Pande trommer mod port
og så fylder du den med røde tegn
han kommer for at viske ud foroven
springfloder udtænkt for hver stund
sådan kan vi stadig leve vores blå
bærer kun dig vuggende under
ord skåret af rene ord
de døde kaster drømmeløs og overskyet mundfuld
stilhed på halv stang
til påmindelse om den februar
du kom
for at give min stemme sin adgangskode
hvordan kan du da afvise ord
for netop det
den halvbundne frie blindhed
kun for at diskutere rosen
for ingen blomsters skyld
støvdragerkrone rød af at synge
om gråsorte træsilhuetters greb.
No comments:
Post a Comment