Gamle røde striber cirkler
det ene øre mod nattens rude
klare vidders lange fredsforfald
spadserer i en svagt oplyst have
næsten intet tilbagetog føler sig klogere
end disse hænders sitrende skælven
vinterasters' kæmpe både
i farvehyrdens blide drengekald
giv plads til solsorts pludselige opspring
den ensommes fingre
sænkes forsigtigt
for senere at dryppe gulnet glans
stille, ganske stille
kommer svaret
fra de lave buskes spørgsmål.
No comments:
Post a Comment