Himmelhavet nagles til din salte hud 

skriger og får dig til at hænge sammen 

fugle forsvinder ind i filtret horisont  

som skuffer fulde af elfenbensstempler 

stormskyer, siger halsen 

hjertemassage, hjerte, hjertemassage

kærlighedsløftet forcerer, hvad vi føler

støvler svæver som en kvælende væske

igennem værtshusene

hoften er fuglenes luftfakir

solens skygge løftet i skulderbladets slip

nærhimlen hænger hvæsende i dit hår

hormoner hvisker et ekko

salte søjle, dit snit forstørres

til taktfulde hjerner blir fugleskræmsler

de dødes stjerne spejlet af Herakles

hypnosehullet hemmeligt

hvor igennem syndfloder blir ved at ringe

til kuglepennens strøm af sætninger.