:::

Hvalen lå opskåren og var en nådesfuld

hval som lod sig være

hval opsprættet i uendelighedens køkken

og kysset i lommen

blev til et skrig efter softice.

Sådan hylende

blev hvalens mave til vaffelbjerg

knivene var store som færger

og hvalen lå bare dér.

Nåden var den volumen

hvert koøje holdt ude.

De nikkende slægter

placeret i en og samme kahyt

i hvalfangerbådens bug

blev langsom hermetisk hvisken

i den gigantisk smeltende is.