nær den døve verdens hul
det djævelske skyggesøle
malplaceret i helvede
uden anden synkronitet.
Helt parat siger jeg
lysets fane kysser sig selv i otte-taller
lyset gør spindelvævsdug smukt
som fint forstøvet ketchup
på en øreflip
lyset løfter
og er stenens hukommelse
er målet for al den lidelse
vi går igennem.
Helt parat kommer jeg
ud af et skudhul
som kun findes inde i dit hoved.
Parat hvert kys
læberne bider af leviterede sår.
No comments:
Post a Comment