Åndsføde

Violinerne kælver Gaia-modeller 

din verden i en noderamme 

parat til at tudser vandrer på sølv 

at nusse tæerne grævlingefødt 

golfvæsenet pejler sig goldnæset ind 

parat nok også til det. 

Ganen vejer metapoetisk 

lyset kommer daskende knytnævestolt 

lys piller appelsinspiraler af din hud 

ganen vejer dig som en nærdøds oplevelse 

åndsføde er det næste sort. 

Lysvioliner kælver Tellus transformationer 

ganen vejer 

ganen vejer 

din stemmes tone. 

At trække vejret 

hører til parathedsgralen 

svaner bevæger sig baglæns 

ind i din sætning 

og falder 

med sneenglevinger 

ned gennem gyvellejet. 

Ganen vejer 

din åndsføde 

din åndsføde 

dier af saucekanden 

lysverdenen vil næppe die mere 

af svanernes strittende brystben 

end det din sang kan bære.