Jeg nøjes med visernes receptpligtige svæven
hverdagens vod viser mig hvad tivoli tør
den retvisende hov træder med kaffefilter
hver eneste lille korn i det bløde sand.
Ved flammernes hus
har vegetationen værget volumenrater
æder din blues mest for stemmens skyld
sammensmelter mod en håndfuld mos
hver sukkerdråbe hagen slipper.
Den løse tand er et kattestudie
et kup jeg lægger mig ind i
hundenes drømme tisser kys
jeg nøjes med visernes receptpligtige svæven
hvaler tøjret til oceanernes kop.
Jeg erindrer koppen komme tilbage
tæt pakket med fakirens søm
og hørfrø som farver verden rød
længe inden øjet fanger himlens blå.
Stadig den samme malkede galge i løvens gab
æg lukker mig inde bag trommens lyd
busket halbal kysser kagernes landkort
jeg lader mig svæve over firkløverens hånd
blot for en rødhåret piges blomstrede hat.
En tovende tipper storfodens tirsdag
ned i en revne
min kuffertkåbe hev efter vejret i
jeg føder dunhammerkroppen med sæd.
Et sort kor af musevikke
redder kyklopens store behårede famlen
jeg lægger mig ind i hundenes drømme.
No comments:
Post a Comment