Showing posts with label digter. Show all posts
Showing posts with label digter. Show all posts

Wednesday, 31 July 2024

Digter

 


Jeg er digter. Jeg ved, når en sætning hører til i et digt. Jeg forsøger at give hver sætning sin rette plads, så eventuelle modsætningsfulde udsagn finder sig harmonisk afbalanceret - eller bliver drivfjeder til fortsat dynamisk drift mod rytme, klang og dans. De ofte modstridende udsagn er i sig selv væsensenheder, der med ud fra sig skabte ringe i æteren omgiver sig med andre efter dem tilsyede sætninger - lommer som en aura, der selvstændiggøres og bliver lemmer, hvor fra de oprindelige sætninger rækker ud mod hinanden - eller drukner eller clasher i en sump af togstammers infernalske sammenstød og spring.




 

Wednesday, 27 January 2021

:::

Jeg var kun en gæst på jeres planet

jeg havde forskellige navne til forskellige tider

forskellige steder 

jeg var kun en gæst

en freelance spion mellem noder og strofer

jeg mimede jeres liv, jeres takt og jeres toner

jeg brugte jer som skeletter for min egen sjæl.