Stol på træerne
de ved hvornår din tid rinder ud
stol på træerne
stol på træernes blade
som danner de dybt sugende kroner
stol på træernes kroner
de ved hvornår noget skifter form
stol på træernes åndedrag
det er dine lungers sjæl
stol på det der går ind og ud af dig
og forbinder dig med alt
stol på at du er forbundet med alt der sker
gennem træernes rødder
gennem løvets hvisken i vinden
gennem træernes levende billede af døden
stol på træerne som en portal
til din anden indre verden
stol på verden som den er
når den sanser altet
sådan som træerne gør
gennem dig.
No comments:
Post a Comment