:::

Vejen maveformummet i snorklers duefrygt

ørerne knæler amøbefødte

køerne løftes ind i hans kurvestolstale

vanvid folder sig ud i cowboy-figner

novembergryn hegner tørken inde

jubelen kan ikke længere standses

havfruetis siler over os

kejserbusken åbner tyvenes ret

syge tatoveringer

er kullet under vores fødder

de isfødte mausolæer

klimprer op ad tvillingetove

konsonanter presser dukke ind i dukke

hele grundstammen er sin egen kø

af store skælvende aspeskyer

mågerne glider så blidt for at høre

den ordentligt syge krone

klirrende kysse dit kød

ti-øren falder uden yderligere snak

levner os

håndvaskens lov

den store mølles gudemel

alle tiloversblevne bogstaver krøllet

sammen til en ultrakort sætning

mørk skikkelse kommer pludselig om hjørnet

ansigtsløs med voldsom kraft

ser du da ikke hvor elsket du er!