Vejen maveformummet i snorklers duefrygt
ørerne knæler amøbefødte
køerne løftes ind i hans kurvestolstale
vanvid folder sig ud i cowboy-figner
novembergryn hegner tørken inde
jubelen kan ikke længere standses
havfruetis siler over os
kejserbusken åbner tyvenes ret
syge tatoveringer
er kullet under vores fødder
de isfødte mausolæer
klimprer op ad tvillingetove
konsonanter presser dukke ind i dukke
hele grundstammen er sin egen kø
af store skælvende aspeskyer
mågerne glider så blidt for at høre
den ordentligt syge krone
klirrende kysse dit kød
ti-øren falder uden yderligere snak
levner os
håndvaskens lov
den store mølles gudemel
alle tiloversblevne bogstaver krøllet
sammen til en ultrakort sætning
mørk skikkelse kommer pludselig om hjørnet
ansigtsløs med voldsom kraft
ser du da ikke hvor elsket du er!
No comments:
Post a Comment