Din jordgrav øges for hvert eneste snøft
din ryg er den høflige kaktus
af jordfibrene genskabes
din hånds bevægelser
når den løfter en kop
havets skum bærer dit T-birkes skib
op af din kop foldes et verdenskort
hvor på jordbussen
fuld af dit blomstrende nervesystem
tegner sin rute
alle dine mange livs søskene
sidder på bagsædet og spiller tuba
morgenrøden lirker kulden op med sit koben
kysterne glider stadig nærmere
oceanernes drabsmænd
selv ålene bliver g-nøgler
for de skamredne svaner
ovntørre øjne i ly for egoets ø
veksler jordens hældning om
til væggens tydelige skrift
se rigtigt på disse regnbuer
epidemier stemmer mennesker
en halv tone op
fummelfingrede brag
er vogterenglenes gave
som sædvanlig vokser juvelkup
ud af vækkeurets tikkende bukser
ålene gemmer også lidt mos til dig
hvor salmerne kan ligge som Atlantissøjler
i en verden oversat af delfinernes leg.
No comments:
Post a Comment