Du tror at bare du
kommer højt nok op i fart
så vil fødslen sætte i gang
eller du tror
at bare du kommer
ned i laveste gear
så vil det gå helt af sig selv
men sådan fungerer regnestykket ikke.
Du flyver så højt
at du kan kende lyset
som din tåspids
men denne tilværelse
giver dig såler
eller du flyver
på en sådan måde
at træernes kroner
bliver din nåde
blot ved at du folder
din faldskærm ud
som svanevinger
og jordens omsorg
kommer dig i møde.
No comments:
Post a Comment