Vi væver genfødte mosaikker
mange prøvelsers november
ud af gællerne
vokser et navngivet menneske
med sin fakkel våger hun over floden.
De døde søstre fløjter i kvalkveden
men kvalkveden siger ikke en lyd
fra sin lange kolonne ruger den
på toppen af spildevandsbjerget.
Vi titter på solen
imens vi tyste glider over floden
myggene måler
med omsorgsfulde lyde
kroppens behåring.
Sanseløst dypper
bjæffende kærester
ud over rælingen
salamanderungens tentakler
lysende ned i dybet.
No comments:
Post a Comment