:::

Sammen løser vi den onde lykke

humlebierne i æsken er lodne måner

løv tippet over vores læber

på de grene himlen rækker arabisk mod os

jeg er ked af hvordan tyvene gør vampyre ud af korsang

det er ikke rummets kys

som brænder næsens hår

eller får dressurhestene til at springe 

du er sort og kold, når du trygler

om at blive striglet;

taget fra alle konvolutter sprættet op

tisser du stadig handsker på gulvet

får bøhmanden så lov at sjippe

fra den anden side af gaden ret igennem

eller er det bare et ekko

som leger med din fantasi

bugen åbner sorte kys på ambulance bårer

otte konkylier tysser på massefylde

intet her er sikkert under molens vinger

jeg oversætter mareridtshimlen til åbne sår

nøgternt fyldes vanerne med løbe

jeg er trist over hvordan vi blir kogt ind

minderne er brede og lytter stadig vildt

hvis vi begge kommer ud af sorgens moder

- men du i samlesæt

som tyste katte blir vi forbudt at gø;

når vi presses gennem hvidløgspressen

vil jeg lavmælt hviske til dig

bogstaverne er så kostbare

at de ikke kan veksles 

til andet end guld.