Den døde luft under din fane
din fane du svinger i luften
lader skibene dale
glorier lig måner
overmander dig bagfra
du bøjer urskiver som kobbersøm
og bliver selv til skibe af hestenes sko.
Svaner har indkaldt dig for tidligt til te
du får intet tilbage af den brækkede vinge
du bøjer urskiver som kobbersøm
du hører viserne overmande dig
lys snurrer i snurretoppe
de søger det nederste trin.
Fra værkstedet kommer sømfødes glasøjne
de frugtsommelige afveje
på vej gennem kornet i cirkler
du triller den nubrede børe
og navngiver en dronningehånd
stadigt vinkende fra det mørke rum.
No comments:
Post a Comment